Bagland: Arbejdsløse skal skabe vækst

Regeringen forbereder i disse dage en »vækstpakke«, der skal øge danske virksomheders konkurrenceevne.

Det skal ske ved at sænke virksomhedsskatter og -afgifter, mens besparelser på SU'en skal bidrage med 2 milliarder kroner.

Politikken møder dog modstand fra regeringens eget bagland, der i stedet efterlyser øgede offentlige investeringer, mens erhvervslivet overraskende afviser, at de planlagde SU-nedskæringer er fornuftige. 

Læs artiklen »S-SF'ere skoser regeringstoppen: »Det er helt, helt skævt«« hos Politiken.

Vækstpakken skal sikre konkurrenceevnen

Regeringen planlægger i øjeblikket økonomiske reformer, hvor rammevilkårene for erhvervslivet skal forbedres, bl.a. med afgiftslettelser til dansk industri.

Det konkrete indhold af reformerne er uvisse.

Læs artiklen »Rygterne om ny vækstpakke svirrer på Borgen« hos Berlingske.

– Det næste element, som vi vil kigge på, er rammevilkårene for erhvervslivet. Oven på finansloven, hvor vi afskaffede fedt- og sukkerafgiften og rullede udstationeringsskatten tilbage, vil vi se på, om der er behov for mere, forklarer finansordfører for Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen til Berlingske.

Samtidig siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til Børsen, at besparelserne på SU-reformen skal bruges til at styrke konkurrenceevnen.

– Vi lever i en tid, hvor vi må prioritere, lyder ministerens resonnement.

– Det er selvfølgelig i de studerendes interesse, at Danmarks konkurrenceevne bliver genoprettet, og at der kommer gang i jobskabelsen i Danmark, siger Morten Østergaard til Børsen. 

Læs artiklen »Elever og studerende varmer op til SU-kamp« hos Modkraft.

Baglandet: Tryghed skaber vækst

Imens regeringen ikke har lagt sig helt fast på deres kommende vækstpakke, så har Socialdemokratiets og SF’s bagland nogle markante krav.

En rundringning, som dagbladet Politiken har foretaget viser, at omkring halvdelen af lokalformændene og landsledelsesmedlemmerne i SF og Socialdemokratiet ønsker bedre vilkår for de arbejdsløse, som risikerer at miste deres dagpenge samt flere offentlige investeringer, som kan skabe nye arbejdspladser. 

– En nemmere genoptjening af dagpenge bør helt klart være med i vækstpakken, siger lokalformand Peder Larsen (S) fra Sundbyøster til Politiken.

Læs artiklen »S-SF-bagland: Vækstpakke skal lempe dagpengeregler« hos Politiken.

Det skal konkret ske ved at gøre det muligt at optjene ret til dagpenge på et halvt år – modsat et år, som det er tilfældet i dag på grund af den tidligere regerings dagpengereform fra 2010.

Argumentet for, at dagpengelempelsen vil føre til vækst og jobs, er, at en forkortelse af genoptjeningskravet til skabe tryghed, der fører til forbrug og dermed vækst og jobs.

Et andet markant ønske fra baglandet er offentlige investeringer, hvilket regeringen reelt har afskrevet i resten af 2013, i kraft af deres nulvækstpolitik i det offentlige.

Den nye undersøgelse lægger sig i forlængelse af en tidligere rundspørge, som har givet lignende svar blandt partiernes lokalformænd.

Læs artiklen »Regeringens bagland: Åbn dagpengeposen« hos Modkraft.

Store skatteindtægter

Det to krav fra SF’ernes og Socialdemokraternes bagland vækker dog ikke genhør hos regeringens ledende medlemmer.

Det til trods for uventede milliardindtægter til staten fra en målrettet og succesfuld skatteinddrivelse sidste år.

I en jagt på store koncerners skattely og skatteunddragelse i interne handler har Skat alene i 2012 udsendt ekstraregninger for et samlet beløb på 21,2 milliarder kroner.

Det er 15 milliarder flere end sidste år, og pensionsskatten, som trådte i kraft sidste år, har desuden tilført 31 milliarder mere end forventet.

Mere end 45 milliarder kroner har staten altså fået tilført uventet.

Det er et beløb, der ifølge Ugebrevet A4's beregninger ville kunne finansiere SU-besparelserne i ca. 25 år.

Erhvervslivet: Skattelettelser nej tak

Det kan også være svært at se, at den danske konkurrenceevne fejler noget, hvis man kigger på det overskud, som danske aktionærer har fået i år.

En række af landets største virksomheder har rekordstore overskud og udbetaler mere end 41 milliarder kroner til deres aktionærer.

Ifølge Carsten Valgreen fra analysefirmaet Benderly Economics er årsagen til overskuddet, at den stigende ledighed har gjort lønningerne billigere, ligesom virksomhederne har glæde af en historisk lav gæld og desuden har kæmpestore formuer sparet sammen.

Dansk Erhverv har da også – noget overraskende – meldt ud, at de ikke vil have Mortens Østergaards SU-milliarder, men hellere ser, at kvaliteten på  uddannelserne bliver bedre.

 – Det er vigtigt, at man tager op imod halvdelen af provenuet og fører det tilbage til uddannelserne. Det ville være forkert, hvis det hele går til konkurrenceevnepakken og til at lukke huller på finansloven. Det er en forkert prioritering, siger Jannik Schack Linnemann, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv til Berlingske Nyhedsbureau.

Læs artiklen »Dansk Erhverv siger nej tak til SU-milliarder« hos Newsbreak.