Annonce

16. februar 2004 - 12:05

Filosoffen og fremmedhadet

Offentliggørelsen af Henrik Gade Jensens højreekstreme holdninger og forbindelser blev kaldt hetz, løgn og forsøg på »berufsverbot« – især da spindoktoren endte med at opsige sin stilling. Og højrefløjens frontkæmpere med Søren Krarup, Jesper Langballe, Ole Hasselbalch og Martin Kasler i spidsen gik til hidsigt modangreb. Ikke mindst på kilden til Modkrafts artikel, historikeren René Karpantschof, der ikke blot blev beskyldt for løgn, bedrag og dokumentfalsk, men også meldt til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Henrik Gade Jensen selv gjorde sammen med sine politiske meningsfæller fra Tidehverv og Dansk Folkeparti meget ud af at fremstille sine holdninger som almindelige nationale synspunkter, og beskyldningerne mod sig som et venstreekstremt karaktermord uden hold i virkeligheden.

Modkraft har derfor kigget nærmere på Gade Jensens artikler i Den Danske Forenings medlemsblad Danskeren og den sammenhæng, de er bragt i. Det er på sin vis ligeså meget historien om selve Den Danske Forening – og miljøet omkring den – og kunne groft sagt ligeså godt have taget udgangspunkt i foreningens stifter Søren Krarup, der i dag er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti eller partiets pressesekretær Søren Espersen, der ligesom Gade Jensen har været en ivrig skribent og foredragsholder for Den Danske Forening.

Til forskel fra de sidstnævnte har Gade Jensen imidlertid aktivt og offentligt forsvaret nogle af de højreekstreme kræfter i foreningen. Og mens Krarup trods alt er folkevalgt, og Espersen ansat i sit eget parti, blev fokus først rettet mod den erklærede anti-muslim Gade Jensen i forbindelse med hans ansættelse som pressesekretær for VK-regeringens kirkeminister Tove Fergo.

Rabiate personligheder

Henrik Gade Jensens officielle forbindelse til medlemsbladet Danskeren strækker sig fra april 1992 til november 1995. Om han har skrevet anonymt før eller efter dette tidsrum vides ikke, men selv oplyser Gade Jensen at have skrevet for bladet allerede fra 1991. Til gengæld mener han ifølge et interview i Universitetsavisen fra december 2003 kun at have skrevet for Danskeren indtil 1992, men om det er en tanketorsk eller et forsøg på at nedtone sin tilknytning til det højreekstreme blad, er uvist.

Ifølge Søren Krarup har de to kendt hinanden siden starten af 1980’erne, og arbejdet sammen i »mindst 12 år«.

Den generelle stemning omkring racisme, flygtninge og indvandrere er i starten af 1990’erne voldsomt skærpet både i debatspalterne og på gaden i ind- og udland.

Fra 1990 til 1992 dræber tyske nynazister 36 mennesker, og de årlige hyldestmarcher for nazi-krigsforbryderen Rudolf Hess bliver større og får dansk deltagelse.

I september 1991 udtaler Den Danske Forenings lokalkonsulent på Lolland-Falster, politiassistent Jan Simonsen, til Berlingske Tidende, at »det kan blive nødvendigt at bruge vold, hvis Folketinget ikke gør noget alvorligt ved antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark«.

I november samme år støder danske anti-racister sammen med svenske nazister i Lund, og i marts 1992 dræber en bombe i Søllerødgade i København et medlem af partiet Internationale Socialister (IS). Bombesprængningen opfattes af de fleste som et politisk mord, men på højrefløjen har man kun skuldertræk til overs for mordet.

Flere ledende medlemmer af Den Danske Forening (DDF), bl.a. Søren Krarup og Harry Vinter mere end antyder offentligt, at IS’erne selv står bag bomben, og foreningens formand Ole Hasselbalch lægger heller ikke fingrene imellem:

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om de idioter. (...) Det er sikkert venstreorienterede, der indbyrdes slås om, hvorvidt Lenin eller Stalin er vigtigst«, udtaler han til Jyllands Posten to dage efter bombesprængningen.

Det er i dette klima Henrik Gade Jensen første gang optræder i bladet Danskeren nr. 2 fra april 1992 i et program for Den Danske Forenings Sommerstævne den 20. juni. Her skal han holde foredrag umiddelbart efter Mogens Glistrup. Blandt de øvrige talere ses bl.a. DDF’erne Peter Neerup Buhl, Ole Hasselbalch, Poul Vinther Jensen og Søren Espersen. Samme år deltager Gade Jensen ifølge Søren Krarup for første gang i den højre-teologiske Tidehvervsbevægelses sommermøde.

