Fra det Nordafrikanske kontinent ankom adskillige bus-karavaner til dette års World Social Forum i Dakar. De medbragte naturligt nok en optimisme og et håb om ”system change” gennem en fredelig, demokratisk udvikling ikke blot i de Nordafrikanske lande, men i hele den arabiske verden. Omvæltningerne i Tunis og Ægypten var i alles hjerter.
På workshops blev ønsket om samarbejde og udarbejdelse af et fælles charter for Nordafrika for en demokratisk udvikling understreget den ene gang efter den anden. - Ved den afsluttende højtidelighed fredag aften blev der holdt et minuts stilhed for de omkomne i Ægypten.
Som ved WSF i Belem (Brasilien) i 2009 forud for COP15 i København i december 2009 var klimaet på dette års WSF et helt særligt og højt prioriteret område for workshops. En række klimaspecifikke spørgsmål havde været behandlet på separate workshops inden der fredag formiddag kunne skabes konsensus om et oplæg, der perspektiverer processen over G20 mødet i foråret og frem til COP17 Klimakonferencen i Durban til november. Arrangørerne i Durban i Sydafrika lægger her vægt på, at det ved COP17 skal været folkenes konference og det vil Climate Justice Now bevægelsen naturligvis arbejde for bliver sat i denne rette kontekst, når vi når til Durban. Et grundlag for det videre arbejde, kunne der skabes konsensus omkring.
I lighed med de tidligere WSF, så var der daglige nyhedsaviser publiceret på WSF i Dakar. ”African Flamme” lå klar hver morgen fra start, hvorimod Terraviva først udkom på sidstedagen i en 12 siders udgave. Netop Terraviva har som webbaseret Nydhedsavis haft stor fremgang de seneste år og er blevet det mest dominerende internationale web nyhedsmedium for den alternative globaliseringsbevægelse.
Den bolivianske præsident Evo Morales deltog i dette års WSF- uden for programmet. Også en anden prominent politisk personlighed dukkede op, nemlig forhenværende præsident Luiz Inácio Lula fra Brasilien. Lula meddelte, at han deltog som verdensborger og repræsentant for civilsamfundet.
I sin tale til forsamlingen sagde Lula: ”I Sydamerika, men først og fremmest i gaderne i Tunis og Cairo og i mange andre af Afrikas byer, er et nyt håb blevet født. Millioner af mennesker gør oprør mod den fattigdom, som de har været underlagt, mod tyrannernes dominans, mod undertrykkelsen af deres lande af stormagters politik.”
Der kan knyttes mange kommentarer til selve organiseringen af WSF i Dakar i 2011. Efter de forudgående generalprøver i 2005 i Nairobi og 2006 i Bamako (Mali). Men til billedet af dette års WSF hører også at universitetet, hvor WSF fandt sted, fik ny rektor for blot få måneder siden og at rektoren ikke delte den tidligere rektors begejstring for at skulle huse dette års WSF. Det affødte konflikter ved visse workshops, hvor gebyrbetalende universitetsstuderende insisterede på deres førsteret til lokaliteterne. Dette skete dog i den største solidaritet med hele grundlaget for WSF hos de sengalesiske studerende.
Såvel ved de tidligere WSF i Afrika som ved dette års WSF var der tale om en række organisatoriske svagheder, som bør rettes op fremover. Men der kan også være god grund til at spørge om hvilken deltagelse, der skal tilstræbes fra de enkelte landes sociale bevægelser fremover (som deltager bidrager vi til CO2 udledningen ved de mange flyrejser).
Fortsat er det dog væsentligt, at de enkelte landes sociale bevægelser lader sig repræsentere ved WSF i rimeligt omfang og lader sig integrere med diskussionerne ved tematiseringerne på WSF. Den stadig større indbyrdes afhængighed globalt gør det helt meningsløst at fastholde den nationale osteklokke som horisonten for et politisk virke. Det globale civilsamfund bør dog samtidig være baseret på stærke regionale og nationale sociale bevægelser.
Når det er sagt, så bør det også være lige så klart, at identifikationen med det globale civilsamfund samtidig bør manifestere sig i et arbejde på lokalt at opbygge nye fællesskaber, der i sig indeholder kimen til det nye samfund. At tænke globalt og at handle lokalt, som det er blevet sagt de sidste tyve år.
Der er flere kandidater til at huse det næste WSF, som planlægges i 2013. Brasilianerne og i det hele taget deltagerne fra Sydamerika ønsker at bringe WSF tilbage til Porto Alegree, hvor det hele startede i 2001. Afrikanerne ønsker at fastholde WSF på det afrikanske kontinent ved det næste WSF og finder mange gode argumenter herfor.
I dag findes ingen direkte flylinier fra Afrika til Latinamerika og det fremholdes af Europæerne som et – og ikke særlig væsentligt - argumenter for, at Europa for første gang skal blive hjemsted for afholdelse af et World Social Forum i 2013.
En eftermiddag på WSF blev der lejlighed til at søge uden for Dakar for at besøge den lille økologiske landsby Belvedere. Landsbyen er en del af GEN – Global Ecovillage Network. I tilknytning til, men som en integreret del, af den økologiske landsby, er etableret ”a living education”, hvad der vil sige, at man her tilbyder ”learning by doing”.
Som et uafviseligt supplement til alle aktiviteterne på de mange Social Fora, der har set verdens lys siden den første i Porto Alegree i 2001, er det nødvendigt at der på mange niveauer bliver arbejdet på at etablere ”communities”, som skal danne kim til fremtidens samfund. Baseret på social inklusion, bæredygtighed og modstandskraft, hvad angår f.eks. fødevareforsyning og energi.
Sideløbende med bestræbelserne på at skabe awareness om kompleksitet i verdensudviklingen med fokus på nyliberalisme, dens gridske evindelige jagt efter naturressourcer og profit, med konsekvenser som den globale opvarmning og påvirkning af de sociale relationer, så må der skabes grundlag for det nye samfund, byggende på lokal bæredygtighed og resiliens.
En kort status over dette års WSF i Dakar siger, at 70.000 deltog i åbningsdemonstrationen gennem Dakar på åbningsdagen, at over 75.000 deltagere fra 132 lande tog del i de over 1200 organiserede aktiviteter.