Hugo Chavez: »Kamp mod alle former for fattigdom«

Med 56 procent af stemmerne fik han den største tilslutning en præsident nogensinde har fået i landets historie. Hugo Chavez blev på grundlag af den nye forfatning genvalgt i juli 2000.

Hans venstrepopulistiske politik har polariseret samfundet på kryds og tværs. Sidste weekend samledes for første gang et enigt højrefløjsspektrum for at vælte hans regering ved hjælp af en underskriftskampagne for en folkeafstemning.

Moralsk fattigdom

- Hr. præsident, i Venezuela viser Latinamerikas problemer sig i fuld udstrækning. De selv har påpeget, at kampen mod fattigdommen har prioritet og De har organiseret store socialpolitiske kampagner som »Mission Robinson« og »Mission Sucre«. Nu viser det sig, ved det nystartede referendum, at der også findes en massiv modstand mod deres politik.

Hugo Chavez: I dialogen med industristaterne, de såkaldte udviklede lande, henviser jeg hele tiden til det faktum, at fattigdomsproblemet ikke er reduceret til Latinamerika.

Det bliver mere og mere tydeligt, at fattigdommen ikke bare er ensbetydende med mangel på materielle værdier. Det drejer sig også i højeste grad om en voksende moralsk forarmelse. Det er det, som efter min mening danner grundlaget for den globale materielle nød.

Denne overvejelse findes allerede i Biblen, da Jesus sagde til Luzifer: »Mennesket lever ikke udelukkende af brød.« Men brødet kan det heller ikke undvære.

Det er det, sagen drejer sig om i Venezuela: Vi fører kamp mod alle former for fattigdom, moralsk som materiel. For os er målet ikke at tilstræbe en udvikling, der bare indhenter og efterligner den europæiske livsstil eller »the American way of life«.

Paradigmer i opløsning

- Når De taler om den globale krise, drager De tit paralleler med verdenskrisen i 1929. Befinder vi os i dag i en lignende imperialistisk fase som dengang?

Hugo Chavez: De aktuelle problemer rækker langt ud over niveauet af en ren økonomisk krise. Systemkritikeren Fritjof Capra udtrykker det på denne måde: »Paradigmerne, som har bestemt vores samfundsformationer de sidste 200 år, er i opløsning.«

I de forgangne årtier hældte mange mennesker til illusionerne om, at sådanne forandringer ikke længere ville kunne lade sig gøre.

Alliancer fra Havana til Beijing

- Hvis De skulle organisere det økonomiske system på ny : Hvad ville være Deres første skridt og hvem ville være deres nærmeste partner i regionen: Ignácio »Lula« da Silva, Nesto Kirchner eller Fidel Castro?

Hugo Chavez: Jeg tænker, at der egentlig kunne nævnes betydelige flere navne i den sammenhæng. Ikke bare i Latinamerika. Ved siden af de store navne, findes der talrige grupper, små og mellemstore forretningsfolk, som gennemgående har visioner for løsningen af såval nationale som regionale problemer og som massivt vender sig imod neoliberale doktriner, der truer med at kvæle os alle sammen.

Men det er en kendsgerning, at vi, regeringen, har mange forbundsfæller på globalt plan. Kina for eksempel, som gennemgår en meget interessant udvikling i retning af en markedsorienteret socialisme. Landet har sådan set fuldbyrdet udviklingen fra kapitalismen til socialismen , for nu at etablere et systemkompromis mellem socialisme og kapitalisme.

Vi angriber imidlertid denne udvikling fra det andet hjørne. Ikke desto mindre er det en vigtig fælles erkendelse, sådan som befrielsesgeneralen Simón Bolivar allerede formulerede det med hans idé om »modsætningernes balancegang«. Det lader sig anvende på den politiske, økonomiske og sociale sfære.

Eller på udenrigspolitiken: Malaysia for eksempel er en trofast partner for Venezuela. Ift. OPEC-staterne Algeriet og Libyen har forholdene forbedret sig væsentligt. Også de hører til vores mest tætte forbundsfæller i dag. Med den nigerianske regering findes der fælles interesseområder og sågar med bestemte sektorer af det US-amerikanske og canadiske samfund.

Ved disse alliancer drejer det sig ikke om bestemte politisk-strategiske overvejelser, men først og fremmest om økonomiske strategier. De her affødte krav om en multipolar økonomisk styreform finder hver dag flere og flere tilhængere. Resultaterne af den sidste WTO-konference i det mexicanske Cancún er et klart bevis herfor.

Ultimatum til bankerne

– Den spanske forfatter Antonio Gala sagde engang , at menneskets problem er hverken kødet på tallerkenen eller helvede eller djævelen, men ens bankkonto. Peger dette ikke på Venezuelas hovedproblem, som er resultat af store indre modsætninger? I hvilket omfang er De overhovedet istand til at koble Dem fra den neoliberale globalisering?

Hugo Chavez: I første omgang forhindrer det neoliberale bankvæsen med alle dets spekulationsforretninger en ligeberettiget udvikling af samfundene.

Den sidste alvorlige bankkrise i Venezuela var i 1996, dengang mistede tusinder af mennesker al deres opsparing. Samtidigt blev millioner skaffet ud af landet. Skylden for sådanne skandaler ligger imidlertid ikke kun hos bankerne. Skylden bærer først og fremmest de regeringer, der tillader, at noget sådant finder sted. Derfor har vi i forfatningen af 2000 indskrevet en banklov.

Alt dette er del af kampen. I kølvandet af de politiske konfrontationer var der nogle banker, som ville tilslutte sig kup-bevægelsen, og de holdt dørene lukket. Så gav jeg dem et ultimatum: »Enten udbetaler I penge til folk, eller også jeg griber ind med alle til rådighed stående midler.«

Medieskabt opposition

– Det ser ud til, at Venezuelas befolkning er delt i to lejre: Chavisterne og modstanderne af Chávez. Har De ikke gjort nok for at formidle Deres mål rigtigt, eller skyldes det Deres radikale regeringsstil, der ofte bliver skældt ud for at være neo-populistisk?

Hugo Chavez: Radikaliteten er et billede, medierne tegner. Formidlings- eller rettere sagt filtreringsfunktionen hos medierne er efter min mening et aspekt, som der er blevet sat alt for lidt fokus på i debatten om de politiske konfrontationer i Venezuela.

På sin vis skaber medierne i dag eksisterende magtforhold. Den uruguayanske forfatter Eduardo Galeano beskrev engang dette fænomen meget præcist: »Aldrig før har så få kunne lyve for så mange.«

Medierne i Venezuela er del af de politiske kampe, for de kontrolleres af et samfundsmæssigt set lille mindretal, der ud fra egennyttige interesser afviser regeringens politiske projekt.

Aristoteles på banen

– Den tidligere præsident Carlos Andrés Pèrez har sågar opfordret til civil-militær opstand. Hvad betyder det for perspektiverne for Venezuela?

Hugo Chavez: Jeg vil gerne svare på det med et citat, denne gang fra Aristoteles. Jeg er i gang med at læse bogen »Til gavn for fællesskabet« af den US-amerikanske lingvist Noam Chomsky. Han tematiserer Aristoteles idéer lige fra begyndelsen af.

Den græske filosof gik ud fra, at de samfundsmæssige spændinger mellem et rigt mindretal og et forarmet flertal var i modsætning til demokratiets grundprincipper. Problemet kan løses på to måder: Enten reducerer man fattigdommen eller også reducerer man demokratiet. Vi har besluttet os for den første løsning.

Interviewet er lavet af Lucila Gallino og Ralp Niemeyer, Caracas og offentligggjort i det venstreorienterede Dagsavis fra Berlin »Junge Welt«, den 3. december 2003.

Oversat og redigeret af Alfred Lang fra autonomi-kollektivets info-service.

Læs også den politiske reportage »Borgerskab på barrikaden«

Seneste artikel på Modkraft om Venezuela