Nekrolog: Fuglen er fløjet

Villy Fuglsang er død, 96 år gammel. Fuglen, som uundgåeligt var hans dæk- og kælenavn, var kendt vidt og bredt siden trediverne og opnåede, hvad der ikke er enhver beskåret, at blive en levende legende.

Et dramatisk liv i socialismens tjeneste er slut.

Fuglen voksede op sammen med landarbejdere på herregårdene rundt om i Danmark. Hans far var fodermester og daglejer, der ofte skiftede fra den ene store herregård til den anden. Ingen kunne som Villy rette sig op i stolen og med glød i øjnene berette om den nød og uretfærdighed, han som barn var vidne til.

Han kunne huske den russiske revolution og dens betydning for menigmand i Danmark og fortalte med sin lidt skingre stemme, hvordan England og Frankrig blandede sig i den russiske borgerkrig på kejserdømmet side.

»Sådan en uvidende hob, sådan noget sammenskrab, der hverken kan læse eller skrive! Hvordan i alverden kan de tro, de kan lave revolution og skabe en anden, en bedre og mere retfærdig verden«.

Men disse uvidende russere, der ville en bedre verden og ville kæmpe mod undertrykkerne, det var jo dem, Fuglen mødte hver eneste dag på herregårdene!

Han blev kommunist uden nogen sinde at have stiftet bekendtskab med et levende partimedlem.

Midt i trediverne kom han på partiskole i Moskva. Han tog fra Moskva til Spanien, i en blanding af egen fri vilje og ordre fra Komintern, for at kæmpe i Den internationale Brigade mod Franco fascismen.

I Spanien blev Villy politisk kommissær, for i den revolutionære hær kunne man ikke have kadaverdisciplin, som man havde det i den tyske. Nogen måtte forklare soldaterne både med følelse og fornuft, hvorfor de kæmpede.

Ved hjemrejsen fra den spanske borgerkrig blev Fuglen opsøgt af den mere militære og illegale del af den kommunistiske internationale bevægelse, Komintern. Kun indgreb fra den danske partiledelse gjorde, at han ikke blev en del af den legendariske Leopold Treppers Rotte Kapelle-organisation.

I stedet fik Fuglen til opgave at udvikle og opbygge den kommunistiske bevægelse i Aalborg.

Her var han den 22. juni 1941, efter Hitlers overfald på Sovjet, da politiet arresterede ham. Sammen med flere hundrede andre kommunister blev han sendt til Horserød i Nordsjælland. Uden lov og dom sad han og 300 andre indespærret.

Fuglen var blandt de kommunister, der ved samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943, ikke slap fri, men måtte tage turen til KZ-lejren i Stutthof og ikke mindst den udmarvende dødsmarch i 1945.

Sjældent kunne man opleve Fuglen vred, men når nogen af de yngre historikere talte om nytten af samarbejdspolitikken, og at målet hermed var at »beskytte de demokratiske værdier så længe som muligt«, blev han vred og kunne med en vis bitterhed konstatere, at han og hans kammerater helst havde været denne beskyttelse foruden.

KZ-opholdet havde nær kostet Fuglen livet, men hårdt mærket genoptog han sin politiske virksomhed og blev valgt ind i Folketinget, første gang i november 1945. Et hverv han, kun afbrudt af to år, bestred frem til 1960. Senere igen blev han valgt til Folketinget fra 1973 til 1979.

Villy Fuglsang var flere gange på tale som formand for Danmarks Kommunistiske Parti. Første gang i 1945, hvor rygterne om Aksel Larsens åbenmundethed under hans ophold hos Gestapo var fremme, og igen i 1958, da Aksel Larsen stiftede SF. Men hver gang afstod han fra at stille op.

Fuglen var altid tilbageholden og beskeden med sin egen rolle i de mange opgør og omskiftelser i den kommunistiske bevægelse, men under flere samtaler i de sidste år blev han mere åben, også fordi han ofte måtte tage til genmæle i diskussioner og opståede myter.

Fuglen var levende historie. Han var så tæt på det sidste århundredes begivenheder, at han blev en historisk person.

Han var ikke karrig med at fortælle, kun opholdet i KZ-lejren, dødsmarchen og de personlige ar han fik her, var vanskelige for ham i detaljer at berette om. Til det sidste optrådte han på skoler og ved flere foredrag.

Han nåede at udgive to erindringsbøger. I 2001 udkom der en bog Rejse i dødens fodspor, der på dokumentarisk vis fulgte Fuglen tilbage til KZ lejren Stutthof og den efterfølgende dødsmarch.

Han var til sin død medlem af bestyrelsen for Stutthof foreningen og de Spaniensfrivillige, ligesom han forblev medlem af den kommunistiske bevægelse.

I en samtale med Fuglen, der blev optaget i januar dette år, fortalte han om 1990`ernes omvæltninger i Østeuropa, med en historie om en tidligere folketingskollega, der havde spurgt til Fuglens mening om disse begivenheder.

»Det er hårdere for mig end for så mange andre – for jeg har om nogen troet på og været forbundet med de samfund, som nu syntes at bryde sammen«.

Men for Villy Fuglsang brød ideen - kommunismens ide - aldrig sammen. Han troede fuldt og fast på menneskers lige muligheder og at et samfund, bestemt af andet end pengenes magt, var fremtiden.

Med Villy Fuglsangs bortgang er en af dansk arbejderbevægelsens helt store skikkelser gået bort.

I en offentlig forsamling for et år siden, blev han spurgt om, hvad han var i dag.

Fuglen svarede med klar røst: »Jeg er da kommunist«.

Hertil sagde spørgeren lidt rystet: »Det kan man da ikke leve af?«

»Nej«, svarede Fuglsang lynhurtigt, »men det kan jeg leve på«.

Æret være hans minde.

Poul Henrik Jensen er bestyrelsesmedlem i Horserød/Stutthof-foreningen

Bisættelsen finder sted lørdag den 10. september kl. 14.00 i kapellet Vejgård, Østre Kirkegård, Filstedvej 76 i Aalborg.

Foto: Frank Boutrup Schmidt/Dagbladet Arbejderen