Annonce

Højrefløj
5. maj 2014 - 15:23

Fodboldklub giver karantæne til heilende højreekstremister

Silkeborg IF har givet karantæne til to højreekstremister, der har luftet højreekstrem banner og heilet ved fodboldkamp mod Brønshøj.

To højreekstremister har fået karantæne mod deltagelse i Silkeborg IF's fodboldkampe resten af denne sæson.

Det sker efter at de to mænd sammen med andre tilhængere af klubben ved en kamp mod Brønshøj i Tingbjerg, København, lørdag den 3. maj luftede et banner med en »højre-ekstrem politisk parole« imod Brønshøjsfansene.

Det skriver Silkeborg IF på sin hjemmeside.

Efter kampen kom det til tumult ved udgangen, hvor en enkelt af silkeborgfansene heilede.

Researchkollektivet Redox skriver at banneret bar teksten «Good Night Left Side« og opfordrede til vold mod Brønshøj-supportere.

Silkeborg IF »tager på det skarpeste afstand fra episoderne og den højre-ekstreme holdning, de er udtryk for,« skriver klubben på sin hjemmeside. De to højreekstremister kan derfor ikke deltage i resten af SIFs kampe i denne sæson, hverken på hjemmebanen Mascot Park eller i udekampene.

Læs mere på hos Silkeborg IF

Læs artiklen »1. divisions-nazister smidt ud af stadion« hos Redox

 

Redaktion: 

Annonce