Annonce

24. marts 2003 - 15:03

US-army – en historieløs myte

Vietnam – Irak tur/retur?

USA-imperialismens aktuelle krig mod Iraks befolkning er militærpolitisk og strategisk meget forskellig fra krigen dengang mod Vietnam. Således er konflikten med Irak ikke præget af den daværende koldkrigs-situation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. USA’s militærs sammensætning består ikke længere af tvangsindskrevne værnepligtige soldater, som dengang under Vietnamkrigen, men af professionelle soldater på tidskontrakter.

Anti-krigsbevægelsen dengang var klart på siden af Vietnams befrielsesfront FNL (Viet Nam Cong San/Vietcong) og Nordvietnams karismatiske leder Ho Chi Minh, som havde store dele af landets befolkning bag sig.

Dette står i stærk kontrast til Sadam Husseins Baath-regime, der hverken har opbakning fra større dele af befolkningen eller nyder nogen væsentlig sympati i anti-krigsbevægelsen. Disse og andre forskelle gør, at erfaringerne med den amerikanske imperialismes militæragression mod Vietnam, der førte til demoralisering og opløsningstendenser indenfor hæren, ikke kan anvendes umiddelbart i krigen mod Irak.

Alligevel er det værd at kigge på de daværende brydninger i den amerikanske hær, hvis krigsaggression endte med nederlag og demoralisering af verdens mægtigste imperialistiske magt.

Den amerikanske hærs sammenbrud

Mens det forlængst er blevet en historisk anerkendt kendsgerning, at grunden det amerikanske nederlag i Vietnam skyldtes såvel det vietnamesiske folks kollektive modstand som den store verdensomspændende anti-krigsbevægelse, så negligeres fortsat en tredje grund: Den amerikanske hærs sammenbrud indefra.

Baggrunden for hærens sammenbrud var unægtelig de store tab, som den langvarige krig tilføjede den amerikanske hær samt

anti-krigsbevægelsens demoralisering af den enkelte soldats kampmotivation.

Ifølge den amerikanske »mindefond for krigens døde« (1) i Vietnam-krigen mistede 58.209 amerikanske soldater livet, 1.150 er registreret savnet og 153.000 blev såret. USA’s militære tilstedeværelse i Vietnam toppede i april 1969 med 543.400 soldater.

Af den vietnamesiske befolkning mistede omkring 3 millioner livet og 500.000 vietnamesere blev såret. USA’s hær kastede ialt 13 millioner tons bomber over Vietnam og ødelagde landets infrastruktur.

Den daværende amerikanske præsident Richard Nixon (1968-74) bestilte en undersøgelse af hæren. Denne undersøgelse påpegede, at ikke mindre end 60 pct. af samtlige soldater i hæren måttes regnes for at være »upålidelige«. Ud af de 60 pct. forholdt 30 pct. sig kritisk overfor militærets krigskurs, men omsatte ikke deres kritik til handling.

Heroverfor stod 20 pct. som udøvede passiv modstand, mens de resterende 10 pct. var aktive modstandere af hæren og krigen. Fra 1969/70 tilspidsede situationen i hæren sig yderligere, og hærledelsen vurderede, at landtropperne i Vietnam ikke længere var en styrke, som kunne bruges til andet end til selvforsvar.

»CYA (cover your ass) and get home!«

Oberst Robert D.Heinl, kendt for hans pro-Pentagon–krigspolitik, udarbejdede på baggrund af langvarige rundrejser til de forskellige militærbaser i Vietnam en rapport, hvori han bl.a. fastslog, at det var et hverdagsfænomen, at soldaterne nægtede at efterkomme ordrer. Sloganet »CYA (cover your ass) and get home!« var en udbredt hilsen blandt soldaterne.

Ifølge en Pentagon rapport deserterede i 1969 56.000 soldater, og i det efterfølgende år 1970 65.643 soldater fra hæren. Dette svarede til omtrent fire infanteridivisioner (2).

10 pct. af USA’s stående hær på ialt 3,5 millioner blev væk fra orlov eller flygtede fra militærtjenesten. Ifølge samme kilde gik flere tusinde amerikanske soldater over til »fjenden«. Disse desertører formidlede værdifuld og oftest detaljeret viden til guerillaen og den nordvietnamesisiske hær, f.eks. hvordan man betjener amerikanske våben, om militærets logistik, om forestående angreb,osv.

Det var forklaringen på, at FNL som regel var orienteret om bombetogternes omfang, mål og angrebsplaner 24 timer før de fandt sted. Det var informationer, som ikke engang USA’s allierede i den sydvietnamesiske hærledelse var bekendt med.

