For ét år siden skrev jeg en kommentar på Kontradoxa om København Kommunes såkaldte "anti-radikaliseringspakke->", som blandt andet indebar at pædagoger, lærere og socialarbejdere skulle overvåge unge københavnere og rapportere dem til statens hemmelige politi, hvis de viste tegn på at være utilfredse med eller frustrerede over den herskende orden eller satte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand.
Den pakke er en del af en global udvikling. Offentlige institutioner rundt om i verden har afsat masser af penge til lignende formål i løbet af de seneste år.
I foråret skrev jeg for eksempel om den engelske regerings RICU-projekt, der havde financeret en filosofi-professors "forskning" i såkaldte "ekstremist-blogs" på internettet. Hans rapport var fuldstændig ubrugelig, da han hverken havde defineret "ekstremisme" eller benyttet nogen metode, der kunne gøre nogen klogere på noget som man ikke selv kunne finde ud af ved at bruge Google.
Men som jeg skrev dengang er såkaldt "radikaliseringsforskning" et emne som politikerne hælder penge, samtidig med at de skærer ned på forskningsmidlerne generelt, så det er på en måde forståeligt at visse akademikere føler sig fristet til at finde financering ved at starte et projekt indenfor dette hotte politiske emne.
Tilbage står dog, at "radikalisering" er et begreb, der er opfundet af politikere og som tjener et politisk formål - det har ikke noget med videnskab at gøre. De, der bruger ordet, kan ikke engang finde ud af at give nogen definitioner på det, som ikke samtidig dækker over alt fra islamister og marxister over filosofistuderende og kunstnere til liberalister og stemmeretsforkæmpere.
Derfor er "radikaliseringsforskning" naturligvis et paradis for plattenslagere og pseudo-akademiske svindlere, der kan give politikerne dét, de tror de vil have.
Således også i København, hvor kommunen har oprettet "afradikaliseringsafdelingen", VINK. VINK fungerer som en videnscentral for kommunens medarbejdere, så de kan lære at opdage "radikalisering" hovedsageligt blandt unge. Afdelingen er oprettet som en del af den danske regerings pilot-projekt i EU kaldet "Afradikalisering – målrettet intervention”, som har modtaget over 5 mio kr i EU-støtte (pdf). Københavns Kommune har også bevilget 5 mio kroner til det lokale projekt (pdf).
Der er altså penge nok - nu mangler der bare reel viden. Eller - måske mangler der bare rapporter, så man kan se at pengene er givet godt ud. Under alle omstændigheder er det her sociologen Jeppe Lyng kommer ind i billedet som ekstern rådgiver for Københavns Kommune. Han har modtaget en sum penge til at "forske" i højreekstreme bevægelser for kommunens nye "afradikaliseringsafdeling".
Det vil sige, forske har han ikke gjort, for det meste af indholdet i rapporten "Højreradikale bevægelser i København - En rapport om radikalisering og racisme" er fri fantasi uden nogen sammenhæng med virkeligheden. Den er fuld af påstande, som ikke alene er opdigtede men også fuldkomment urealistiske - han har altså ikke engang forsøgt at få skrive noget der kunne virke seriøst.
Til gengæld er rapporten bygget op fuldstændig som kommunen, staten, EU og PET gerne vil have det. Den bruger samme bizarre kategorier om "radikaleringsprocessen" som tidligere rapporter, og den bekræfter vel bare det kommunen og politiet gerne vil have bekræftet: at der er brug for flere penge og yderligere magtinstrumenter til de relevante myndigheder. Så pyt da med at trusselsbilledet er opdigtet. Forskerens rolle i den slags arbejde er ikke at give saglig information men at bekræfte myndighederne og give dem et akademisk alibi.
Jeg ville egentlig have gennemgået den grinagtige rapport, men som sagt er den så fuld af urealistiske og usaglige påstande at jeg ikke orker. Og når andre med mere forstand på emnet har gennemgået lidt af kritikken, så er der jo ingen grund til at jeg også gør det.
Lad os nøjes med at sige, at hvis rapporten havde bare et gran af sandhed, så ville hovedstadsområdet i Danmark være så overrendt af voldsberedte racister, at man nærmest ikke ville kunne vende sig om uden at ramme en nazist med albuen. Selvom det selvfølgelig er rart nok at dette billede er ren fantasi, så er det også lidt ærgerligt at emnet ikke blev taget mere seriøst.
I øvrigt er rapporten nu trukket tilbage som det skandaløse makværk den er (rettelse: en bitter kommunalmedarbejder oplyser i en kommentar at rapporten ikke er trukket tilbage og at kommunen stadig bruger tid på den). Efter at flere aktører på den yderste højrefløj har klaget over de misvisende oplysninger om dem i den fantasifulde rapport, er den nu blevet fjernet fra Kommunens hjemmeside.
Du kan læse den her, hvis du har lyst, men det er altså ikke noget du bliver klogere på højreekstremisme af.
Tilbage står så mere langsigtede spørgsmål, som "hvad kan vi lære af det her?" "Er vi overhovedet villige til at lære noget eller fortsætter vi med at operere med hovedet under armen hver gang nogen siger ’terror’ eller ’radikalisering’?" "Vil politikerne begynde at tænke sig om inden de iværksætter hysteriske projekter, som i værste fald er totalitære og i bedste fald er spild af ressourcer?" og "Hvor seriøs forskning kan man få, når man fra politisk hold kaster penge efter forskningsemner udfra rent populistiske kriterier og modeluner?"
Og mere konkret: Hvordan kan man nogensinde tage de kvaksalver-forskere, som har produceret den slags usaglige og useriøse "rapporter" til hysteriske myndigheder, alvorligt igen? Jeppe Lyng, der har begået den usaglige rapport om højreekstremisme i Købehavn, og hans firma "Center for sociologisk analyse", har fungeret som rådgiver for flere offentlige myndigheder - både kommunalarbejdere og politiet. Det er forhåbenligt slut nu, hvor det er klart, at han ikke aner en klap om de ting, han rådgiver om. Eller er det?
Og forhåbenligt har journalister nu også lært noget, så de fremover vil kvalitetsikre sine artikler, istedet for at tage imod hvad som helst af historier, der starter med "en ny rapport viser at..." Hvis den rapport er skrevet af en uvidenskabelig plattenslager, så kan vi jo ikke vide om for eksempel denne historie, hvor den samme Jeppe Lyng fremstår som "ekspert", har noget hold i virkeligheden. Men det er nok for meget forlangt.
Og til sidst: Forhåbenligt ville Jesper Lyng selv, når han arbejder som censor på sociologistudiet i Aalborg, ikke tøve med at dumpe en studerende, der præsenterede en opgave, der havde samme mangel på metode, analyse og virkelighedsfornemmelse, som hans egen rapport. Der er i hvert fald spørgsmål som Aalborg Universitet må stille sig selv, nu hvor de er blevet sat i forbindelse med akademisk plattenslageri.
Disse spørgsmål gælder ikke kun for Jesper Lyng og AU, men den akademiske verden generelt. Hvilke konsekvenser bør det have når forskere tager offentlige midler til at producere den slags plattenslageri?
Pyt med de offentlige myndigheder der spilder deres penge og gør sig selv til grin - den slags sker jo dagligt. Og pyt med journalister, der fylder læserne med halve usandheder. Det er jo nærmest deres job. Men hvordan reflekterer det på forskningsinstitutionens akademiske navn og rygte, når en af deres ansatte bliver afsløret i bedrageri og uhæderlighed mens han optræder i rollen som forsker? Burde den slags ikke være en akademisk skandale?