Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Stem nej til OK 2010.

28. marts 2010 - 16:42

Stem nej til OK 2010.

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af John Ekebjærg Jakobsen

Forligsmanden har sat den samlede mæglingsskitse til afstemning.

Jeg har tidligere nævnt gode og dårlige træk ved de forlig der er indgået.

Men jeg har glemt et fremskridt som er kommet med i de enkelte forlig og i mæglingsskitsen.

Der nedsættes et ligelønsnævn mellem LO og DA.

Det betyder at sager om ligeløn kan rejses fagretsligt. Det vil sige at uenigheder kan afgøres i en faglig voldgift, hvor arbejdsmarkedets parter er lige repræsenteret og en dommer sidder for bordenden. Når sagerne kan afgøres fagretsligt og ikke civilretsligt giver det 2 fordele;
Sagerne kan afgøres hurtigere.
Fagforeningerne sidder med som partsdommere og kan direkte påvirke dommeren direkte.

Gode grunde til et nej

Men der er stadig flere gode grunde til at stemme nej til den samlede mæglingsskitse;
I Stilladsarbejdernes Landsklub har vi derfor anbefalet et nej.
Flere af de aktive fagforeninger, som traditionelt anbefaler et nej, har man denne gang anbefalet et ja.

Det kan give den aktive del af fagbevægelsen nogle problemer – kan vi respektere hinandens nej’er og ja’er?
Næstformanden i Landsklubben har i sin dagbog prøvet at give et fremadrettet bud

Plusser og minusser ved en konflikt.

Skulle der blive stemt nej, så kommer vi ud i en konflikt.
Formålet med en konflikt er selvfølgelig at få forhandlet bedre resultater.
I dette tilfælde kunne det være at endnu bedre redskaber mod social dumping og en håndsrækning til HK- privat, f.eks en køreplan for afskaffelse af 50-% reglen.

Risikoen for en konflikt er selvfølgelig at vi strejker nogen uger, regeringen griber ind og ophøjer mæglingsskitsen til lov – eller endnu værre kun ophæver en del af forliget til lov.
Så har vi jo mistet de forbedringer der trods alt er blevet forhandlet hjem!
Men regeringen står højst sandsynligt med et snarligt folketingsvalg og de ønsker ikke at lave et indgreb, som kan koste dem stemmer.

Endelig så er der de mange som spørger om en konflikt nytter, om folk er parat til at gå ud i konflikt. Det har jeg givet et bud på for en måned siden og argumenterne er stadig de samme