Antiracistisk demonstration den 19. marts 2016, international dag mod racisme
Solidaritet mod racisme – Sammenhold ikke splittelse
Flygtninge er velkomne – Rul regeringens stramninger tilbage
https://www.facebook.com/events/1671865673101808/
Sankt Hans Torv. 14.00
/Talere ved Fey Kurd og LFS næstformand Jan Hobye
-VI går til Udlændingestyrelsen
/Hovedbanens frivillige og Freedom of movements
-Vi samler op i Folkets Park .
Folkekøkken og tale ved arrangørene.
Indkaldt af:
Nazim Hikmet kulturforening, BJMF, LFS, PLS, SOS mod racisme, Tid til fred, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Racismefri by, Venstreradikal Organisering, Rapolitics og Fey-Kurd
EU/Fort Europa bygger grænseværn. Og tilbyder sultelønninger, elendige boligforhold, intet arbejde, kontrol og vilkårlige retsforhold for flygtninge. Det bliver til nye standarder for egne borgere.
En lavere løn til flygtninge bliver en murbrækker for lavere løn til alle andre.
Når racismen får lov til at blomstre med internering i lejre og behandling af indvandrere som kriminelle og mindreværdige, breder det sig til arbejdsløse, syge, fattige, hjemløse.
Men vi er alle mennesker. Racismen er et redskab til at skabe splittelse, til at forhindre sammenhold.
Det er statens opgave at varetage fællesskabets vel. Det er regeringen valgt til! Det vi ser ske, er noget helt andet. Det seneste forslag er at fastfryse en femtedel af flygtningenes i forvejen ringe løn og først udbetale den ved udvandring. Sammen med mange andre love, der har til hensigt at nedværdige flygtninge, skabes en racistisk dagsorden dem-og-os.
De mange tiltag mod flygtninge, der endog kriminaliserer folk, der blot søger efter et sted at være, er langt under enhver menneskelig værdighed.
Den 19. marts er en fælles, europæisk, årligt tilbagevendende aktionsdag. Modstanden mod racisme og fremmedfjendskhed er en del af den fælles kamp mod regeringernes nedskærings politik. Sammen skal vi kræve politiske forandringer, kræve menneskeret for alle, sige velkommen til flygtninge, forlange asylstramninger rullet tilbage. Kræve lige vilkår for lige arbejde og støtte til alle, der har behov.
Solidaritet mod racisme – Sammenhold ikke splittelse
Flygtninge er velkomne – Rul regeringens stramninger tilbage