– Vi står i lort til halsen, indledte Lars Andersen fra AE-Rådet sit oplæg med om den økonomiske situation, da tillidsfolk forleden mødtes til stormøde i Fredericia.
Denne udtalelse blev fulgt op af Søren Andersen, Regionsformand i Socialrådgiverne Nord, fra den åbne talerstol med kommentaren:
– Når man står i lort til halsen, er det jo virkeligt dumt at bøje nakken.
Den sidste udtalelse rummer nok stemningen på stormødet den 20. maj meget godt.
De 3.500 tillidsfolk, der var samlet fra hele landet, var ikke kommet for hverken maden eller underholdningen, men fordi vi ved at den økonomiske situation i Danmark er meget alvorlig. Det blev da også understreget flere gange i løbet af dagen.
Ingen i Messehallerne i Fredericia i går var i tvivl om hvem der har skarpt krisen, og heller ingen var i tvivl om, hvem der ikke bør betale regningen. Regeringens plan om at lade de fattigste i vores samfund betale en stor del af regningen, og blot udskyde skattelettelserne for de rigeste blev sablet ned.
Men hvad vil vi så? Mange kaldte på, at investeringer i velfærdsDanmark er svaret. Men det var kun et par af forbundsformændene, der reelt adresserede den anden vej ” Fair Forandring”. De mange tillidsfolk der var på talerstolen, var nok meget forsigtige med at pege direkte i retning af ”Fair forandring”, nok fordi ingen ville bruge tiden på at diskutere 38 timers arbejdsuge.
Jeg kan kun ærgrer mig over at Socialdemokraterne og SF har valgt at ligge ”Fair forandring” op med 12 minutter mere om dagen, når man nu sagtens vil kunne få den samme gevinst via andre tiltag af arbejdsmarkedet. Tiltag som i høj grad kunne komme os som medarbejdere til gode. Men i stedet så stopper alt debat om ”Fair forandring” som en sikker anden vej på et møde som i går, da ingen gider eller vil bruge deres tid på at diskutere 38 timers arbejdsuge.
Og vi har også meget mere alvorlige forhold at diskutere lige nu. Stormødet var tilrettelagt således, at forbundsformændene m/k kun talte sammenlagt en time. Resten af tiden var til alles store glæde reserveret til lokale tillidsfolk. Nogen var håndplukket til at komme med historie af særlig interesse fra deres felt. Men der var også sat godt med tid af til en åben talerstol, hvor det var muligt at dele viden, erfaring og inspirere til konkret handling.
Meldingerne om nedskæringer og fyringer som er på vej eller allerede gennemført var mange. Historierne om hvorledes fyringsrunderne blev effektueret var ind i mellem helt absurde. Alt fra indskrænkelse af ytringsfriheden og pålæg om ikke at udtale sig kritisk om nedskæringerne i Odder Kommune, og til Gentofte Hospital, der ville fyre fem ansatte, hvor tre af dem var tillidsfolk.
Salen kogte af begejstring, da HK kunne meddele, at Gentofte hospital måtte trække fyringen af HK´s tillidsfolk tilbage efter en massiv kampagne. Og da der midt under stormødet tikkede en pressemeddelelse ind om, at Folketingets ombudsmand har indskærpet overfor Odder kommune, at det er i strid med alle regler at indskrænke ytringsfriheden – Og at offentligt ansatte i nedskæringstider har en udvidet ytringsfrihed, blev det modtaget med en af de længste klapsalver på dagen.
Følelsen af fagbevægelsens styrke og sammenhold kunne nærmest smages.
Men hvad skal vi så bruge den styrke til? Næste slag i velfærdskampen er uden tvivl forhandlingerne mellem KL og regeringen i juni.
Aben eller ansvaret for den første runde i velfærdskampen ligger nemlig på borgmestrenes bord. Om tre uger afsluttes forhandlingerne mellem KL og regeringen, og alle i salen i Fredericia var ikke i tvivl. Hvis ikke forhandlingsresultatet bliver markant bedre end forventet, så er budskabet klart fra de mange tillidsfolk: så skal aftalen afvises af KL.
Opfordringerne til borgmestrene skortede det ikke på. ”Gamle drenge” som Hardy Hansen, kom med en politisk brandtale om borgmestrene ansvar, der sendte salen op under loftet – og lokale tillidsfolk opfordrede til happenings og demonstrationer.
Københavnerne kalder til demonstration 2. juni, og andre byer planlægger besøg hos borgmestrene at under overskriften ”Kære Borgmester – aben er din”. Aben skal ikke sendes til hverken borgere eller medarbejdere – den ligger hos KL i første hug. Stormødets deltagere var helt enige: KL er bestemt velkommen til at sende den videre til Regeringen.
En egentlig platform for en velfærdskampagne blev aldrig etableret, til mindre fortrydelse for de der har behov for den slags bindene aftaler. Selv tror jeg, at det var godt, at man ikke brugte tid på at trække en kampagne ned over hovedet på os. Hvis vi mener det stærkt nok, skal det nok komme. Og om ideerne til videre aktiviteter, så tror jeg på, at det kommer, derfra hvor de stærkeste kampagner bygges, nemlig fra neden. Godt bakket op af organisationerne, der er top tunet til at imødekomme behovet og nødvendigheden af handling.
Majbrit Berlau er regionsformand for Socialrådgiverne i Østdanmark
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96