Sidste år gik en flok unge fra forlaget Manifest sammen med en række fagforeninger og stiftede Tænketanken Manifest.

Herhjemme kaster den danske fagbevægelse deres kroner efter tænketanken CEVEA, der blandt andet bruger sine resurser på at kåre året idealist sammen med netavisen 180grader.dk.

I Norge har Tænketanken Manifest blandt andet udgivet FRP 1-2-3, en debatbog til tillidsfolk i pixiformat, der afslører Fremskridtspartiets politik som højreorienteret.

En af stifterne bag Tænketanken Manifest er journalist Magnus E. Marsdal. Han skrev for to år siden bogen FRP-koden og har en fortid som journalist på det venstreorienterede dagblad Klassekampen. Han er en af tre ansatte på sekretariatet, der især modtager støtte fra det norske Fagforbundet.

Den norske journalist og forfatter Magnus E. Marsdal er en af hjernerne bag en tænketank, der retter deres argumenter an, så tillidsfolk får skyts til diskussionerne på arbejdspladsen. Pressefoto fra hjemmesiden manifestanalyse.no

I dette mail-interview med Modkraft.dk løfter Magnus E. Marsdal sløret for tænketankens succes.

Hvad er jeres ambition for Manifest?

– Vores ambition er at bidrage til fornyelsen af venstrefløjen i Norge, så de bliver mere folkelige og mere oplyste.

Og hvorfor er du engageret i det?

– Min egen drivkraft er vel en slags retfærdighedssans, troen på det gode i mennesker, og desuden en vis intellektuel nysgerrighed overfor videnskab og politik. Og så lærer jeg meget mere ved at være ude i hundredvis af fagforeninger og møde mange slags mennesker, end ved at sidde indenfor på et kontor i den ene eller anden stadig mere administrativt og nyliberalistisk orienterede institution som forskning og dagspressen.

Hvad er jeres forhold til fagbevægelsen?

– Manifest Analyses vigtigste finansiering er vores 140 abonnenter i fagbevægelsen, centralt og lokalt. De betaler hvert år et beløb i forskellig størrelse og modtager et antal af vores udgivelser. Læs mere om det her.

– Abonnenterne er både fra LO og Unio (norske svar på Akademikernes Centralorganisation, red.). Fagbevægelsen er også en vigtig kilde til ideer og inspiration, som vi arbejder videre med. Men vi er helt uafhængige af fagbevægelsens organisationer, og de har ingen ejerindflydelse over Manifest Analyse, der er en uafhængig forening. Fagbevægelsens påvirkning er formaliseret gennem et rådgivende organ, som er vores Fagpolitiske Råd. Læs om det her.

Hvordan påvirker jeres analyser fagbevægelsen?

– Vores bidrag bliver brugt i lokalt skolingsarbejde, for eksempel i de store om pensionssystemet som har været oppe i overenskomstforhandlingerne i 2008 og 2009. Her er der et stort behov for folkelig oplysning, inden medlemmerne skal ud og stemme om de store spørgsmål.

– Senest har vi haft en stor debat i medierne om Norges sygedagpenge, som er et af de store politiske spørgsmål for fagbevægelsen. Vores hæfte Sykeløn ABC og notater som Myter og fakta om sykefravær leverede fakta, dokumentation og argumenter, som mange i fagbevægelsen kunne bruge i den debat.

Hvordan påvirker jeres analyser offentligheden?

– Vi er også repræsenteret i medierne, både aviser, radio og de store tv-debatter. For eksempel i en debat om sygedagpenge i NRK, hvor statsministeren var med. Her var Manifest Analyse repræsenteret med et andet perspektiv end mange af eksperterne, som deltog. Derudover bliver mange af vores pointer ofte plukket af kommentatorerne i medierne.

Hvad betød jeres bog Frp 1-2-3 for tillidsfolk og debatten i valgkampen?

– Vi solgte omkring 6.000 eksemplarer af bogen. Jeg ved, at den blev brugt meget i valgkampen, i debatmøder og så videre, både i Arbejderpartiet og partierne længere til venstre.

Hvorfor er der brug for jeres analyser til faglige folk? Hvad giver I fagbevægelsen, som de ikke selv er i stand til at sørge for?

– Vi handler hurtigere, end en stor organisation med mange medlemmer og stort bureaukrati kan. Vi er også en uafhængig stemme, som kan diskutere de faglige spørgsmål og politiske emner uden at være bundet af ståsted i et bestemt forbund.

– Denne uafhængighed og et blik »udefra« er værdifuldt, nogen gange som et bidrag til den vigtige samfundskamp, som fagbevægelsens forbund er oppe i mod hver dag.

– Vi kommer ikke i stedet for, men er et tillæg til fagforeningerne og partierne. Ligesom højrefløjens tænketanke ikke erstatter arbejdsgiverorganisationerne eller de politiske partier.