Bekæmp homofobiske politikere!

Jeg har siden i mandags grublet og grublet over, om Søren Espersen fra Dansk Folkeparti blot er dum, eller om hans lille ”fortalelse” omkring bøsser i Rusland virkelig er et udtryk for hans dybe holdninger overfor homoseksuelle. For det kan da ikke passe, at der i dagens Danmark findes politikere – endda i Folketinget – der har et så stupidt menneskesyn, som det, Søren Espersens giver udtryk for i hans tankeløse bagatellisering af diskrimination og overgreb mod homoseksuelle i Rusland.

Denne her sag handler jo ikke bare om OL og om kronprinsen skal blande sig i russernes lovgivning eller ej. Det ændrer ikke en fløjtende fis om kronprins Frederik siger det ene eller det andet om Putins lovgivning, ligesom det heller ikke ville have ændret en fløjtende fis, hvis en eller anden kongelig havde udtalt sig negativt om Hitlers jødeudryddelse i nazityskland. Men selvfølgelig skal kronprinsen da sige, som han gør – det vil ethvert anstændigt menneske da gøre, ikke Søren Espersen?

Nej, sagen handler om, at der igennem de sidste årtier er sket en radikalisering af den yderste højrefløj i hele Europa, ligesom det yderste højre er vokset i både antal og politisk indflydelse. Det er Dansk Folkeparti selv et eksempel på! For bare et par årtier siden, kunne man ikke forestille sig, at et stort parlamentarisk repræsenteret politisk parti i Danmark ville give udtryk for den slags diskriminerende holdninger. Der er ingen tvivl om, at homofobien har ligget og luret hele tiden – spørg bare de hundredevis, måske tusindvis, af bøsser og lesbiske, der hvert eneste år oplever diskrimination, overfald og social eksklusion. Men den politiske accept af homofobiske holdninger var ikke til stede i samme grad i 80'erne og 90'erne.

I dag kan man opleve, at der fra folketingets talerstol bliver sat lighedstegn mellem homoægteskaber og ægteskaber med dyr. Vi kan opleve, at folketingsmedlemmer betegner homoseksuelle som handicappede og unaturlige. Og senest med Søren Espersens udtalelser, at vold, overfald og drab på homoseksuelle er en ”lille bøsse-sag”, altså underforstået, at det kun rager bøsserne, og at det i øvrigt er en petitesse, der ikke er værd at beskæftige sig med.

På samme måde, som den snigende islamofobi listede sig ind af bagdøren til folketingets talerstol, og kulminerede med folketingsmedlemmer, der sidestillede Islam og nazisme og kaldte muslimer for kræftceller, er homofobien listet sig ind af bagdøren og er ved at blive en accepteret politisk holdning. Og det gør altså noget ved vores generelle grænse for accept og tolerance, at vi tillader, at den slags holdninger bliver udtrykt fra folketingets talerstol. Vi ”legaliserer” synspunktet, og er også af den vej med til at fremme dets udbredelse.

Der er nok nogen, der vil mene, at det jo blot er en bagatel, når der engang imellem ryger en finke af panden fra medlemmer af Dansk Folkeparti. Der er nogen, der (som jeg selv) tænker: så dumme er de nok slet ikke i virkeligheden. Og sådan har der helt sikkert også været rigtig mange, der har tænkt i Rusland over de seneste årtier, mens den homofobiske bølge voksede sig stadig større og til sidst kulminerede med den seneste tsunami af overfald på homoseksuelle og en lovgivning, der mest af alt minder om middelalderlige tilstande. Stiltiende accept af homofobiske holdninger er nemlig direkte medvirkende årsag til at disse holdninger øges og til sidst udmøntes i handling.

Sådanne tilstande skal vi ikke have i Danmark! Vi skal aldrig acceptere diskrimination og forfølgelse af mindretal, uanset om det er muslimer, homoseksuelle eller andre, der står for skud. Derfor skal vi ikke blot sige fra overfor diskriminerende lovgivning og protestere imod voldelige overfald på minoriteter. Vi skal sige fra overfor diskriminerende og nedværdigende udtalelser, hver eneste gang, vi møder dem. Uanset om de kommer fra Ruslands præsident, eller fra medlemmer af det danske folketing!