Toyota-modellen: Industrialisering af serviceydelser

Tophistorien i de danske medier for et par uger siden var en glædelig nyhed til de danske patienter, der står på venteliste til behandling på danske sygehuse: Ved hjælp af en ny måde at organisere arbejdet på, hentet fra Japan, er det nu muligt at nedsætte ventetiderne indenfor sundhedsvæsenet radikalt.

Sygehusene i Nordsjælland er begyndt at anvende de principper, som bilproducenten Toyota i sin tid udviklede for at højne produktiviteten og erobre verdensmarkedet.

Og politikere og eksperter taler entusiastisk om, at udstrække metoden til andre grene af sundhedsvæsenet og den offentlige sektor, ja tilmed asylsystemet.

For de ansatte og for alle, der er afhængige af det offentlig sundhedssystem og andre velfærdsydelser, er der grund til at holde lidt igen med hurra-råbene.

Mere samlebåndsarbejde

Sociologer og fremtidsforskere har længe foregøglet os, at den industrielle kapitalisme, med samlebånd og ensformige, stressende jobs, er en saga blot. I dets sted skal et postindustrielt samfund, med netværk og service, viden og informationer, have taget over.

Men i virkeligheden er vi vidner til en forceret industrialisering af både fabrikkerne, sygehusene og andre dele af servicesektoren.

Toyotamodellen fremmer uden tvivl effektiviteten. Ikke kun forskellige bilproducenter, men også Hillerød Sygehus har kunnet pege på en kraftig forøgelse af produktiviteten. Men gevinsterne er forbundet med menneskelige omkostninger, der ikke fremgår af det endelige regnskab.

I 1970’erne påbegyndte den svenske bilindustri nogle eksperimenter, hvis sigte var at finde alternativer til samlebåndet. De forsøg er nu afbrudt. I stedet lader Volvo og Saab produktionslinien løbe med fuld fart, og mange underleverandører indfører samlebånd på arbejdspladser, hvor de ikke tidligere fandtes.

Sådan ser det ud overalt, hvor Toyotamodellen vinder frem. Lean production, som forskerne fra Massachusetts Institute of Technology i USA har døbt fænomenet, er i virkeligheden en videreudvikling af den industrielle produktionsform, som Frederick W. Taylor og Henry Ford udviklede i USA, i begyndelsen af 1900-tallet.

Der er to vejledende principper.

Lager- og produktionsstyring

Det første er just-in-time produktion. Virksomheden minimerer bufferlagre i alle led i produktionskæden. Underleverandører, der førhen fragtede komponenter til Volvos fabrik i Göteborg et par gange om måneden, skal nu levere en eller flere gange om dagen, præcis på det tidspunkt, hvor komponenterne skal anvendes ved samlebåndet.

Det er også lykkedes andre virksomheder, som computerproducenten Dell, at begrænse lagret af færdige produkter. I princippet skal al produktion ske på bestilling.

Det sparer penge, fordi et lager er identisk med kapital, der ikke giver afkast. Desuden letter det virksomhedernes bestræbelser på at fortætte arbejdet og skrue tempoet op. Det er den store gevinst.

Just-in-time leverancerne medfører at samlebåndet billedligt talt udstrækkes fra sammensætningsfabrikkerne til hele produktionskæden, fra underleverandører til forhandlere og kunder.

Arbejderne er nødt til at arbejde fejlfrit i alle led, fordi der ikke er noget reservelager at tage af, og alle er tvungne til at holde det samme tempo som resten af kæden. Det mindste fejltrin medfører problemer, som de ansatte må løse ved hjælp af overarbejde eller en stresset arbejdsdag.

Ligesom det var tilfældet med Henry Fords samlebånd, tvinger den udstrakte produktionslinie arbejderne til at anstrenge sig til det yderste.

”Det er ikke for sjov, men for at opretholde en høj disciplin i produktionen, at vi reducerer lagret til et minimum,” forklarer en af Toyotas chefer. ”Et lager får folk til at føle sig trygge.”

Planlagt underbemanding

Et andet hovedprincip i lean production, eller trimmet produktion, som det hedder på dansk, er den planlagte underbemanding. En af de svenskere, der introducerede modellen, formulerer det således: ”Personalestyrken bør være noget lavere end efterspørgslen.”

Toyotas chefer fandt på en metode, hvor de undlod at tildele underafdelingerne 100 procent af den arbejdskraft og udrustning, som produktionen krævede. De fik blot 90 procent. Sådan øgede virksomheden presset på de ansatte.

Lige så snart ledelsen på gulvet havde løst problemerne, ved at skrue arbejdstakten op og indføre andre effektiviseringer, inddrog cheferne yderligere 10 procent.

Produktionen skal foregå i en permanent krisetilstand. Toyota møder svingninger i efterspørgslen med overarbejde, fleksibel arbejdstid og grupper af løst- og deltidsansatte.

Målet er at fjerne al ”spildtid” i produktionen, det vil sige de pusterum og den variation i arbejdets intensitet, som tidligere fandtes. Arbejdere i bilindustrien i USA kalder systemet for management-by-stress.

Toyotamodellens indtog i USA

Da de japanske bilproducenter begyndte at etablere sig i USA, var de omgæret af store forventninger. De havde ikke blot ry for at være effektive. De lovede også et nyt, menneskeligt arbejdsliv, hvor chefer og ansatte skulle udvikle produktionen i et jævnbyrdigt samarbejde. Arbejdere søgte ansættelse ved de nye fabrikker i titusindevis.

Snart var fortryllelsen væk. Montørerne på Toyotas fabrik i Georgetown, Kentucky, gentager de samme håndbevægelser 450 gange om dagen. De forvandles til automatiske væsener, hvis arme og hænder bevæger sig helt af sig selv, uden medvirken af intellektet. Allerede et par år efter fabrikkens indvielse led mange af problemer som følge af nedslidning.

Greenly, en af arbejderne, fortæller til sociologen Terry L. Besser, at hun skadede nervebanerne i den ene hånd:

”Da jeg kørte hjem en dag efter at have lavet den samme arbejdsopgave om og om igen, begyndte jeg at få krampe i min ene hånd. Jeg tænkte: Åh nej, nu bliver jeg invalid… Jeg lagde is på hånden til kl. halv ti om aftenen, først derefter slappede den af. Men jeg tror ikke, jeg klarer meget mere, og jeg vil ikke skade mig selv i en sådan grad, at jeg ikke kan få et job andetsteds eller ikke er i stand til at gøre noget som helst.”

Hun undgik arbejde i hjemmet og stoppede med at spille bowling og skrive breve. På grund af arbejdet på fabrikken måtte montørerne økonomisere med brugen af deres hænder i fritiden.

Af en omfattende rundspørge til fagklubber i den svenske metalindustri i 2003 fremgår det, at arbejdet finder sted i kortere cyklusser og overvåges i stadig større grad, når den trimmede produktion indtager arbejdspladsen.

Der bliver mindre rum for de ansatte til at udvikle sig gennem arbejdet, arbejdsintensiteten øges og flere pådrager sig arbejdsskader. Der er en forøget forekomst af stress blandt medlemmerne af metalforbundet, hovedsageligt hvor Toyotamodellen er blevet indført.

Kvinderne er de mest udsatte.

Sundhedsvæsnet

Ligesom i Danmark er der i Sverige forsøg med at anvende trimmet produktion inden for sundhedsvæsenet. Det væsentligste er strømmen og gennemløbstiden, hedder det i et projekt fra Karolinska Sygehus i Stockholm, hvor inspirationen hentes fra bilproduktion. ”Patienten kan opfattes som chassis (basisobjekt). I løbet af processen tilføres det materialer og service.”

Denne industrialisering kan føre til at patienterne sluses hurtigere ind i sundhedssystemet. Men de sluses også hurtigere ud igen.

Det er en fordel for de patienter, der får en korrekt behandling og slipper for lange ventetider mellem de forskellige led i behandlingskæden. Men bestræbelsen på at sætte ekstra fart på basisobjektets tur gennem sygehuset, fra modtagelse til udskrivning, ved hjælp af trimmede resurser, risikerer også at have andre effekter.

Når ansvarlige beslutningstagere har skåret ned på personalet og sengepladserne, er der ikke længere mulighed for, at nyopererede ældre og kvinder i barselsseng kan overnatte på afdelingerne. De sendes hjem så hurtigt som muligt, inden de er kommet til hægterne.

Og i samme øjeblik personalet har mindsket ventelisterne og gennemløbstiderne, kan politikerne skære yderligere ned på tildelingen af midler per patient.

Mikael Nyberg er journalist og forfatter til bl.a. Kapitalen.com: Myten om det postindustrielle paradis’, som i år udkommer på dansk på forlaget Tiderne Skifter.

Artiklen oversat af Dino Knudsen og har tidligere været bragt som kronik i dagbladet Information.