Onsdag den 18. februar 2009 startede flygtninge på den italienske ø Lampedusa det hidtil største og mest alvorlige oprør på øen. Oprøret startede i en af de centrale flygtninge- og udvisningslejre, som på nuværende tidspunkt har ca. 800 indsatte, størstedelen af dem tunesere.
De latente spændinger i lejren nåede højdepunktet efter at ca. 300 tunesere begyndte en sultestrejke i protest mod, at 107 af dem skulle flyttes til Rom, hvorfra de skulle udvises. I forbindelse med maduddelingen opstod konfrontationer mellem de sultestrejkende og nogle tunesiske migranter, der ikke tilsluttede sig aktionen.
Carabinieri, det italienske militærpoliti, og statspolitiet forsøgte at genoprette roen ved magtanvendelse, men flygtningenes vrede rettede sig øjeblikkeligt og direkte mod de kampklædte betjente, som blev angrebet med alt, der kunne gribes fat i, fra køkkengrej til døre og toiletkummer. Politiet svarede igen med voldsom brug af knipler og tåregas.

En mindre gruppe af flygtningene flygtede fra lejren ved at storme og forcere hegnet, mens andre begyndte at sætte ild til deres madrasser. Resultatet var, at en af lejrens tre bygninger brød i brand. Vidner fortæller om op til ti meter høje flammer. Den giftige røg fra branden spredte sig og udløste panik i en nærliggende landsby.
Flere politimænd er blevet indlagt på hospitalet, og myndighederne formoder, at flere af de migranter, som stadigvæk befinder sig i lejren, er i stor fare på grund af den giftige røg.
Mindst halvdelen af lejren er destrueret efter oprøret og kan ikke bruges mere. Myndighederne har derfor besluttet en hasteindsats med det formål at fjerne alle migranter, som skal udvises. 200 migranter er allerede blevet fjernet, skriver venstrefløjsavisen il Manifesto.
For langt de fleste bådflygtninge, der forsøger at komme til Europa ved at krydse Middelhavet, er Lampedusa den første, og tit også den sidste, station på deres rejse. Lampedusa er Italiens sydligste ø og ligger dermed tættest ved de nordafrikanske lande.
Ifølge avisen la Repubblica nåede 4.876 immigranter i løbet af oktober 2008 Lampedusa. Toppen blev nået tirsdag den 7. oktober, da syv skibe med flere end 1.000 mennesker nåede øen.
Regeringens plan om at fastholde immigranterne på Lampedusa indtil de udvises – dvs. udvise dem før de er kommet til det italienske fastland – har ført til en højeksplosiv stemning på øen. Ikke kun flygtninge, som bliver tilbageholdt i overfyldte lejre under stærkt kritisable forhold, men også Lampedusas beboere med fast bopæl på øen, har igangsat en række protestaktioner i løbet af de seneste måneder. Protestaktioner som i nogle tilfælde smeltede sammen, og hvor flygtninge og Lampedusas indbyggere optrådte samlet imod regeringens flygtningepolitik.
F.eks. var den 24. januar præget af en masseflugt fra en af de store flygtningelejre på Lampedusa, hvor over 1.000 migranter forcerede lejrens hegn og bevægede sig mod rådhuset.
To dage efter kom det til voldsomme sammenstød mellem politi og migranter, og flere blev såret under en ikke-anmeldt demonstration. Ca. 50 flygtninge, mange af dem kvinder, besatte torvet Piazza della Liberazione i byen Massas centrum og blokerede trafikken. Samtidig fortsatte 16 afrikanske kvinder deres sultestrejke mod udvisningerne, og dagen efter deltog 2.000 mennesker i en demonstration, organiseret af Lampedusas byråd:
– Dette er et budskab til regeringen, som har ignoreret Lampedusas problemer over de sidste mange år, sagde Lampedusas borgmester Bernadino De Rubeis.
De 1.300 immigranter, som på det tidspunkt befandt sig på øen og som sidste lørdag havde tilsluttet sig protesterne, blev tilbageholdt i flygtningelejren under massiv politiovervågning.
Italiens indenrigsminister Roberto Maroni fra det højrenationalistiske parti Lega Nord virker ikke specielt påvirket af begivenhederne på Lampedusa. I hans pressemeddelelse fra den 19. februar var der således ikke et eneste ord om Lampedusa.
Øens borgmester De Rubeis har som den første reageret på begivenhederne og krævet Maronis afgang som minister i et åbent brev til regeringschefen Silvio Berlusconi: »Takket være ministerens arbejde var vi tæt på en katastrofe, som kunne have kostet mange migranters såsom lejrens ansatte livet«, lyder det bl.a. i brevet, der er bragt i flere italienske medier.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96