Målrettede likvideringer af officerer

Den farligste modstand for officerer og underofficerer var den såkaldte »fragging«, som er betegnelse for det fænomen, at soldater skyder deres overordnede. Ifølge forskellige vurderinger drejer det sig om tusindvis af officerer og underofficerer, som er blevet skudt af menige US-soldater.

Problemet var i slutningen af 60’erne blevet så faretruende, at den amerikanske militærledelse foranledigede, at våbnene i samtlige større militærbaser i Vietnam blev låst ind i depoter. Således var hele militærbesætningen faktisk afvæbnet. Ifølge Heinl blev nyhedene om officerenes død oftest mødt med jubel. Han beretter i sin bog »The Collapse of the Armed Forces«, at der blandt soldater blev sat præmier på mellem 50 og 1.000 dollars på militærledernes hoveder.

I et kendt tilfælde udlovede en af de talrige undergrundsaviser i hæren »GIs says« en præmie på 10.000 dollars for at skyde major Weldon Honeycut. Det var den officer, som ledede angrebet på Hamburger Hill, hvor der blev begået massakrer på civile vietnamesere. Der fulgte flere – mislykkede – attentater mod den sværtbevogtede Honeycut.

»Fuck the racist Army!«

Aktivisterne udbredte hovedsagligt deres agitation ad to veje: Dels via GI-kaffehusene, som tilbød såvel billige drikkevarer som anti-militaristiske informationer. Dels via de mere end 50 GI-undergrundstidsskrifter med infos, politiske analyser, råd og vejledning for desertører, osv.

Disse undergrundstidsskrifter havde titler som feks. »The second front« eller »FTA-Fun, travel, adventure«. Den største af disse aviser var »The bond«, som blev udgivet af ASU, en slags soldaterfagforening.

Det var ofte sorte soldater, som var drivkræfterne i de subversive grupper indenfor hæren. Det var ikke så underligt, idet de racistiske undertrykkelsesstrukturer var meget udprægede i det militære apparat.

Såvel i samfundet, som indenfor hæren, blev de sorte henvist til det mest usle servicearbejde, og som soldater placeret på de mest farlige positioner. Resultatet var, at der på listen over faldne i Vietnamkrigen var en uproportional overvægt af sorte. Mens én ud af ti unge mænd i USA var sorte, så var fire ud af ti faldne soldater i Vietnam sorte.

Som krigen skred frem, var der flere og flere sorte soldater, som bar emblemer med Black Power’s symbol, knyttede næver eller (som en del hvide soldater også gjorde) en rød halsklud.

Det var bl.a. ment som et signal til Vietcong, om at man kun ville kæmpe mod dem i nødstilfælde.

Soldaternes modstand førte til, at Pentagon var i fare for at miste kontrollen over sine egne tropper. Når præsident Nixon fra 1970 begyndte at trække tropper hjem, skyldtes det i høj grad den voksende uvilje mod at kæmpe blandt landsoldaterne i Vietnam.

Pentagon flyttede derfor i stor udstrækning kampindsatsen til marinen og luftvåbnet. Men modstanden fulgte med: I juli 1972 udøver matroser på to store flyhangarskibe sabotage mod skibet i en sådan grad, at det sættes ud af kraft og ikke sejler til Vietnam.

Anti-krigsdemonstrationernes succes

I selve USA voksede soldaternes modstand. Under en anti-krigsdemonstration med 10.000 deltagere ved militærbasen Fort Dix i New Jersey blev soldaterne låst inde i deres barakker for at undgå en solidarisering. Vietnamesiske militærfolk skønner, at soldaternes modstand og modvilje formåede at forkorte krigen med fem år.

Af Alfred Lang og Inge Kongsgård Hansen, fra autonomi-kollektivets info-service

Noter:

(1) se: http://www.chaffey.org/community/cu...

(2) Robert D.Heinl: »Collapse of the Armed Forces«: In 1970, the Army had 65,643 deserters, or roughly the equivalent of four infantry divisions. This desertion rate (52.3 soldiers per thousand) is well over twice the peak rate for Korea (22.5 per thousand). It is more than quadruple the 1966 desertion-rate (14.7 per thousand) of the ten well-trained, high-spirited professional Army.

– »The Collapse of the Armed Forces,« (June 7, 1971). Robert D. Heinl Jr. The morale, discipline and battleworthiness of the

US Armed

– Colonel Robert D. Heinl Jr., »The Collapse of the Armed Forces,« Armed Forces Journal, June 7,1971; reprinted in Vietnam

and America: A Documented History, ed. Marvin E. Gettleman (New York: Grove Atlantic, 1995)

http://www.chss.montclair.edu/engli...

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce