I SF vil vi ikke finde os i, at udenlandske arbejdere undergraver de danske lønninger og overenskomster. Derfor støtter vi fuldt og helt fagbevægelsens kamp mod social dumping.

Kampen mod social dumping fra udenlandske firmaer, der udstationerer arbejdere i Danmark er både hård og svær. Firmaerne anmelder ikke just deres ankomst til fagforeningerne. Der tegner sig et billede - ikke mindst i byggeriet - af en dansk fagbevægelse, hvor det kun er lykkedes fagbevægelsen at overenskomstdække et ukendt sted mellem 5 pct. og 15 pct. af de udenlandske virksomheder, og at organiseringen af deres ansatte er endnu vanskeligere.

Lykkes det endelig at få tegnet en overenskomst, er det selvsagt vanskeligt at håndhæve overenskomsten på en nærmest uorganiseret arbejdsplads. Selv i de tilfælde, hvor fagforeningerne får kendskab til aflønning under overenskomsten, har det vist sig mere end svært at hive pengene ud af lommerne på de udenlandske løntrykkerfirmaer, der flygter fra regningen og efterlader fagforeningen med en lang næse.

Derfor havde vi håbet, at fagbevægelsen var kommet igennem med kravet om kædeansvar ved overenskomstforhandlingerne. Et kædeansvar, der giver fagforeningen mulighed for at gå længere op i ’kæden’ til den danske hovedentreprenør eller bygherre med regningen den dag, det viser sig, at det udenlandske firma flygter fra regningen. Kædeansvar er for os at se et godt – og nødvendigt – redskab for fagbevægelsen.

SF vil i Folketinget tage initiativ til et konkret forslag om kædeansvar. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Hvis der indføres kædeansvar vil en dansk bygherre og hovedentreprenør vide, at de kan risikere at skulle betale en millionregning for underbetalt arbejde, og derfor vil det blive langt mere risikabelt for dem at benytte sig af udenlandske underentreprenører med underbetalte medarbejdere, og gør de det alligevel, vil de givetvis holde penge tilbage hos den udenlandske virksomhed, indtil de er sikre på, at de ikke som hovedentreprenør skal betale fagforeningen for løntrykkeri.

Ikke flere paradeforslag

Det er derfor skudt helt forbi, når Enhedslisten kritiserer SF (og Socialdemokraterne) for manglende indsats mod social dumping. Tværtimod har SF og S målbevidst brugt Østaftalen til at få gennemført stadigt mere omfattende initiativer mod social dumping – selv om de intet formelt har med Østaftalen at gøre.

Det gælder f.eks. de helt nødvendige opstramninger af det register for udenlandske tjenesteydere (RUT), som hjælper fagbevægelsen med at finde frem til de udenlandske firmaer, der udstationerer folk i Danmark, som Folketinget nu er ved at gennemføre på vores initiativ.

Fagbevægelsen har brug for konkrete resultater og værktøjer, hvis den skal bekæmpe social dumping effektivt. Det er ikke nok med paradeforslag i Folketinget

Lov om kædeansvar

SF ser således kædeansvar som en vigtig del af løsningen på problemerne med underbetaling af østarbejdere. Desværre kom fagbevægelsen ikke igennem med kravet ved overenskomstbordet. Dermed er bolden spillet over til Folketinget, hvor SF er parat til at lovgive om kædeansvar som værn mod social dumping.

Man kan diskutere, hvor mange områder der skal være omfattet af et kædeansvar. Måske skal man starte med bygge- og anlægsområdet. Det er her, problemerne er størst, og her har man i forvejen en lang tradition for, at en hovedentreprenør eller en bygherre sikrer sig, at der er penge til at betale f.eks. eventuelle mangler. Så her er det nemt og simpelt at indarbejde spilleregler for kædeansvar.

Kædeansvaret kan omfatte løn og feriepenge, der er en del af den kollektive overenskomst, samt skat, afgifter og bøder, firmaet skylder til offentlige myndigheder. Skattevæsnet har jo ligeså svært ved at få deres penge fra firmaer, der flygter fra regningerne, som fagbevægelsen har.

SF vil i Folketinget tage initiativ til et konkret forslag om kædeansvar. Vi ser frem til Enhedslisten bakker om dette.

Kunne SF indføre social protokol i EU

Enhedslisten nævner også den efterhånden ældgamle traver om, at SF kunne have indført en social EU-protokol, der sikrede konfliktretten. Det er – desværre – ren fantasi. Enhedslisten foreslog i sin tid SF at tage partiets ja til Lissabon-traktaten som gidsel for at få lavet en social protokol, der kan sikre konfliktretten og danske løn- og arbejdsforhold.

Vi skulle bare sige til Anders Fogh Rasmussen, at SF ville stemme imod Lissabon, hvis ikke Danmark fik en sådan social protokol. Tror Enhedslisten selv i ramme alvor, at hvis blot SF på den måde hævede fætter BR-vandpistolen, ville Anders Fogh Rasmussen straks rejse til de andre EU-ledere og gennemtrumfe ikke blot en genåbning af forhandlingerne om Lissabon-traktaten, men også en afgørende ændring af traktaten? Nej vel?

Anders Fogh Rasmussen havde jo – støttet af alle andre end SF, EL, DF og LA - gennemtrumfet, at vi ikke engang skulle have nogen folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Havde SF gjort, som Enhedslisten foreslog, ville det intet have ændret i kampen mod social dumping. Lissabon ville blot være blevet vedtaget med færre stemmer.

Jeg interesserer mig unægtelig mere for, hvordan der kan føres effektiv kamp for den Laval-protokol, som EL og SF er enige om at slås for inden for EU. Den kamp og mobilisering er ikke slut. Hvad med at diskutere de i stedet for fantasier om, hvordan fortiden kunne have set ud?

Bent Gravesen er chefkonsulent i SF