Nye krav til flygtninge udvander opgør med VKO-asylpolitik

»Anstændighed og ordentlige forhold«.

Det var det gennemgående tema under valgkampen i rød bloks udspil omkring flygtninge.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten var især enige om, at asylansøgere højst skal tilbringe 6 måneder i asylcentre som Sandholm og Auderød.

Men S-SF-R-regeringen har efter valget skiftet kurs på et afgørende punkt.

I regeringsgrundlaget gælder tidsgrænsen for ophold i asylcentrene nemlig kun afviste asylansøgere, som har »samarbejdet om hjemsendelsesforanstaltningerne«.

Download regeringsgrundlaget her

Kravet om en lempeligere asylpolitik har været en gennemgående krav til VKO-regeringen. Foto: Gabriela Manzur

Justitsminister Morten Bødskov (S) gentog endda kravet om samarbejde til politiken.dk, da regeringen den 3. november fremlagde sit forslag til finanslov.

Læs artiklen »200 millioner skal lukke asylansøgerne ud af centre« hos Politiken

Dermed vil meget få afviste asylansøgere i praksis vil få lov til at komme ud af centrene, hvis den hidtidige forståelse af samarbejde kommer til at gælde.

Kravet om samarbejde er nemlig allerede en forudsætning for, at afviste asylansøgere kan få opholdstilladelse, og ifølge en ny rapport fra organisationen Flygtninge Under Jorden fik kun én person ophold i hele 2010.

Kursskiftet fik efterfølgende Enhedslisten til at lægge pres på regeringen.

- Det bliver helt afgørende for os, at der under forhandlingerne kommer styr på det her, udtalte udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen til Information mandag den 7. november i forhold til regeringens finanslovsforslag.

»Udspil langtfra nok«

Samtidig peger rapporten fra Flygtninge Under Jorden på, at en tidsgrænse ikke løser alle problemer for gruppen af afviste, såkaldt udsendelsehindrede, asylansøgere.

Ifølge rapporten »Asylcenter limbo« drejer det sig om ca. 500 voksne og børn, som har fået afslag på asyl efter VKO’s skrappe krav om at være individuelt og konkret forfulgt. Alligevel kan de af forskellige grunde ikke kan udvises, og mange af dem har derfor opholdt sig i asylcentre i årevis.

Læs mere om rapporten

Grunden til, at de ikke kan udvises, kan for eksempel være, at Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med det land, de kommer fra, at hjemlandet ikke modtager folk, der udsendes med tvang, eller at hjemlandet simpelthen nægter kendskab til dem.

Det kan også hænge sammen med, at asylansøgerne mangler papirer, hvis de for eksempel er statsløse eller har mistet dem i forbindelse med flugten. Endelig kan det være umuligt at udvise folk til lande, hvor der på grund af krig eller lignende hersker kaos og usikkerhed.

Kravet om en lempeligere asylpolitik har været en gennemgående krav til VKO-regeringen. Foto: Gabriela Manzur

Ifølge rapporten havner de udsendelseshindrede derfor i et limbo præget af angst og usikkerhed for fremtiden, og for nogles vedkommende kan den tilstand altså komme til at vare i årevis. Rapporten indeholder for eksempel cases med flygtninge, der har været udsendelseshindrede i over 10 år.

- De kan i princippet sidde for evigt i en fastlåst, uløselig situation. Masser af psykologiske og medicinske undersøgelser viser, at asylansøgeres mentale og fysiske helbred forringes allerede ét år efter ankomst. Jo længere folk bliver, jo sygere bliver de. Samtidig kan vi jo ikke bare sende dem hjem. Vi har et ansvar for dem, så vi kan lige så godt give dem midlertidig ophold, siger rapportens forfatter Michala Clante Bendixen til Modkraft.

Hun anbefaler også, at de store lejr-agtige asylcentre helt skal nedlægges.

- Det er i sig selv et problem, at man sætter 600 usikre og traumatiserede mennesker fra forskellige lande sammen. Deres frustrationer rammer hinanden, og der er meget vold. Det ligger også i måden, de er bygget på, for egentlig er de kun modtagelsescentre. Til sammenligning er flygtninge kun et par uger i meget mindre centre i Sverige, udtaler Michala Clante Bendixen.

Rapporten peger også på problemet med, at politiet har til opgave at vurdere, om afviste asylansøgere samarbejder. Desuden er der brugen af såkaldt motivationfremmende foranstaltninger, som skal få dem til at rejse hjem frivilligt. Selvom politiet ifølge rapporten erkender, at det ikke virker.

De motivationsfremmende foranstaltninger betyder for eksempel, at asylansøgere tvinges til at møde op hos politiet en eller flere gange om ugen, at de fratages lommepenge, eller at de i nogle tilfælde endda frihedsberøves i asyl-fægslet Ellebæk ved Sandholm. Med andre ord kan flygtninge blive fængslet uden at have begået noget kriminelt.

Kravet om en lempeligere asylpolitik har været en gennemgående krav til VKO-regeringen. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Samtidig har de afvistes mulighed for at få ophold hidtil været meget begrænset.

Det hænger ifølge rapporten sammen med, at Udlændingelovens paragraf 9c, stk. 2 er meget uklar. Da den er afviste asylansøgeres eneste mulighed for at få ophold, medfører det en paradoksal praksis.

Paragraffen kræver nemlig, at udsendelseshindrede skal »medvirke« til hjemsendelse, og at hjemsendelse skal være »udsigtsløs«.

- Problemet er sådan som loven fortolkes. For at medvirke skal man gøre som politiet siger, for eksempel ved fremstillinger på ambassader og lignende eller hjælpe til med at fremskaffe papirer. Desuden skal man skrive under på, at man frivilligt vil rejse hjem. Det er de kriterier, politiet arbejder ud fra. Politiet kan så i årevis blive ved med indstille til afslag, fordi folk i deres øjne enten lyver eller ikke vil skrive under på frivilligt at rejse hjem til for eksempel Mogadishu, forklarer Michala Clante Bendixen til Modkraft.

Med mindre regeringen ændrer forståelsen af samarbejde, vil afviste asylansøgere altså fortsat risikere skulle blive i asylcentrene i årevis.