Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Slap nu af SF – ikke flere selvmål!

6. januar 2011 - 11:30

Slap nu af SF – ikke flere selvmål!

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af John Ekebjærg Jakobsen

SF’erne ligger under for de borgerlige økonomer

Astrid Kragh meldte skarpt ud at SF ikke vil genindføre en dagpengeperiode på 4 år. Villy var blevet misforstået da han sagde at SF ville genindføre 4 års dagpengeperiode.

S og SF siger i virkeligheden at de vil fjerne besparelserne på dagpengene, men at de måske i stedet vil bruge pengene på en højere dagpengesats de første 2 år.
Men vores krav til den nuværende regering har jo netop været at vi skal have en højere dagpengesats – værdien af dagpengene er jo blevet reduceret med 25 %.

Når de 2 partier lægger op til at vi skal vælge mellem højere dagpenge eller 4 års dagpengeret, så går de jo helt og aldeles ind på VKO’s argumenter. Der kommer blot en smule glasur på en meget tør sandkage.

Det er nemt!

Vi skal have dagpengesatsen højere op, så alle ledige også har råd til at leve i vores velfærdssamfund.
Samtidig skal der skaffes flere arbejdspladser, så de ledige ikke er ledige i særlig lang tid.

Vi skal passe på de få!

Vi skal alligevel genindføre dagpengeperioden på 4 år. Det skal vi for at sikre de få, som af en eller anden grund ikke kommer hurtigt i job. Det kan være i et område, hvor en stor vindmøllefabrik lukker og der ikke er andre store arbejdspladser.
Her kan der være brug for en længere dagpengeperiode, idet det tager tid at skabe nye arbejdspladser.
Så er der altså også perioder, hvor der ikke er jobs til alle!

Nye jobs

Vi kan sagtens skabe flere og nye jobs. Se blot Byggefagenes plan for grønne jobs

Det er ikke så svært

SF’erne (og Socialdemokraterne) begår efter min mening en stor fejl ved at følge de borgerlige økonomers præmisser.
Hver gang de følger disse præmisser, risikerer de at blive vejet i medierne om hvem der klarer sig bedst i en eller anden tåbelig duel, frem for at blive vejet på en ny og bedre økonomisk politik.
Det ville være en god ide, hvis de læste økonomiprofessor Jesper Jespersens argumenter mod regeringens såkaldte ”vismænd”

Vi skal have en ny politik!

Der skal formuleres en helt ny politik, på andre økonomiske præmisser end dem vi har kendt de sidste 10 år.

Interessant er det da at vores 2 velkendte medlemmer af SF’s landsledelse, Kasper og Matthias, forsøger at sætte nye dagsordener.
Det er spændende, men husk vi skal ikke lappe på tingene.

Kasper vil som bekendt lave en kontrakt som går ud på 40 år i produktionen og 40 års frihed. Det har mange andre kommeneteret på.

Matthias vil fjerne halvdelen af midlerne fra forskningen på universiteterne og skabe et håndværkersamfund. Mon ikke vi skulle satse på begge dele Matthias?