Den fine linje mellem fascisme og sindssyge

Alle, der har fulgt bare en smule med i retssagen mod Anders Bering Breivik må komme i tvivl: Er manden rablende sindssyg eller er han blot en koldblodig og ondskabsfuld racist, der har ført sin politiske ideologi ud i sin yderste konsekvens?

Selve gerningens grusomhed taler ikke for hverken sindssyge eller ondskab. Eller den taler måske for begge dele. For hvem kan forestille sig et menneske ved sine fulde fem systematisk slå 70 uskyldige børn og unge i hjel? Hvem kan forestille sig, at det ikke er et sygt menneskes værk? Men på den anden side er det svært at forestille sig, at et sygt menneske er i stand til at planlægge ugerningen så nøje. Alt lige fra anskaffelsen af våben og fremstillingen af bomber, til kopieringen af en politiuniform og ikke mindst udfærdigelsen af hans politiske manifest, tyder på et beregnende menneske, der har været ved sine fulde fem og været fuldstændig klar over, hvad han begav sig i kast med fra første færd.

Der er ingen tvivl om, at Breiviks politiske synspunkter og bagvedliggende ideologi er langt ude. Ikke alene er han racist og fascist, han mener også, at mennesker som ham har pligt til at tage sagen i egen hånd. Det synspunkt er han ikke alene om at have. Rundt omkring i hele Europa – også i Danmark – sidder celler af fascister og nynazister i små grupper og planlægger, hvordan de skal overtage verdensherredømmet. Mange af cellerne er forbundne, det ser vi f.eks. når danske racister tager til russiske træningslejre og lærer våbenbrug, kampteknikker og andre ækle redskaber, som de ikke er blege for at bruge, hvis det kommer til konfrontation.

Nogle af de nazistiske og fascistiske grupper og enkeltpersoner er ligefrem opsøgende efter konfrontationen. I Tyskland har vi igennem mange år set nynazistiske grupper begå overfald, brandattentater og sågar mord på indvandrere. I Danmark har venstrefløjen i Århus gennem flere år oplevet systematisk chikane, vandalisme og overfald. På de nordsjællandske asylcentre har man måtte skærpe sikkerheden efter at grupper af voldsbøller gentagne gange er mødt op med baseballbats for at ”smadre asylansøgere”. Malmø var længe plaget af en snigskytte, der kun gik efter svenskere med anden etnisk baggrund. Det samme fænomen har vi indenfor de senere år set England, Frankrig og USA.

Og det var blot en kort opremsning af de fascister, der handler på baggrund af deres synspunkter. Foran dem står en hel hær af højreorienterede politikere og debattører, der ikke er blege for at ytre deres racistiske holdninger i tide og utide. En stor del af trykkefrihedsselskabets medlemmer og Dansk Folkepartis folketingsgruppe er dømt for racisme. Holdninger som ”muslimer er som kræftceller” og ”muslimske fædre voldtager deres døtre” er blevet legitimiseret gennem højrefløjens systematiske hetz mod alt, der ikke er grisefarvet og lugter af rødgrød.

Derfor er Breiviks holdninger og handlinger egentlig slet ikke så langt ude, når man sammenligner med hvad højrefløjen ellers kan præstere. Fra det ”pæne” folketingsmedlem, der fra folketingets talerstol tordner imod den truende indvandring og sammenligner muslimske hovedtørklæder med svastika og til de århusianske hooligans, der overfalder venstreorienterede og fredelige borgere med anden etnisk baggrund.

Da jeg ikke er psykiater, kan jeg selvfølgelig ikke stille diagnoser på hverken Breivik eller andre fascister. Man jeg vil mene, at finder man Breivik sindssyg, er der rigtig mange andre, der også falder ind under den kategori.