Venter på kristi genkomst
En flok yngre mennesker havde forsamlet sig omkring de kristnes anti-homo manifestation og kom med tilråb, mens en enkelt ligefrem løb med de kristnes mikrofon. Tre personer blev i den anledning anholdt.
»Pilgrimskaravanen« tilhører den del af det yderste kristne højre, der ivrigt afventer kristus’ genkomst til jorden, også kendt som dommedag. Denne retning, som er kendt fra de mere ekstreme kredse i det amerikanske bibelbælte, mener at én vigtig faktor mangler før dommedag. Nemlig at det jødiske folk skal generobre hele det historiske Israel.
Herhjemme er den form for ekstrem politisk kristendom mest kendt fra Moses Hansen, der primært tordner mod islam og EU. Moses Hansen og hans organisation støtter foreningen Shuva Israel, som opretter ulovlige bosættelser for jødiske immigranter.
På den baggrund er det til at forstå, at udnævnelsen af en homoseksuel ambassadør i Israel har vakt de fundamentalistiske kristnes vrede.
De danske fundamentalister
Forfatteren og P1-journalisten Egon Clausen udgav tidligere på året bogen »Øje for øje«, der omhandler den amerikanske kristne fundamentalisme. I et interview i Demos Nyhedsbrev udtaler Egon Clausen om den danske kristne højre-scene, at der er omkring 200.000 danskere, der er tilhængere af en fundamentalistisk bibeltolkning. Det er en myriade af forskellige retninger og organisationer.
Egon Clausen sagde til Demos Nyhedsbrev:
– Man kan ikke affeje fundamentalismen i Danmark ved at sige, at det bare er Moses Hansen og Christian Hedegaard (Frikirkepræst i »Ålborg Menighedscenter«) og et par andre komiske figurer, Der findes et højrekristent miljø i Danmark, som mange slet ikke kender, men som har stærke rødder alle andre steder end København.
Generelt er de højrekristne kendetegnet ved at være imod darwinisme, homoseksualitet, islam, feminisme og ikke mindst socialisme.
Af Linda Hansen/Monsun
Foto: Brian Berg/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96