Muhamedanere i koncentrationslejre

Henrik Gade Jensen er altså helt fra sin første officielle optræden i selskab med nogle af den etablerede højrefløjs mest markante og rabiate personligheder:

Mogens Glistrup er flere gange dømt for racisme.

Ole Hasselbalch roder med bombeopskrifter og hylder utilsløret »aktioner« mod flygtninge og indvandrere.

Peter Neerup Buhl skrev under valgkampen i 2001 i sin egenskab af folketingskandidat for Fremskridtspartiet, at »muhamedanerne står for kriminalitet og massevoldtægter og overgreb mod politiet, og at de følgelig burde indfanges og sættes i koncentrationslejr, indtil de kan hjemsendes«.

Neerup Buhl, der idag er redaktør af Danskeren, blev i december 2003 af Højesteret idømt 20 dages betinget fængsel for denne udtalelse.

Poul Vinther Jensen udtalte sig i starten af 2002 så rabiat som gæstetaler på et møde hos det svenske højreparti Nationaldemokraterne, at Søren Krarup, Søren Espersen og Jesper Langballe valgte at forlade Den Danske Forening.

Vinther Jensen, der på dette tidspunkt var foreningens næstformand, kaldte bl.a. alle muslimer for terrorister, sammenlignede dem med pesten og slog til lyd for at de burde »udrenses«.

Søren Espersen, der i dag er pressesekretær i Dansk Folkeparti, kører i øjeblikket en retssag mod magasinet Tjeck, der i 2001 afslørede hans medlemskab af nazipartiet DNSB i starten af 90’erne.

Søren Krarup blev for nylig anklaget for anti-semitiske udtalelser i sin bog fra 1960 om Hitler-sympatisøren Harald Nielsen, som Krarup angiveligt søgte at rehabilitere kun 15 år efter den tyske besættelse af Danmark.

Modstandskamp mod fremmedinvasion

Netop den tyske besættelse, og ikke mindst modstandskampen mod denne, spiller en hovedrolle i Den Danske Forenings selvforståelse. Fra starten af foreningens virke har ledelsen lagt stor energi i at sammenligne sig med modstandsbevægelsen, og sprogbrugen i foreningens publikationer bærer kraftigt præg af opfattelsen af sig selv som en forfulgt modstandsgruppe, der når som helst kan tvinges under jorden.

Illustration fra Danskeren nr. 2, april 1992 Ofte optræder der i Danskeren illustrationer, som uden omsvøb sammenligner den tyske besættelse med vore dages »fremmedinvasion«. Det er også tilfældet i april 1992, hvor en tegning fra besættelsens tid, af en hagekorssmykket hånd, der griber om Norge og Danmark sidestilles med samme tegning, hvor hagekorset er skiftet ud med den islamiske halvmåne. Billedteksten lyder: »Er denne illustration racistisk?«.

Henrik Gade Jensens første artikel i Danskeren fra juni 1992 maner også nazi-spøgelset frem. I en artikel med titlen » Tal og flygtninge« vender Gade Jensen sig mod regeringens kvoter for flygtninge, som han sammenligner med topnazisten Adolf Eichmanns udregninger af kapaciteten i de tyske udryddelseslejre.

Artiklen slutter med ordene: »Når staten iværksætter en massiv oplysningskampagne om indvandrere og flygtninge i Danmark, vil jeg vende det døve øre til. For det afgørende spørgsmål er det moralske: hvem er danskeren ansvarlig overfor?«

I samme nummer anmelder Gade Jensen desuden en bog om Martin A. Hansen, og indkaldelsen til Sommerstævnet er atter optrykt.

Den umulige ligestilling

I nummeret efter, fra september 1992, er det Vestens »moralske dobbelt-standard« og »skyldbetyngede forståelsesforagt«, der analyseres i en flere sider lang artikel af Henrik Gade Jensen. Og i samme nummer får kvindebevægelsen også et skud fra boven i Gade Jensens anmeldelse af den norske bog »Hore og Madonna på kjærleikens øy«.

Heri hævdes det, at skandinaviske kvinder, der rejser til syden og indleder seksuelle forhold til mændene der, »med deres adfærd ubevidst reagerer mod den ligestilling mellem kønnene, som de selv har kæmpet for derhjemme«.

Og Gade Jensen konkluderer: »Nordiske kvinder forlanger ligestilling mellem kønnene i deres egen kultur og kompenserer så for dette abstrakte og umulige livsideal med en charterferie i Det græske øhav.«

Den sympatiske SS-officer

I november 1992 begår Henrik Gade Jensen en boganmeldelse i Danskeren nr. 5, der af ham selv og hans politiske bagland senere beskrives som harmløs, men af kritikere skal blive et af omdrejningspunkterne i beskrivelsen af hans højreekstreme holdninger og anklagerne om sympatier for nazi-kredse.

