Tyrkisk EU-modstand

EU-topmødet den 17. december fastlagde grundlaget for EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Hvis Tyrkiet lever op til EU’s krav, begynder forhandlingerne den 3. oktober 2005.

Politikere og embedsmænd fra både EU og Tyrkiet spekulerer dog allerede i, om Tyrkiet vil acceptere EU’s krav, herunder den anerkendelse af EU-medlemslandet Cypern. Om der er tale om taktiske forhalinger eller dybere uenigheder er svært at afgøre.

Ifølge DR-Nyheders hjemmeside understreger det hollandske formandskab ved premiereminister Jan Peter Balkanende, at »målet med at starte forhandlingerne er tyrkisk EU-medlemskab, men udfaldet er ikke garanteret.« Tyrkiets premiereminister Recep Tayyip Erdogan maner ligeledes til besindighed, og hævder at Tyrkiet endnu ikke har anerkendt Cypern.

Politikerne har ikke taget den tyrkiske befolkning med på råd i dette spørgsmål. Til stor utilfredshed for de tyrkiske EU-modstandere. På universiteterne i Ankara og i flere andre byer har studenterorganisationer i december gennemført en kampagne mod EU, og flere tyrkiske organisationer og bevægelser vender sig mod EU-medlemskab.

Modstand over grænserne

De tyrkiske kommunister, TKP, har konsekvent været imod tyrkisk EU-medlemskab. TKP mødtes den 11. december med en delegation fra Grækenlands kommunistiske Parti, KKE, i Istanbul. På mødet besluttede de to partier, der længe har haft fælles aktiviteter, at iværksætte fælles initiativer mod EU.

På mødet vedtog partierne en fælles udtalelse, der fastlægger at EU er en imperialistisk institution til skade for medlemslandenes suverænitet og til fordel for de stærkeste stater i EU. Tyrkiets befolkning, der hovedsageligt består af tyrkere og kurdere, har ret til og skal sikres muligheden for selv at tage en beslutning om Tyrkiets forhold til EU.

Erfaringer fra Grækenland

TKP peger på, at Tyrkiet allerede mærker destruktive økonomiske og politiske reformer, der gennemtvinges fra Bruxelles, og at EU-medlemsskab ikke vil bringe frihed og velstand.

Grækenland har været medlem af EU siden 1994, og i den periode har KKE været vidne til, hvordan EU er til skade for Grækenlands økonomi, de små selvstændige erhvervsdrivende og bønderne og ikke mindst de kollektive rettigheder for lønarbejdere.

KKE kræver, at Grækenland melder sig ud af EU, og kravet vinder stadig større, aktiv opbakning i landets arbejdende befolkning.

Udtalelsen fra mødet mellem TKP og KKE fastslår at i kampen mod imperialisme, er spørgsmålet om EU af lige så stor betydning som NATO og USA.

KKEs kongres i februar skal bl.a. tage stilling til dannelsen af en bred folkelig bevægelse mod EU og NATO. Ideen er baseret på erfaringerne fra arbejdet i »Action Thessaloniki«, der var den græske kampagne mod EU under det græske formandskab i 2003, og som havde tæt kontakt til den danske pendant »Stop Unionen 2002«.

EU-modstand i syd

De tyrkiske og græske erfaringer kan blive meget værdifulde for EU-modstandere i hele Europa. Sommerens EU-valg gav, i stort set alle andre lande end Danmark, stor fremgang for EU-modstandere og -kritikere. Mange progressive partier og bevægelser siger nu nej til EU-forfatningen, og som noget nyt gælder det også partier og bevægelser i Sydeuropa, som det spanske »Forenede Venstre« (Izquierda Unida) og Portugals kommunistiske Parti (PCP)

Den øgede kontakt mellem organisationer, der går imod EU, åbner for nye perspektiver i forbindelse med vedtagelsen af EUs forfatning. Forfatningen medfører øget militarisering og forpligter medlemslandene til stadig oprustning, og fastlægger nyliberalismen som økonomisk model. Fælles aktiviteter og erfaringsudveksling kan vise sig afgørende for EU-modstandernes indflydelse.

Erfaringer fra fredsbevægelsen

Tyrkiet, der har været medlem af NATO siden 1952, indgik i 1963 en associeringsaftale med EF, nu EU, og ansøgte formelt om medlemskab i 1987. Selvom der stadig er mange forhindringer for Tyrkiets optagelse, er landet nu tættere på EU-medlemskab end nogensinde før.

Den tyrkiske fredsbevægelse har længe kæmpet for at få Tyrkiet ud af NATO. Gennem folkelig mobilisering, massive demonstrationer og en lang række aktiviteter både i byerne, på arbejdspladser og især universiteterne, lykkedes det at forhindre Erdogan-regeringens planer om at deltage i USA’s besættelse af nabolandet Irak.

Den ændrede situation mellem Tyrkiet og EU øger kravene til de kræfter og bevægelser, der kæmper mod EU og imperialisme. Det øgede internationale samarbejde mellem progressive organisationer og bevægelser kan bidrage til at styrke den folkelige EU-modstand både herhjemme, i Tyrkiet og i resten af Europa.

Danskernes nej ved folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten i 1992 og Euro’en i 2000, var resultater, der vakte stor opmærksomhed i hele Europa. Erfaringerne fra den danske EU-modstand kan vise sig at blive yderst værdifuld for en kamp, der rækker langt udover Danmarks grænser.

Af Jens Henneberg Andersen

Læs fælles udtalelse fra TKP og KKE

Besøg TKPs hjemmeside (på engelsk)

Besøg KKEs hjemmeside (på engelsk)

Izquierda Unidas hjemmeside (på spansk)

PCPs hjemmeside (på engelsk)