Terrordom mod fire kurdiske politikere

I 1991 blev de fire kurdiske parlamentsmedlemmer valgt til Tyrkiets nationalforsamling (folketinget) med et stort flertal bag sig i deres valgkreds. På dette tidspunkt var den østlige del af Tyrkiet præget af opstandslignende tilstande, idet kurderne kæmpede mod den tyrkiske stats massive undertrykkelse af den kurdiske identitet og den sociale diskriminering, kurderne som befolkningsgruppe var og stadig er udsat for.

De fire kurdiske parlamentsmedlemmer blev således det synlige symbol på den kurdiske frihedskamp. I de to år før deres kriminalisering blev de fire adskillige gange udsat for attentatforsøg og dødstrusler.

På trods af at deres fængsling udløste en veritabel proteststorm fra den internationale offentlighed, fældede den tyrkiske domstol en terrordom på 15 års fængsel til hver af de fire anklagede kurdere.

Anklagen lyder formelt på »medlemskab i en kriminel forening« – den kurdiske frihedsbevægelse PKK. I realiteten var dommen baseret på, at de anklagede i offentligheden fastholdt deres kurdiske identitet og formulerede anklager mod den tyrkiske stats undertrykkelse.

EU-domstol fordømmer fængslinger

Skønt EU-parlamentet i 1995 uddelte »Sakarov-prisen for åndelig frihed« til de fængslede kurdiske parlamentsmedlemmer, varede det helt til den 17. juli 2001, før den europæiske domstol for menneskerettigheder fordømte fængslingen og dommen som »ikke retfærdig«.

De politiske magthavere i Ankara vil gerne af med dette problem, som overfor verdensoffentligheden anskueliggør regimets repressive karakter og dermed kan komme til at forsinke Tyrkiets optagelse i EU. Dilemmaet for de tyrkiske magthavere er imidlertid, at de frygter de populære kurdiske politikeres store indflydelse blandt kurderne og deres evne til at samle dem om fælles krav.

Derfor har de tilbudt de fængslede at løslade dem, hvis de accepterer en udvisning til udlandet. Til dette »tilbud« svarede Leyla Zana på vegne af alle fire fængslede kurdere, der alle har været udsat for fysisk tortur med helbredsmæssige følger, at de aldrig vil acceptere noget sådant.

Nomineret til fredspris

De fire kurdiske parlamentsmedlemmer holdt sig væk fra hele processen for at vise, at de ikke anerkender domstolens ret til at dømme dem alene på grund af deres kurdiske identitet.

– De kan spærre min krop inde, men mine tanker kender ingen gitre, ingen forbud, ingen grænser, udtalte Leyla Zana, som er blevet nomineret til Nobels fredpris.

Kurdernes advokater har straks efter stadfæstelsen forkyndt, at de vil forsøge at få omstødt dommen ved landets højeste retsinstans. Uden en massiv international protestbølge kan dette dog have lange udsigter.

Af Alfred Lang /autonomi-kollektivets info-service

Læs mere i den venstreorienterede tyske avis Junge Welt

Baggrundsinformation om Leyla Zana (engelsk)

Brev fra de fængslede parlamentarikere (engelsk)

Mere om situationen for mere end 10.000 politiske fanger i Tyrkiet (tysk/engelsk/tyrkisk)