Den anmeldte bog hedder »Die Türken. Geschichte und Gegenwart« (Tyrkerne. Historie og nutid), og er skrevet i 1989 af Franz Schönhuber. Han er ikke en hr. hvem-som-helst.

Tidligere SS-officer Franz Schönhuber, leder af det tyske højreekstreme parti Republikanerne Som tidligere officer i de nazistiske SS-tropper og leder af det tyske højreekstreme parti Die Republikaner, er han en af de toneangivende europæiske højreekstremister.

I Tyskland har Republikanerne skabt røre, ikke mindst på grund af et bizart partiprogram, der bl.a. indeholder følgende punkter:

* Staten skal sørge for det tyske folks eksistens og lebensraum.

* Fagforeningerne nedlægges som kamporganisation. De må kun befatte sig med medlemmernes velfærd ud fra arbejdsgivernes profithensyn.

* Ungdommen skal lære at underordne sig staten.

* Tyskland er for tyskere. Fremmede kan højst være gæster – uden rettigheder af nogen art.

* Kvindens plads er i hjemmet. Enhver tysk skolepige over 16 år skal gennemgå en obligatorisk husmoderuddannelse.

* Censuren genindføres.

Og den tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, er ikke i tvivl om karakteren af det nye parti. I tjenestens årlige rapport fra 1998 får partiet følgende skudsmål:

»Republikanerne forsøger til stadighed at fremstille det nationalsocialistiske regime som harmløst og at relativere dettes forbrydelser. (...) Med denne metode forsøger højreekstremisterne at undgå en samfundsmæssig afvisning, som deres mere eller mindre intense nærhed til den nationalsocialistiske ideologi har afstedkommet.«

At den tyske efterretningstjeneste utvetydigt sætter Republikanerne i bås med højreekstremisme og nationalsocialisme, får imidlertid ikke Henrik Gade Jensen til at ryste på hånden:

»Franz Schönhuber er kendt som leder af partiet Republikanerne, tysk politiks enfant terrible, som blandt journalister betegnes som »højreorienteret« og »racistisk«. Jeg har læst to af Schönhubers tre bøger og finder i disse slet ikke belæg for sådanne beskyldninger. Tværtimod. (…) Når han skriver en bog om tyrkerne, som han beskyldes for at »hade«, ser jeg det som en provokation fra hans side. Men bogen er spændende læsning«, skriver han i sin anmeldelse.

Usund skyldfølelse

Bogen veksler ifølge Gade Jensen mellem »historiske tilbageblik, turistmæssige anvisninger og polemiske udfald« og er skrevet på en »så levende og indfølende måde, at jeg fik lyst til at rejse dertil«.

Tysklands tyrkiske gæstearbejdere omtales i kapitlet »Gästarbeiter«, men hvis man søger efter en »udlændingefjendtlig« eller »fremmedhadsk« holdning, går man ifølge Gade Jensen forgæves. Det er da heller ikke Franz Schönhuber selv, der har skrevet kapitlet, men derimod hans kone, oplyser anmelderen.

Gade Jensens rosende anmeldelse slutter af med en bredside mod forfatteren og journalisten Günther Walraff:

»Hvis man skal sammenligne Schönhubers interesse for tyrkerne med en anden tyskers, forfatteren Günther Walraff, der maskerede sig som en tyrk og skrev en bog om det, så forekommer Schönhubers betragtninger mig meget mere ægte.

Walraffs monomane pirken til den tyske skyldfølelse synes mig usund og selvødelæggende.«

Med denne holdning lægger Henrik Gade Jensen sig direkte på linie med de tyske højreekstremister. Således beskriver den omtalte årsrapport fra Verfassungsschutz, hvordan et ledende medlem af republikanerne på den såkaldte Republikanerdag den 3. oktober 1998 i Stuttgart vendte sig mod et Holocaust-mindesmærke i Berlin med ordene:

»Vi ønsker ikke gennem generationer at plages med åget af et forløjet opgør med fortiden«.

Af Martin Lindblom/Monsun

Dette er den første artikel i en serie om Henrik Gade Jensens højreekstreme forbindelser. Serien fortsætter de følgende fire dage på Modkraft:

Femte-kolonner i Europa (Del 2)

Nazisterne »party-crasher« (Del 3)

»Hang the Nigger« (Del 4)

Fugl Fønix og fascisterne (Del 5)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce