Vi kan vinde mod fascisterne!

Demonstration til minde om Pavlos Fyssas. 

v. Jannis Tsatsaris, Rasmus Weber og Victoria Risbjerg.

Fredag d. 18. september 2013 var en sorgens og vredens dag – neonazister fra partiet Gyldent Daggry myrdede Pavlos Fyssas aka rapperen Killah P. På 2-årsdagen deltog vi derfor i en mindedemonstration sammen med flere tusinde antifascister. En demonstration der udfoldede sig i forstadskvarteret Keratsini, hvor Gyldent Daggry står stærkt. I går forvandlede vi området til en antifascistisk zone – en aktion der udviklede sig til barrikader og konfrontationer med den del af politiet, der er kendt for at have mange støtter til Gyldent Daggry.

Killah P's "I won’t cry, I won’t fear"

På mordstedet er der nu et mindesmærke, hvor der blev lagt blomster og tændt lys – en rørende situation, hvor man tydeligt kunne mærke, hvorfor den antifascistiske kamp er så central for venstrefløjen i hele verden. Folk var både kede af det og stolte over at være så mange samlet i et område, som ellers kan være farligt for synligt venstreorienterede eller minoriteter. Men folk var først og fremmest vrede, for dagen inden, torsdag d. 17. september 2015, tog Nikos Michaloliakos, lederen af Gyldent Daggry, det politiske ansvar for mordet på Fyssas.

Klassisk fascisme i 2015

Mens det er helt nyt, at partiet tager det politiske ansvar for mordet, så er det ikke første gang, at partiet har lavet voldelige angreb på immigranter, flygtninge og venstreorienterede.

Gyldent Daggrys erklærede voldelige gadeorganisering kan sammenlignes med lignende terroriserende grupper fra Hitlers NSDAP. En sammenligning der kun bliver mere isnende efter vores snak med Petros Constantinou, byrådsrepræsentant for partiet Antarsya (venstreorienterede antikapitalister). Udover at være byrådsrepræsentant, er han aktiv antifascist og giver os en status på kampen mod Gyldent Daggry.

”Golden Dawns supporters mainly comes from two groups. There are the police and military on one hand, where they probably get about 100.000 votes and the middle class on the other hand.”

Petros Constantinou beskriver hvordan Gyldent Daggry henter langt de fleste af deres stemmer fra statens voldsapparat og fra den græske middelklasse.

Gyldent Daggry er et parti baseret på en ’to bens’-strategi, med en voldelig gadebevægelse og en dybt nationalistisk og racistisk politisk overbygning, og sammenholdt med deres klassekarakter, herunder medlemsbasis og alliance med kapitalistklassen, må vi konkludere, at de er et mere eller mindre klassisk fascistisk parti.

Kampen mod Gyldent Daggry i en tid med krise, valg og faglig konflikt

Det er derfor også et parti, hvis betingelser potentielt forbedres af venstrefløjens svigt. Når et venstrefløjsparti som Syriza går stik imod egen erklærede politik, som behandlet i vores blogindlæg i går, er det ikke overraskende, hvis folk ser til andre partier for en løsning – og her står Gyldent Daggry potentielt klar.

Hvor skal den europæiske venstrefløj hen?

Svaret er internationalt

Et kontinuerligt antifascistisk arbejde fra bl.a. Antarsya og de græske anarkister har dog bidraget til, at Gyldent Daggry i dag står meget svagere og har problemer med at mobilisere til aktioner og markeringer. Et arbejde baseret på bl.a. direkte konfrontationer og samarbejde med fagforeninger og andre sociale bevægelser om markeringer. Det solidaritetsarbejde, der har været organiseret de seneste måneder med flygtninge i Grækenland, er meget lig de bevægelser, vi har set den seneste tid i Danmark. Derfor er det særligt spændende at høre, hvordan sociale bevægelser og antifascisme bliver hinandens styrker og forudsætninger. Det afgørende er, at vi står sammen i kampen mod undertrykkelse – derhjemme og på tværs af grænser.