– I stedet for at have endnu en kvindernes internationale kampdag, så skal det være mænd og kvinders kampdag for de lige muligheder, udtalte ligestillingsminister Lykke Friis i et interview i Politiken for få dage siden.
Lykke Friis vil afskaffe Kvindernes Internationale Kampdag, fordi hun mener der alt for længe har været fokus på køn i ligestillingsdebatten. En af hendes fremtidige løsningsmodeller for at opnå ligestilling er at nedsætte et panel kun bestående af mænd.
Panelet skal i følge hende selv, bestå af mænd med særlige forudsætninger for at debattere ligestilling. Derudover skal de også forholde sig til hvilke områder, de føler sig diskrimineret.
– Når man samler mænd, skal de også pege på, hvor de mener, de ikke har lige muligheder. Det kan være på uddannelsesområdet. Men hvor mere? Det vil jeg sådan set gerne høre mere om, siger hun.
Ligestillingsministerens udsagn har op til den nærtstående kampdag, dannet grundlag for en debat på tværs af både organisationer og fløje.
Læs artiklen »Lykke Friis til kvinder: Stop kønskampen«
Få et historisk overblik »8 marts: Artikler og sites på dansk og nordisk« hos Tidsskriftcenteret.
Ligestillingsforskeren Anette Borchorst fra Aalborg Universet anerkender, at ligestilling bør indebære både mænd og kvinder, men siger samtidig, at et mandepanel ville være perspektivforskydende og flytte fokus fra de egentlige problemer - for få kvindelige ledere og den manglende ligeløn.
Elisabeth Møller Jensen, der er direktør for Kvinfo - Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning – kritiserer også Lykke Friis’ forslag. Hun mener ikke, at kampdagen er et ministeranliggende, og siger at Lykke Friis ikke kan diktere med hvilket formål man fejrer den internationale kvindekampdag.
Hun påpeger derudover, at der ikke er noget nyskabende i at inddrage mændene i kampen for ligestilling, da ligestillingsrådet i 1993 også nedsætte et udvalg bestående af mænd.
Blandt tilhængerne af udtalelsen, er blandt andet Lea Stentoft. Hun kalder det »et opgør med fordelingstyranniet«. Sammen med Camilla-Dorthea Bundsgaard har hun den kritiske ligestillingsblog Damefrokosten.com.
De har et erklæret mål om at revidere ligestillingskampen og behandle temaet gennem en liberal optik. De føler ikke at de som borgerlige feminister bliver anerkendt af Kvinfo direktøren Elisabeth Møller Jensen, for i Kvinfos årskrønike bliver de sammenlignet med Sarah Palin.
De to bloggere skriver, at ligestillingsdebatten mangler en tiltrængt kritisk synsvinkel, og at »offer-, forbuds- og kvotefeminister indtil nu for ofte har domineret mediebilledet.«
Med kvotefeminister refererer de til Socialdemokraterne og SF’s ligestillingspolitik. De har fremlagt et udspil om, at danske virksomheder skal have mindst 40 procent kvinder i deres bestyrelser.
I en kommentar om kønskvotering i Berlingske Tidende, kalder de forslaget for et »pinligt og fejlagtigt ligestillingsargument.«
Ifølge Lea Stentoft og Camilla-Dorthea Bundsgaard vil kønskvotering få alvorlige konsekvenser for erhvervslivet. De fremhæver en udtalelse fra socialdemokraternes ligestillingsordfører Julie Rademacher. Hun bekendtgjorde sidste år, at partiet ved et regeringsskifte ville tvangslukke A.P. Møller Mærsk, hvis de ikke fik 40 procent kvinder i bestyrelsen.
De to borgerlige feminister anklager ligestillingsordføreren for manglende forstand på samfundsøkonomi:
»Det er ikke Mærsk, der har brug for Danmark, men Danmark, der har brug for Mærsk. Vælger Mærsk, sammen med resten af de private virksomheder, at forlade landet, står vi med et stort hul i statskassen og en meget lang kø foran jobcentrene«
Se kommentaren på Berlingske Tidende
I en kommentar på facebook skriver den tidligere socialdemokratiske minister Ritt Bjerregaard:
»Hele mit politiske liv har jeg skullet forholde mig til kønsproblematikken... Jeg mindes med en vis træthed alle de gange, jeg i forbindelse med nedsættelse af udvalg eller udpegning til diverse råd og nævn har været den, der skulle påpege, at der igen ingen kvinder var i spil«, skriver hun, og fortsætter:
»Der er intet som helst mystisk ved kvoter. Vi kender det så udmærket fra uddannelsessystemet, hvor mænd i årevis har haft nemmere adgang til lærer- og pædagoguddannelserne, fordi der politisk har været et ønske om en bedre balance.«
Til debatrækken Tæsk, på Hovedbiblioteket i København, handlede det den 2. marts om rød og blå feminisme. Her deltog Camilla-Dorthea Bundsgaard som repræsentant for de blå.
Den anden debattør var journalisten Johanne Mygind, der har arbejdet på Weekendavisen og Information og ofte skrevet om køn.
Til spørgsmålet om Lykke Friis’ holdning om at afskaffe Kvindernes Internationale Kampdag, sagde Johanne Mygind:
– Det er ikke ligestillingsministeren der bestemmer hvem der skal fejre hvad hvornår. Hvis jeg vil holde mændenes internationale kampdag, johannernes internationale kampdag, antropologernes internationale kampdag – så gør jeg det! For mig at se er det en statsliggørelse, man kan ikke nedlægge en kampdag, sagde hun
Camilla-Dorthea Bundsgaard sagde, at hun blot forstod ministerens udsagn som en helt personlig holdning, men var derudover enig.
– Jeg er også personligt over and out med Kvindernes Internationale Kampdag i Danmark, udtalte hun.
Det ville derimod være anderledes med situationen i Mellemøsten:
– Her er problemerne så store, at en kampdag giver mening for mig.
Alligevel så hun grund til at demonstrere den 8. marts, nemlig i mod et initiativ der vil forbyde købesex, der også var et debatteret emne den aften.
Besøg Lea Stentoft og Camilla-Dorthea Bundsgaards blog, hvor man også kan se deres øvrige udtalelser
Se Ritt Bjerregaards kommentar på facebook
Se kommentaren fra Kvinfo’s direktør
Se også emnelisten om 8. marts : Kvindernes internationale kampdag - oprindelse og historie
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96