Så gør dog noget!

Kender I dét, at man ser et indslag i TV-avisen eller læser noget på nettet, der får én til at tænke: Hvad fanden er der galt med os mennesker? Hvordan er vi nået så langt ud? Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? - Dét synes jeg nemlig, at jeg oplever rimelig tit! Derfor har jeg været til et utal af demonstrationer for at råbe politikerne op. For de må fandme tage sig sammen og gøre noget!

I perioder ser jeg slet ikke TV, fordi jeg ved, at jeg bare bliver vred, ked af det og frustreret over al den elendighed. Men endnu mere frustreret bliver jeg, når jeg oplever, hvor let det er blot at kigge den anden vej og glemme al elendigheden. "Det er jo ikke mit ansvar". "Man kan alligevel ikke gøre noget". "Sådan er det bare", hører jeg tit folk svare, når jeg forsøget at ruske lidt op i dem. 

Et indslag i Nyhederne om giftgassede børn i Syrien. Politikere, der fordømmer og taler om at sende danske tropper afsted. Aaaaarrrj! Frustrationen vælter op i mig. Hvem helvede kan finde på at slå små uskyldige børn ihjel!?! Og hvem helvede kan få den idé, at måden at stoppe det på er ved at sende en masse soldater afsted for at slå endnu flere mennesker ihjel!?! Hvis vi nu brugte bare en brøkdel af alle de milliarder, vi bruger på militæret, på at sende læger, sygeplejesker, fredsmæglere, nødhjælp, genopbygning, kloge hoveder, stærke hænder og varme hjerter ud i verden... Så ville der måske slet ikke være krig.

Bliver nødt til at slukke for TV'et!

Facebook. Nye grupper dukker op hele tiden. De sidste måneder har der været rigtig mange af "gives bort gratis"/"ønskes gratis"-typen. En sjælden gang får jeg forvildet mig ind i en af disse grupper. Det skete i dag. Og hvad så jeg? Det ene opslag efter det andet, hvor mennesker ydmygt beder om hjælp af den ene eller den anden art, fordi de er seriøst på røven. Og det er ikke store pengebeløb, de spørger efter. Nej, det er en brugt flyverdragt, hjælp til at holde børnefødselsdag og gode råd til, hvordan man undgår at få lukket for strømmen.

Læs f.eks. dette nødråb: "Hej alle sammen. Vores økonomi er fuldstændig stået af og jeg kan snart ikke mere, det er heldigt at jeg stadig kan skrive her inde da strømmen bliver lukket på mandag, har selvdagt ingen penge til regningen og har regninger for 2 måneder der ligger og ikke betalt husleje, institution eller noget! Jeg vil derfor høre om der er nogen her inde der kan hjælpe med noget af følgende inden strømmen ryger! Jeg søger: Mad - konserves osv Tøj til dreng på 5 år, str 110-116, gerne en jakke til ham, da lynlåsen er gået i den anden..." og sådan fortsætter det.

Eller hvad med denne: "æv har 2 drenge der har fødselsdag her i september og sidste år fik de ikke lov at holde fødselsdag for klassen det indbar desværre at de ikke blev inviteret med til de anders fødselsdag er der nogle der har et forslag til 2 meget meget billige fødselsdage for klasserene da jeg englig slet ikke har råd til det hvis vi også skal ha mad på bordet resten af måneden"... og sådan ville jeg kunne kopiere de første 100 indlæg fra mennesker i Danmark, der ikke kan betale deres regninger, ikke holde børnefødselsdag og ikke købe vintertøj til børnene.

Selvom der er masser af mennesker, der svarer på disse nødråd og nogle sender en flyverdragt eller et par dåser majs, så forslår det jo som en skrædder i helvede. Når jeg så samtidig fra min ydmyge bolig på det pæne Østerbro kan se, hvordan Hellerup-drengene hver dag brænder benzin af i deres sportsvogne på Østerbrogade og Strandvejen, så bliver jeg sgu forarget! Hvordan fanden kan vi i et så rigt land tillade, at mennesker skal leve så fattigt, at de skal bede fremmede mennesker om hjælp til de mest basale ting, samtidig med, at nogle har i overflod og mere til!?! Der er tydeligvis noget helt galt med fordelingen af goderne i dette land.

Den dér SÅ GØR DOG NOGET-følelse vælter op i mig og det er ikke nok at logge af facebook eller trække gardinerne for vinduerne. Og jeg ved, at der er tusindvis - måske endda millioner - af mennesker, der har det ligesom jeg. Skulle vi så ikke tage og gøre noget ved det? Det er jo ikke nok blot at pege på de andre og forvente, at DE gør noget. Vi kunne jo starte med at mødes inde foran Christiansborg, når Folketinget åbner d. 1. oktober. Så håber jeg, vi kan tage hinanden i hånden og gøre noget sammen - for det er tydeligvis ikke nok blot at råbe efter at nogle andre skal gøre noget!