Annonce

25. oktober 2002 - 18:21

Venstrepopulist vinder valg i Ecuador

Men modstanderen banan-millionæren Alvaro Noboas hårde højrelinje kan presse den socialistiske kandidat León Roldós, der vandt en tredje plads ved valget, til at indgå en alliance med Guttierez. Noboas Demokratiske Venstre, der står for en »markedssocialisme« a la SF, kan give Gutierrez tilstrækkelig opbakning til en sejr i anden runde.

Verdens korteste kupregime

Den daværende oberst stod i januar 2000 sammen med den indianske bevægelse CONAIE i spidsen for en af verdens mest kortvarige kupregeringer – ca. halvanden time – men er nu på vej til magten på en mere velfunderet måde.

Begivendheden rejste en kortvarig debat i Danmark, da u-landsorgansationen IBIS afbrød et mangeårigt samarbejde med CONAIE på grund af dets deltagelse i kuppet.

Gutiérrez har også denne gang en del af den indianske bevægelse bag sig. Selve landsorganisationen CONAIE har dog afholdt sig fra direkte valgdeltagelse, og bruger i stedet sine kræfter på at organisere demonstrationer op til det latinamerikanske topmøde i Quito sidst i oktober.

Venstreorienteret?

Gutiérrez står ideologisk tæt på venstrepopulisten Chavez i Venezuela, der ligesom han har en baggrund i progressive officerskredse på oberstniveau. Men han har lovet Ecuadors erhvervsliv og udenlandske investorer, at han vil følge en mere forsigtig politik.

Ligesom den brasilianske Lulas lignende løfter har de dog ikke haft nogen synligt beroligende virkning på hverken indenlandske eller udenlandske investorer.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel på Latinnews

Læs baggrundsartikel på Americas.org

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce