Jens Reinholdt Andrea er her ikke længere. Hans smukke, lysende blå øjne vil aldrig mere smile eller græde.
Jens var uddannet vinduespudser og arbejdede i mange år i Svendborg, hvor han også stiftede familie og havde sin vennekreds. Senere gik alting skævt for ham og han flyttede til Odense, hvor han endte som hjemløs. I de sidste par år boede han primært på gaden og kunne findes på hans faste plads på bænken ved springvandet.
Jens havde mange venner og kun en fjende - heroinen. I perioder kunne han holde sig clean, men for det meste var han på sprøjten. Derfor søgte han Odense Kommune om at være med i forsøget med udlevering af fri heroin. Desværre fik han afslag.
Jens var en god ven af Enhedslisten. Da han hørte, at Line Barfod kom til Odense for at besøge nogle væresteder for hjemløse, stod han foran banegården med sin indkøbsvogn og tog imod hende, da hun ankom. Det endte med at Line fik en hel rundvisning i Odenses gader af Jens, der fortalte åbent og hjerteligt om livet på samfundets bund.
Jens og hunden Nimbus var uadskillelige. Heldigvis havde Nimbus mange venner i byens pølsevogne, så han fik rigeligt med godbidder. Den daglige kost sørgede Jens altid for inden han spiste selv og han havde altid rent vand med til Nimbus.
Jens endte desværre sine dage på et offentligt toilet med et skud Ritalin i armen. Da han ikke havde råd til heroin, købte han Ritalin af en kunde foran Albanigade apotek.
Jeg vil altid huske Jens for hans enorme varme og overskud. Han havde altid et knus til overs, selv når han havde det rigtig svært.
Æret være Jens’ minde.