De borgerlige partier havde set frem til offentliggørelsen af DUPIs store koldkrigsundersøgelse: Danmark under den kolde krig.
Det var denne undersøgelse, som skulle afsløre venstrefløjen, som agenter for østblokken, eller i hvert fald nyttige idioter, og gøre det helt klart, at det var rimeligt, at PET og FET havde fulgt aktiviteterne her tæt. Samme dag, som undersøgelsen blev offentliggjort, tog Helge Adam Møller således forskud på glæderne i dagspressen.
Efter at undersøgelsen var offentliggjort blev borgerlige politikere og debattører imidlertid meget tavse.
Koldkrigsundersøgelsen viser jo, at venstrefløjen havde ret, når den kritiserede Sovjet for at være udemokratisk, men alligevel fastholdt, at Sovjet hverken havde evne til eller ønske om at angribe Vesteuropa. Myten om truslen fra øst, som forpestede den politiske debat i Vesteuropa under den kolde krig, er dermed afsløret som en myte - og ikke andet.
Undersøgelsen viser også, at fredsbevægelsen og venstrefløjen i Danmark ikke blev drevet af støtte til - eller illusioner om - Sovjetunionen. Baggrunden var en reel - og berettiget - frygt for, at den aggressive politik fra USAs og NATOs side kunne have ført til krig.
Undersøgelsen dokumenterer også, at fodnotepolitikken og fredsbevægelsens indsats nyttede. Vi var med til at vise, at der i vesten var andre kræfter end Reagan og de andre koldkrigere. Hermed styrkede vi de mere besindige og reformorienterede kræfter i Sovjetunionen og de andre østeuropæiske lande.
Ganske vist forsøgte Statsministeren sig med en desperat benægtelse af kendsgerningerne. Det passede desværre alt for godt sammen med Statsministerens nuværende udenrigspolitiske linje, som er præget af underdanighed over for USA - også når det kræver at vende det blinde øje til tortur og andre overtrædelser af international lov og menneskerettigheder. Men han besindede sig hurtigt og satsede tydeligvis på, at denne undersøgelse ville blive glemt.
Den store koldkrigsundersøgelse viser imidlertid ikke kun, at den borgerlige politik var baseret på myter.
Meget tyder på, at den danske regering systematisk førte den danske befolkning bag lyset i sidste halvdel af 70erne og i 80erne. Hele regeringens propaganda om, at vi stod overfor en alvorlig trussel fra Sovjet blev fremført på trods af, at regeringen måtte vide bedre.
For at få det frem i lyset, stillede jeg nogle spørgsmål til Udenrigsministeren:
Kan ministeren bekræfte, at Forsvarets Efterretningstjeneste i 80erne har rapporteret, at f.eks. amerikanske jagerbombere, som kunne medføre atomvåben, hyppigt gennemførte skinangreb på sovjetisk territorium og først bøjede af i sidste øjeblik..
Kan ministeren bekræfte, at Forsvarets Efterretningstjeneste anså SS-20 for blot en modernisering af de »forældede« SS-4 og SS-5 raketter, og at FET derfor vurderede, at SS-20 militært set spillede en relativt begrænset rolle?
Kan ministeren bekræfte, at den offensive amerikanske politik i 80ernes begyndelse førte til en reel frygt blandt sovjetiske ledere for et vestligt angreb og at daværende regering var vidende om dette?
Kan ministeren bekræfte, at atombevæbning af både USAs og Sovjets krigsskibe var så udbredt, at Sovjet måtte regne med, at ethvert amerikansk skib, som kunne anvende atomvåben, også havde dem ombord, og det derfor ikke var nogen militær begrundelse for, at USA nægtede at give oplysninger om atombevæbning ved anløb af danske havne?
I sit svar på disse spørgsmål skriver Udenrigsministeren, at "regeringen noterer sig de bemærkninger", der er gjort om disse emner i udredningen Danmark under den kolde krig.
Udenrigsministeren kan altså ikke afvise, at den daværende regering var vidende om, at amerikanske jagerbombere i 80erne, der kunne medføre atomvåben, hyppigt gennemførte skinangreb på sovjetisk territorium, og at den offensive amerikanske politik i denne periode førte til en reel frygt blandt sovjetiske ledere for et vestligt angreb, at USA ikke havde nogen militær begrundelse for at nægte at give oplysninger om atombevæbning ved anløb af danske havne, og at Forsvaret Efteretningstjeneste vurderede, at etableringen af de sovjetiske SS-20 raketter militært set spillede en begrænset rolle.
Det betyder, at Udenrigsministeren reelt erkender, at den borgerlige offensiv mod venstrefløjen og fredsbevægelsen på en lang række områder var baseret på myter, og at den daværende Udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen har udtalt sig mod bedre vidende på disse områder.
Disse svar dokumenterer, at borgerlige politikeres forsøg på at benægte, at denne redegørelse river tæppet væk under den borgerlige historieforfalskning om den kolde krig, ikke holder vand.
Set i lyset af det faktuelle indhold i Udenrigsministerens svar, er det rystende, at der tilsyneladende ikke er nogen vilje til selvransagelse blandt borgerlige politikere og debattører. Det kan ikke undgå at sætte et stort spørgsmålstegn ved deres troværdighed - også i forhold til aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål.
Per Clausen er folketingsmedlem for Enhedslisten
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96