Annonce

Islam-debat
14. april 2012 - 15:10

Tavakoli: Venstrefløj glemmer egne værdier

Dansk-iranske Jaleh Tavakoli, der indtil sidste år var medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten og tidligere var blogger på Modkraft, langer ud efter venstrefløjen på sin nye blog hos Morgenavisen Jyllands-Posten.   

I et indlæg om hvorfor, hun meldte sig ud af Enhedslisten, beskylder hun partiet og venstrefløjen generelt for at glemme kritikken af politisk islam og dermed svigte kampen for de muslimske kvinders rettigheder. 

»Min største bøn til de nuancerede på venstrefløjen er derfor: Tag fat i berøringsangsten (omkring islam, red.), som i virkeligheden er en larmende tavshed overfor venstrefløjens egne værdier, historiske kampe og ikke mindst vedtaget politik om grundlæggende menneskerettigheder og demokrati,« skriver den nuværende løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation.

Læs bloggen »Partiløs men afklaret« hos Jyllands-Posten.

 

Annonce