Annonce

EKS-DDR
21. februar 2013 - 11:44

Korrektion af officiel tysk statistik om STASI

Ifølge det tyske myndighedsorgan ”Behörden des Bundesbeauftragten für Stasiunterlagen” (BStU) var det samlede antal af  ”inofficielle medarbejdere” (IM = informanter, stikkere) ved statens sikkerhed- stjeneste (STASI)  kort før DDRs sammenbrud omtrent 198.000. 

Ifølge den netop udkomne rapport på 400 sider ”Stasi konkret. Überwachung und Repression in der DDR”, af Ilko-Sascha Kowalczuk, historiker i BstU, er det nu dokumenteret, at antallet af stikkere for STASI i realiteten var langt mindre. 

Ifølge Kowalczuks studie havde DDRs ministerium for statssikkerhed (MfS) i 1988 registreret 110.000 ”inofficielle informanter”. Da mange af dem er blevet anført under flere forskellige informant-kategorier, har de vesttyske myndigheder efter afviklingen af DDR talt dem dobbelt op.  

STASI har i interne dokumenter beklaget, at mange registrerede ”inofficielle informanter” slet ikke har rapporteret noget til dem. I 1987 havde ministeriet for statssikkerhed af den grund arkiveret næsten 10.000 af  disse ”IM’ere” som passive.

Kowalczuks studie fastlægger ikke det konkrete antal af mennesker, der var del af DDRs statslige stikker- net, men påpeger at der i medierne cirkulerer en ganske fejlagtig vurdering af omfanget af Stasi-agenter i den østtyske befolkning. 

kilde: Det tyske ugemagasin Der Spiegel, printudgave nr. 8 / 2013.

 

Annonce