Venstreradikale aktivister i Tyskland har startet en konkurrence om hvem, der kan ødelægge flest overvågningskameraer. Det sker i protest mod den årlige europæiske politikonference i Berlin til februar.
CamOver.
Det er navnet på en ny kampagne lanceret af venstreradikale aktivister i Tyskland, som går ud på at destruere flest mulige videoovervågningskameraer forud for en årlig fælleseuropæisk politikonference i Berlin den 16. februar.
Den noget utraditionelle konkurrence skal samtidig fungere som mobilisering til en protestdemonstration mod konferencen, der finder sted i byen samme dag.
»Vinderen af konkurrencen får lov til at gå forrest i demonstrationen imod politiet og undgå at blive ramt af flyvende kameraer,« skriver de anonyme aktivister på kampagnens hjemmeside.
Her kan man også læse, at modstanden mod overvågningskameraer skyldes, at aktivisterne blandt andet mener, at overvågningen i det offentlige rum er et instrument til social kontrol og virker stigmatiserende over socialt og økonomisk maginaliserede befolkningsgrupper.
Besøg kampagnehjemmesiden »CamOver« her.
Besøg aktivisternes protesthjemmeside mod politikonferencen i Berlin.
Se aktivisterne i aktion her.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96