Annonce

11. september 2003 - 17:03

Slut med Statens Filminstitut?

WTO og medierne

Ved WTO-mødet i Cancún vil USA´s repræsentant forsøge at udvide WTO’s magtsfære til også at omhandle kommunikation og elektroniske medier. Det drejer sig om produktion af film, radio, tv, og musik, men også om mediedistribution, det være sig via satelitter eller via radio og tv.

Konsekvensen kan hurtigt vise sig katastrofal. Den nordamerikanske lovgivning, der prioriterer mediemæssig mangfoldighed, lokalstof og offentlig interesse, kan komme under pres med henvisninger til at denne lovgivning udgør »en teknisk handelshindring«. Begrænsningerne på mediekontrollen, der i USA er baggrunden for mediernes mangfoldighed, kan desuden fortolkes som et brud på de internationale samhandelsregler.

Service skal sælges

WTO mødes i disse dage i Cancún, hvor handelsministrene fra 146 lande forsætter forhandlingerne om »Aftalen om Handel med Serviceydelser« (GATS efter det engelske navn). Kritikerne pointerer at aftalen er voldsom udemokratisk, svækker de nationale lovgivninger og underminerer det offentliges interesser overalt i verden for at favorisere privatiseringen af så mange sektorer som muligt og samtidig få afsat serviceydelser – f.eks. undervisning, sundhed, el og vand – til de mest magtfulde af de multinationale selskaber.

Blandt kravene har været en indlemmelse af kommunikationsservice og audiovision - dvs. produktion og distribution af film, radio, tv, video, musik samt tv-satelitter og bredbåndsnet - i AGCS-aftalen. Til dd har mange lande afvist kravene og har kæmpet for at opnå en friholdelse (omend begrænset) fra GATS-aftalen. Det har medført at mange offentligt ejede eller ”kulturelle” medier har kunnet holde sig udenfor aftalen.

Truer public service TV

Nogle af de midler nordamerikanerne har taget i anvendelse for at forsvare den mediemæssige diversitet kan defineres som »tekniske handelshindringer«. Andre WTOs medlemslande kan derfor indklage USA for WTO, hvis »domme« har international retsgyldighed. Medlemslandene SKAL opfylde WTO’s beslutninger, ellers kan de udsættes for erstatningskrav i milliardklassen.

Et hav af nødvendige regler, for f.eks udsendelser af programmer af offentlig interesse, er i realiteten klare overtrædelse af GATS-aftalens regler – som f.eks. begrænsningerne i ejendomsretten til medierne. Den igangværende mediekrig i USA for at få genindført myndighedernes restriktioner på ejendomsretten til medierne, kan vise sig at være forgæves.

Kulturstøtte er diskrimination

Desuden har statslige og kommunale programmer, kulturstøtte, gaver, subsidier, skattefordele og andre lignende initiativer, der bla. kommer den alternative filmscene, public service tv og -radio til gode, ligeledes udlægges som værende i strid med GATS´regler om »diskrimination«, hvis ikke de samme resourcer stilles til rådighed for andre medlemslande. Aftalerne om reklamer kan betyde at USA er nødt til at undlade at lovgive omkring reklamer henvendt til børn. Man KAN faktisk også diskutere om den nuværende forbud imod salg af cigartter til børn er helt lovligt!

Progressiv stramning

Selv om USA fastholder sin gældende lovgivning på medieområdet, er GATS´mål stadig »den progressive liberalisering«. Det betyder at man i fremtiden vil opleve et betydeligt pres for at få fjernet undtagelserne fra de fremtidige forhandlinger. Ydermere vil forsøget på at forbedre den lovgivningsmæssige struktur blive søgt forhindret, da GATS tager sin uspring i de for tiden gældene regler.

Enhver ændring eller nyskabelse indenfor USA´s medielovgivning, der indebærer ændringer i de forpligtelser, som opstilles af GATS, medfører et krav om kompensation til samtlige landets »næringsdrivende« indenfor den samme sektor. Det vil alt andet lige betyde en katastrofe for en lokal mediepolitik.

Overalt – også i EU – har man med et vist held forsøgt at presse de lokale myndigheder til ikke at underskrive USA´s forslag til en aftale om Kommunikation og audiovision, og til syvende og sidst blokere for at forslaget overhovedet fremsættes. Det er indlysende at frie, uafhængige og lokale medier er en forudsætning for at demokratiet kan fungere og at et sådant "medielndskab" først og fremmest er afhængig af legale rammer, der sikrer det offentliges interesser

Koncernlobbyer på overarbejde

USA’s forsøg på at udvide GATS-aftalen til også at omhandle kommunikation og audiovision er en konsekvens af mediegiganternes pres på regeringen. Samtidig med at man øger presset på den nordamerikanske kongres for at få ophævet den nuværende medielovgivning, er de største medier i gang med at oveføre kampen til WTO’s internationale arena.

Det er et forum, som er »anerkendt« for sit fundamentale demokrati-underskud og for sin venlige indstilling overfor storfinansen. Den nordamerikanske befolkning anmoder sine parlamentariske repræsentanter om at tage udfordringen op og går til kamp imod magtbrynden. Denne anmodning er et førende bidrag til det nordamerikanske forsøg på at tilslutte sig den internationale kampagne for at få holdt medier og kultur ude af WTO.

AMARC – World Association of Community Radio Broadcasters

CENCOS

Centro de Medios Independientes Cancun

COMCOSUR

CRIS – Communication Rights in the Information Society

Free Press

Global Project

Las Agencias

OURMedia/NUESTR@Smedios

Kontakter

Sasha Costanza-Chock: schock@asc.upenn.edu - (011) 52 998.890.4768

México: isaurapool@hotmail.com - 998.887.8167

Oversat af Erik Pedersen (mellemrubrikker indlagt af redaktionen)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce