Annonce

fagligt
22. juni 2012 - 10:11

50 millioner arbejdere går sammen i København

Nyt globalt fagforbund stiftet i København samler 50 millioner ansatte indenfor tekstil, metal og minedrift. Forbundet vil udfordre multinationale firmaers grådighed.

Arbejderklassen har fået en ny allieret.

Tirsdag den 18. juni dannede Bella Center i København således rammen om det stiftende møde for et nyt globalt industriarbejderforbund: IndustriALL Global Union.

Forbundet består af den internationale metalarbejdersammenslutning, Den Internationale Føderation af Kemi-, Energi- og Minearbejdere og den Internationale Tekstil, Beklædnings- og Læderarbejder-føderation.

IndustriALL Global Union bliver tilknyttet det internationale LO og kommer i alt til at repræsentere 50 millioner lønmodtagere over hele verden.

Og den magt skal bruges til at presse arbejdsgiverne til at give indrømmelser.

– IndustriAll skal sende et budskab til verdens transnationale selskaber om, at de ikke kan tillade sig at dominere folks liv fuldstændigt. IndustriALL skal kæmpe for højere løn og bedre sikkerhed og imod kortvarige kontraktansættelser, fortæller Molly Dhlamini fra det sydafrikanske minearbejderforbund National Union of Mineworkers (NUM) om formålet med det nye verdensomspændende fagforbund.

Læs artiklen »Internationale fagforbund i mega-fusion« hos Arbejderen.

Besøg IndustriALL's hjemmeside.

Læs pressemeddelelsen »New Global Union IndustriALL a Triumph for Solidarity, 50 million Workers, says Steelworkers« hos United Steelworkers.

Se også videoen »The Faces of IndustriALL«.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce