Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
21. januar 2003 - 12:41

Vore tåbelige ledere

Nogle af historiens værste tragedier finder sted, når eliter ikke er i stand til at handle i deres egen interesse. Det gamle Roms sidste tid var for eksempel fuld af vildledte politiske og militære eventyr, som bragte død og ødelæggelse over såvel eliterne som deres allierede og deres fjender. Desværre står vi igen overfor sådan en situation.

Det synes uundgåeligt, at USA snart vil indlede en total krig mod Irak. USA er også involveret i en krig mod terrorisme, som kan udvides til alle områder af kloden. Og allervigtigst har USA indladt sig på en udenrigspolitik om ”sikkerhed”, som dikterer, at USA ikke alene reagerer på trusler, men foregriber dem med forebyggende angreb.

Disse militære eventyr er et tegn på, at USA hastigt udvikler sig til en imperialistisk magt efter den gamle europæiske model, men på global skala. Det opkaster sig selv som det aktive og bestemmende centrum for alle verdens beslutninger, militære, politiske og økonomiske. Resultatet er, at alle udvekslinger og beslutninger tvinges til at passere gennem USA.

USA’s politiske lederes ultimative hybris er deres tro på, at ikke nok med, at de kan gennemtvinge regimeskift og udnævne nye ledere i en række lande, de kan faktisk forme det globale miljø – en fræk udvidelse af den gamle imperialistiske ideologi om civilisationen som mission. Et regimeskifte i Irak er kun det første skridt i et ambitiøst projekt om at rekonstruere den politiske orden i hele Mellemøsten. Og deres magtdesign rækker langt videre.

Mange politiske og økonomiske eliter verden rundt billiger imidlertid ikke en ny USA-imperialisme. Et udbredt synspunkt går på, at europæiske politiske ledere generelt er imod USA’s unilateralisme, fordi det ekskluderer dem, og at de i stedet foretrækker multilaterale politiske og militære løsninger. Det mest betegnende er dog ikke de modsatrettede interesser, som adskiller USA-eliter fra andre, men snarere deres fælles interesser.

De globale eliters fælles interesser er mest tydelige i den økonomiske sfære. Erhvervsledere kloden rundt erkender, at imperialisme er en dårlig forretning, fordi den sætter barrierer op for globale strømme. Den kapitalistiske globaliserings potentielle profitter, som vakte appetitten hos erhvervseliter overalt for bare få år siden, er afhængig af åbne produktions- og udvekslingssystemer. Dette er også tilfældet for kapitalens førstemænd i USA. Selv de amerikanske industrimagnater, der er forblændede af olie, har deres interesser liggende i den kapitalistiske globaliserings potentielle profitter.

Deres fælles interesser er også åbenlyse i et sikkerhedsperspektiv. Det er tåbeligt at tro, at fjernelsen af nogle få forbrydere som Osama bin Laden og Sadam Hussein vil føre til sikkerhed. Ikke en gang de amerikanske ledere har den illusion, at denne krig vil føre til fred. De ser det snarere som en langvarig og måske endeløs krig drevet af stadigt nye trusler. USA’s militære aktioner vil i virkeligheden formentlig bare forstærke de modsætningsforhold, som bunder i den ulige fordeling af velstand og magt i verden, og dermed eksponentielt forøge de globale eliters usikkerhed. Dette er dobbelt tilfældet for USA-eliterne, siden unilaterale militære aktioner maler en skydeskive på USA for enhver, der ønsker at angribe centret i den globale dominans.

Der findes imidlertid et alternativ til USA-imperialisme: den globale magt kan organiseres i en decentreret form, som Toni Negri og jeg kalder ”imperiet”. Dette er ikke bare en multilateral koalition af ledende nationalstater. Tænk på det som multilateralisme gange multilateralisme. Imperiet er et netværk bestående af forskellige former for magt, inklusive de dominerende nationalstater, overnationale organisationer som FN og IMF, multinationale firmaer, NGO’er, medierne og andre. Der er hierarkier mellem de magter, der udgør imperiet, men på trods af deres forskelligheder fungerer de sammen i netværket.

Imperiets decentrerede netværk er i overensstemmelse med de globale eliters interesser, fordi det både letter den kapitalistiske globaliserings potentielle profitter og fortrænger eller uskadeliggør potentielle sikkerhedstrusler. Når imperiet er tilstrækkeligt etableret som den fremherskende form for globalt herredømme, vil de, der stiller sig op imod de globale eliters dominans i lighedens, frihedens og demokratiets navn, helt sikkert finde på måder at bekæmpe det på. Men det betyder ikke, at vi foretrækker imperialisme i dag.

Vi kan være sikre på, at deres virkelige interesser i det lange løb nok skal få de globale eliter til at støtte imperiet og afvise ethvert USA-imperialistisk projekt. I de kommende måneder eller måske år vil vi være vidne til en tragedie, som vi kan læse om i de mørkeste perioder af menneskehedens historie, når eliter er ude af stand til at handle i deres egen interesse.

Oversat af Anders Hassing.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce