På tirsdag behandles forslag i Folketinget om ændringer af dagpengeperioden og genoptjeningsretten.
Over 50.000 mennesker er allerede røget ud af dagpengesystemet, og hvis der ikke sker drastiske ændringer, vil endnu flere blive ramt.
I forbindelse med Finanslovsforhandlingerne har både SF og Enhedslisten stillet krav om at dagpengereglerne skal ændres, men det ser ikke ud til, at regeringen vil rykke sig en tomme på spørgsmålet.
De har åbenbart brug for lidt hjælp til at høre efter, hvad et stort flertal i befolkningen ønsker, nemlig en forbedring af dagpengemulighederne nu!
Aktionen foregår foran Christiansborg, hvor vi medbringer skilte med teksten dyt for dagpenge og forsøger at lave så meget larm som muligt - forhåbentlig med hjælp fra en masse solidariske bilister - så det kan høres hele vejen ind bag Borgens tykke mure.