Gå med på dagen, hvor vi samler et bredt og blandet udsnit af alle os i Danmark, der er imod skattely og vil have det stoppet nu.
▄ █ ▄ █ ▄ PROGRAM▄ █ ▄ █ ▄
★ 16.00-16.30
Taler og fotoevent på Christiansborg Slotsplads
med bl.a. Skatteminister Benny Engelbrecht (A) og formand for FOA Dennis Kristensen. Musik fra Nikolaj Nørlund Solo
★ 16.30-17.00
Demonstration fra Christiansborg til Blågårdsplads
★ 17.00-20.00
Musik, fest, taler og fotoevent på Blågårdsplads.
Taler med bl.a. Morten Skov Christiansen LO Hovedstaden
Musik med DJ Ras Money, Trypical Cumbia og Alo Wala
▄ █ ▄ █ ▄ DERFOR ▄ █ ▄ █ ▄
★ Skattely udhuler vores fælles velfærd og fremmer ekstrem ulighed især i udviklingslande
★ Skattely giver multinationale skattespekulanter urimelige konkurrencefordele over for lokale virksomheder
★ Skattely bygger på hemmelighedskræmmeri og underminerer borgernes demokratiske indflydelse
▄ █ ▄ █ ▄ DET ER NU ▄ █ ▄ █ ▄
Valget er lige om hjørnet. Det er nu, at vi skal ud og fortælle de kommende folketingsmedlemmer og regering, at vi ikke vil finde os i skattely. Hverken i Danmark eller i udviklingslandene!
▄ █ ▄ █ ▄ KONCEPT ▄ █ ▄ █ ▄
Sygeplejerskere, pædagoger, tømre, murerlærlinge, biologistuderende, gymnasieelever, lærere, bagere, sosu’er, jurister, mødre, fædre, fætre, søstre - vi er mange, der er imod skattely. Tag et skilt under armen, der fortæller, hvem I er: snedkere mod skattely, Aarhus mod skattely, lærerstuderende mod skattely, musikere mod skattely osv. Alle med et skilt får taget et billede, så vi kan få budskabet om, hvor mange og forskellige vi er, ud på Facebook dagen derpå. Så på med hatten, skiltet og de sjove ideer.
█ ▄ █ ▄ SÅDAN GØR DU▄ █ ▄ █
★ Spørg dig selv :) Hvad laver du, hvor kommer du fra, hvem er du for andre?
★ Find et par venner, kollegaer, familiemedlemmer, der vil være med. Skriv gerne her, hvem I kommer
★ Lav et skilt eller et banner, der siger, hvem I er. Du/I kan også komme til skilteworkshop på Mellemfolkeligt Samvirke i ugen op til eventen. Vi gør skilte klar, som du kan skrive dit budskab på
★ PÅ dagen: Kom gerne i arbejdstøj eller andet, der symboliserer hvem du er. Husk skiltet – eller grib et, som Mellemfolkeligt Samvirke har lavet.
★ Og ALLE er velkomme – også selvom du slet ikke kan lide at gå med skilt
█ ▄ █ ▄ MERE BAGGRUND▄ █ ▄ █
DK mod Skattely er Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne for at stoppe multinationale selskabers brug af skattely. Skattely udhuler vores velfærd og fremmer ekstrem ulighed i verdens udviklingslande. Det er helt afgørende, at udviklingslandene får flere skatteindtægter i de kommende år, for at der er midler nok til at afskaffe fattigdom og sult - og skabe øget global lighed. DK mod Skattely er en del af den internationale kampagne Tax Power, hvor vi kæmper sammen med vores internationale netværk ActionAid og en lang række organisationer verden over kæmper for et fair skattesystem.
Læs mere om kampagnen: http://www.dkmodskattely.dk/