Annonce

15. september 2003 - 14:15

Forhandlings-sammenbrud i WTO

EU spænder buen for hårdt

WTO’s forhandlingsleder måtte i år afbryde forhandlingerne, efter at de fattigste lande nægtede EU’s krav om at inddrage nye emner i forhandlingerne.

I bytte for den lovede reduktion af EU’s og USA’s landbrugsstøtte krævede EU nye aftaler om bl.a. internationale investeringer, offentlige indkøb, handelsfremme og konkurrence.

I den såkaldte Doha-erklæring fra det forrige topmødet havde EU og USA lovet, at reduktion af landbrugsstøtten ikke skulle betinges af udvidelser af WTO-aftalen på andre områder.

USA er sur

Sammenbruddet skete efter en nats hemmelige forhandlinger i det såkaldte »grønne rum«, hvor USA og EU forgæves forsøgte at presse, lokke eller bestikke udvalgte u-lande til at bryde den fælles front – en forhandlingstaktik, der også i Seattle i 1999 gav bagslag ved at skabe vrede og forargelse i stedet for splittelse.

USA’s repræsentant kaldte G-21 for en »en gruppering af paralyserede« uden forhandlingsevne. Folkelige bevægelser og NGO’er i Cancun betragter sammenbruddet som en sejr.

Next Stop Miami

USA forventes nu at satse endnu mere på bilaterale og rergionale aftaler. Folkelige bevægelser er derfor allerede begyndt at ruste sig til det kommende fælles-amerikanske topmøde om FTAA – den amerikanske frihandelsaftale – i november i Miami.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Indymedia giver overblik (engelsk)

Læs artikler fra ATTAC’s udsendte (dansk)

Florida Fair Trade Coalition ruster sig til næste globaliseringsslag

Check Modkrafts dækning af Cancun-topmødet

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce