Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Demonstrationer mod Obama og Ahmedinejad

9. december 2009 - 1:17

Demonstrationer mod Obama og Ahmedinejad

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Rune Eltard Sørensen

Rækken af regeringsledere som gæster Danmark i disse dage er lang. Men særligt to af dem får særlig opmærksomhed de næste dage.

Læs mere om »Yes We Can« -demonstrationen

Læs mere om Iran-demonstrationerne hos »Initiativet for solidaritet med den iranske befolkning«

Læs artiklen »Demonstationer i Iran: Systemkritikken skærpes« på Modkraft.dk

Således har »Initiativet for solidaritet med den iranske befolkning« i samarbejde med »Ungdommen for frihed i Iran« indkaldt til protest-optog både torsdag og fredag i denne uge imod Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad, som deltager i COP15-topmødet i Bella Center.

»Invitationen af Ahmadinejad sker i kølvandet på massedemonstrationerne i Iran, hvor millioner af mænd og kvinder har vist deres protester mod det iranske islamiske regime, og hvor mange af dem har mistet deres liv i denne kamp, er en ren krænkelse af den iranske befolkning«, skriver Ungdommen for frihed i Iran i en indkaldelse.

JPEG - 41.6 kb
Onsdag den 9. december er der indkaldt til fakkeldemonstration foran den amerikanske ambassade mod USA’s krig i Afghanistan. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Protest-arrangementerne finder sted torsdag kl. 16 fra Vesterbro Torv og samme tidspunkt fredag – denne dag fra Østerport Station.

Fakkeldemonstration mod Obama

Allerede i dag – onsdag d. 9. december – er der indkaldt til en anden demonstration.

Se også Modkraft.dk’s linkbox »Oprøret i Iran 2009« og linkboxen »Afghanistan - krig og besættelse/War & occcupation«

Dagens protest retter skytset mod den amerikanske præsident Barack Obama og USA’s krig i Afghanistan. Her er parolen: »Yes We Can – Get out of Afghanistan« i en fakkeldemonstration arrangeret af blandt andre Budskab fra Græsrødderne og initiativet Stop terrorkrigen ved den amerikanske ambassade klokken 16.

»Den katastrofale krig og besættelse af Afghanistan har varet i mere end otte år. Den skal afsluttes ved at både de amerikanske tropper og NATO-tropperne trækkes ud. Det samme gælder den fortsatte besættelse af Irak og den amerikansk-støttede israelske besættelse af Palæstina: Krigene og de ulovlige besættelser må ophøre, og de ramte lande gives tilbage til deres egne folk«, skriver arrangørerne i deres indkaldelse.

Anledningen til protesten er overrækkelse af Nobels Fredspris i Oslo til den amerikanske præsident torsdag d. 10. december. Men den indgår også i en række andre protester under klimatopmødet.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96