'Ekspres-fred', nej tak

En koalition dannet sidste år af kristne, kommunister, oprindelige folk og studerende, ofre for borgerkrigen i Colombia samt repræsentanter fra landets opposition afholdt den 4. -6. december en fredskonference på det Nationale Universitet i hovedstaden Bogotá.

Herfra lød der et opråb om at gøre 2013 til et år for folkelig kamp for fred og social retfærdighed.

Anledningen er de aktuelle fredsforhandlinger mellem den marxistiske oprørsgruppe FARC og landets regering, som forventes afsluttet allerede næste år.

De sociale og folkelige bevægelser ønsker at blive inddraget i fredsprocessen, fordi de mener, at freden ikke kun vedrører de væbnede aktører, men i høj grad går ud over civilbefolkningen.

Læs artiklen »Peace negotiators receive proposals from Colombia's civil society« hos Colombia Reports.

Læs artiklen »Colombia opens channels for public participation in peace talks« hos Colombia Reports.

Internationale erfaringer

På fredskonferencen blev de fremmødte enige om at kæmpe for den colombianske befolknings demokratiske deltagelse i fredsprocessen og i det politiske liv i Colombia.

Samtidig kræver græsrødderne, at FARC og regeringen indgår våbenhvile og bliver ved forhandlingsbordet, indtil ikke bare en fredsaftale er på plads, men også, at der gives garantier for dens implementering.

Desuden opfordrer de til, at også landets to andre store oprørshære ELN og EPL inkluderes i fredsforhandlingerne.

Forslagene er blandt andet inspireret af udenlandske erfaringer.  

På fredsmødet deltog nemlig også repræsentanter fra folkelige bevægelser fra Guatemala, El Salvador, Nordirland og Baskerlandet for at fortælle om deres  erfaringer med nationale fredsprocesser.

Alle de internationale delegerede var enige om ét budskab: Alle sociale og politiske sektorer må inkluderes i fredsprocessen. For at blive hørt må man stå sammen.

Læs artiklen »Folkelige bevægelser vil med i fredsforhandlinger« hos Modkraft.

Irland og Guatemala

Paul O'Connor fra det nordirske Peace & Collaborative Development Network forklarede om lighedspunkter i erfaringerne fra Nordirland og Colombia. For eksempel at man i begge lande er vidne til et samarbejde mellem militæret og den yderste højrefløj, som fører til fordrivelser og drab.

Han slog dog samtidig fast, at sammenligningen ophører, hvis man kigger på antallet af ofre – fem millioner er internt fordrevne, og der er titusindvis af dræbte, forsvundne og politisk retsforfulgte i Colombia.

Fra Guatemala og El Salvador lød budskabet, at fredsprocesser er og bør være langstrakte.

I Guatemala satte parterne sig ved forhandlingsbordet i juli 1991, og først i december ’96 blev den endelige aftale underskrevet, som gjorde det muligt at tale om fred.

Guatemalas delegerede Enrique Corral fra fredsfonden ’Guillermo Toriello’ regner det dog endnu ikke som en reel fred:

– Vi begik en kæmpe fejl. Vi overdrog opfølgningen af fredsaftalen til de politiske partier. Efter forhandlingerne var afsluttet, blev ingen institution gjort ansvarlig for at garantere implementeringen af aftalerne, fortalte han.

Guatemala er i dag et af de fattigste lande i regionen, og der hersker stadig en enorm social ulighed.

På fredsmødet blev der derfor også udtrykt bekymring over, at Colombias præsident Juan Manuel Santos forsøger at få en »ekspres-fred« igennem – det vil sige en afvæbning af oprørshæren(e) uden grundlæggende sociale forandringer i samfundet.

Præsident Santos lagde ud med at sige, at det ville tage ham seks måneder at få en fredsaftale i hus, men har siden sat en frist til november 2013.

Fortsat borgerkrig

I forbindelse med fredsforhandlingerne har FARC erklæret et ensidigt ophør af offensive militæraktioner i to måneder, ligesom ELN, der endnu ikke er inkluderet i fredsprocessen, stiller sig til rådighed for en gensidig våbenhvile.

Colombias regering har dog indtil videre afvist en våbenhvile.

Det vil sige, at mens regeringen og FARC sidder ved forhandlingsbordet i Havana, Cuba, fortsætter borgerkrigen i Colombia.

Læs artiklen »FARC-folk dræbt trods fredsforhandlinger« hos Modkraft.

Det betyder blandt andet, at i Meta-provinsen melder den danske fagbevægelses samarbejdspartner SINTRAGRIM om et nyt paramilitært indtog i regionen.

De paramilitære omdeler løbesedler med trusler, opkræver skatter, stjæler kvæg og identificerer sig som AUC, en paramilitærgruppe som påstås at være blevet demobiliseret i 2005.

I samme region meldes om en stærk militarisering af beboede områder og bombardementer i flere landsbyer.

Og Meta-provinsen er ikke et enkeltstående tilfælde.

I store dele af landet fortsætter krigshandlinger mellem oprørshærene, regeringstropperne og disses paramilitære grupper.

Læs rejsebloggen fra Colombia fra Socialistisk UngdomsFront og Internationalt Forum hos Modkraft.