Guleroden og den fede pisk

Den nye asylaftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har delt vandene på Borgen. På den ene side mener blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti, som sædvanligt, at de nye tiltag vil føre til store grupper af velfærdsliderlige flygtninge ved Kastrup og Padborg klar til at skylle ind over Danevang. Denne holdning er ikke ny, og forhåbentligt har befolkningen lært at filtrere lige dén form for politisk gylle fra. Nok om det.

Jeg er personligt ret begejstret for dele af den nye aftale. Asylaftalen giver børnefamilier mulighed for at bosætte sig uden for asylcentrene - og dermed leve et anstændigere liv end den mennesker tilbydes i eksempelvis Sandholm og Avnstrup. Unge skal have adgang til lønnet praktik i forbindelse med deres uddannelse, og aftalepartene har en ambition om at halvere sagsbehandlingstiden for asylansøgere, så de ikke skal nedbrydes i uvished i den nuværende bureaukratiske labyrint.

Stor respekt for dét!

Men, men, men – for afviste asylanter kan alt dette kun ske, hvis de samarbejder med myndighederne om deres sag og en fremtidig udvisning. Der er en gulerod for at samarbejde som afvist ansøger, men den store fede pisk har aftalepartnerne ikke glemt. Her er nogle af de kommende piskeslag:

1. Hvis man ikke samarbejder som afvist ansøger, har myndighederne stadig mulighed for at bruge de såkaldte ”motiverende foranstaltninger” (!) – dvs frihedsberøvelse og daglig meldepligt. Desuden kan man blive trukket i ydelser og komme på den såkaldte kostpengeordning – dvs kun få penge udbetalt til mad.

2. Aftalepartnerne taler om mere målrettet indkvartering af asylansøgere i modtage- og udrejsescentre. Altså kan vi stå med flere lejre kun for afviste. Her samler man modløsheden, hvor konsekvensen tidligere har været selvmord og interne slagsmål på grund af stress og depression.

3. Kun 450 boliger vil blive etableret for de asylansøgere, der får lov til at bosætte sig udenfor lejrene, selvom man forventer, at cirka 2000 personer er berettiget. Hvordan vil man afgøre det? Vil man så her vælge imellem de ansøgere, der samarbejder mest om udsendelse? Vil de resterende blive boende i lejrene?

4. Man har stadig tænkt sig at benytte sig af administrative udvisninger ved mangel på samarbejde. En udemokratisk form for udvisning, hvor der ikke bliver ført retsag - en ellers grundlovssikret ret.

5. Mennesker på Tålt Ophold er ikke en del af denne ligning, selvom man med god grund kunne mene, at netop disse mennesker skulle have muligheden for at tage sig en uddannelse eller få et arbejde, når de nu skal leve i Sandholm på ubestemt tid. Nogle af disse har aldrig været for en dommer, men er blevet ”dømt” administrativt af et ministerium, der åbenbart mener, at Tålt Ophold er i overenstemmelse med vores syn på Danmark som retsstat. 

Dermed vil jeg bare anerkende, at vi er igang med at menneskeliggøre det danske asylsystem. Godt arbejde, so far - men der er godt nok langt igen!

Du kan læse hele aftalen mellem regeringen, Ø og LA på pdf hér;