Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Morales åbnede WSF 2011 i Dakar

8. februar 2011 - 17:37

Morales åbnede WSF 2011 i Dakar

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Niels Johan Juhl-Nielsen

Senegal danner ramme om World Social Forum 2011. Efter åbningen med over 50.000 deltagere i en demonstration gennem byen og med Bolivias præsident Morales som hovedtaler og med boder opstillet, programmet ude og stierne mellem de mange workshops, seminarer og konferencer betrådte, er der gang i de mange inter-kulturelle samtaler på tværs af kontinenter.

I sin tre kvarter lange tale udstillede Morales ved åbningen af WSF 2011 kapitalismen samtidig med at han opfordrede til at benytte dagene under WSF til refleksioner i en demokratisk debat om ideer, forslag, en fri udveksling af erfaringer og en sammenkædning af frugterne ved afslutningen af dette WSF.

Morales talte for en fortsat støtte til et planetarisk samfund baseret på et frugtbart forhold mellem menneskeheden og naturen.

Afrika - slaveri og slavehandels arnested

Uanset 123 lande er repræsenteret, så er det Afrika, der er i centrum, vel at mærke det fransk-talende Vestafrika. Dakar er en historisk by, men minder og kolonialisering og slaveri. Få kilometer ud for Dakar ligger fange- og slaveøen Ile de Gorré, hvorfra fanger som slaver blev handlet til Amerika og Europa. Mandag blev dominans strukturerne trukket klart op da datteren af Malcolm X berettede om familiens skæbne i USA.

Professor Yas Tandon fra South Center spurgte, hvornår racismen blev institutionaliseret som en kraft i samfundet og svarede selv, at det skete i den tidlige kapitalisme (primitiv akkumulation). Han spurgte videre, hvornår den ville forsvinde og det vil ikke ske før kapitalismen forsvinder.

Udtalelserne fald på en af de utallige workshops, der fremgår at det dagsprogram, der udkommer hver morgen og hvori ud over de mange på forhånd – og ofte i lang tid forud – planlagte arrangementer, men også workshops, der -så-at-sige- sættes op på stedet.

Tematisering paa aarets WSF

Tre strategiske akser strukturerer tematiseringen: en uddybende kritik af den globale kapitalisme, en styrkelse af kampene og modstanden mod kapitalismen, imperialismen og undertrykkelsen og endelig opbygningen af demokrati og people-orienterede alternativer.

Med disse tre strategiske akser er der så opstillet hele 12 akser som aktiviteterne er orienteret omkring. Efter mandagen der omhandlede specifik Afrika følger to dage med selv-organiserede aktiviteter. Torsdag bliver der samlet op i de tolv axer inden fredag helliges en opsummering og perspektivering.

Foelg ogsaa WSF paa www.ips.org