Pia Kjærsgårds magt

I 10 år var vi underlagt et rædselsregime af rang. Venstre og Konservative fik med rygdækning fra Dansk Folkeparti afmonteret velfærden i en grad, ingen for 10 år siden havde troet mulig. Andelen af børn i privatskoler er mangedoblet. Privathospitaler er dukket op i enhver større by med respekt for sig selv. De rigeste har fået den ene skattelettelse efter den anden. Uligheden er på niveau med i 60’erne. Solidariteten og sammenholdet har i et årti været totalt fraværende.

Det friske pust af Pia Kjærsgårds ånde har i 10 år svævet over ethvert gadekær og har spredt sin ækle dunst af fremmedhad og nationalisme. Hver gang en forhandling er gået i hårdknude er DF blevet hidkaldt og har lagt stemmer til hvad som helst, når bare de kunne få smidt nogle indvandrere ud af landet eller forværret forholdene for nogle børn i asyllejrene. Pias magt var uendelig og ubegribelig.

Men så fik vi en ny regering – JUUUUUUBIIIIIIIIIII – og alt skulle blive bedre. Eller det troede vi dengang. For det kunne jo umuligt blive meget værre. Men vi skulle blive klogere, skulle vi! For bedst som man troede, at nu var det slut med Pia Ks dirigeren, at nu skulle Dansk Folkeparti for evigt holdes totalt udenfor indflydelse, så skete det alligevel, at de igen blev Danmarks mest magtfulde parti.

Nu tænker den kloge læser sikkert: Hvad fanden taler hun om – Dansk Folkeparti er jo sat fuldstændig udenfor indflydelse. Medierne er ikke længere fyldt med historier om hvordan indvandrere slår deres børn, koner og husdyr, tvangsgifter sig med fætre i et væk og snyder i skat, danskhedsprøven og diverse kortspil.

Pias magt består for tiden af, at det er hendes ansigt, der dukker op på nethinden, hver gang S og SF fører den samme politik, som vi tidligere ikke var blege for at kritisere den borgerlige regering for. Når Socialdemokraterne løber fra alle valgløfter og lader de arbejdsløse, syge og handicappede betale for krisen, samtidig med at bankdirektørerne og børsspekulanterne går fri, tør vi dårligt at kritisere dem af frygt for Pia K. Og SF slipper af sted med at forsvare både topskatteydere og torturbødler uden nogen nævneværdig konsekvens, fordi vi hele tiden spørger os selv: Hvad er alternativet?

For hvad er alternativet? At få Pia tilbage til rorpinden! Hver gang Johanne og Frank pipper om, at S og SF vist skal huske på, hvem der holder dem på taburetterne, bliver de behørigt formanet om at huske på, at alternativet jo er meget værre. S og SF kan holde Enhedslisten fuldstændig uden for indflydelse, ja de kan endda helt undlade at invitere os til forhandlinger. Det eneste, der afholder Enhedslisten fra at vælte den nuværende regering, synes at være frygten for at VKO igen kommer til magten.

Pia kan altså stadig sidde i sin hule og gnide sig i hænderne over at være den mest magtfulde kvinde i dansk politik. Tidligere holdt hun hånden under en komplet uduelig, skandaløs og usolidarisk borgerlig regering. I dag holder hun indirekte hånden under en ditto socialdemokratisk. Og frygten for Pia Kjærsgårds klamme hånd er nu ved at sætte Enhedslisten udenfor indflydelse.