SKAT skal kræve erstatning af CSC

CSC skal stilles til ansvar for de ekstra udgifter som SKAT har fået på grund af konflikten med PROSA, derfor bør skatteminister Kristian Jensen kræve erstatning af den konfliktramte it-virksomhed.

Sådan lyder kravet fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Line Barfod, efter at det er kommet frem at SKATs systemer ikke virker, og at både borgere og virksomheder rammes af IT-problemer som følge af konflikten.

– Skatteministeren har tidligere bekræftet, at SKAT ville kunne rejse erstatningskrav overfor CSC, hvis de svigtede deres forpligtelser. Det er det der sker nu, og derfor bør ministeren nu rejse et erstatningskrav, siger hun.

Læs artiklen »Skruebrækkere trækkes ud af CSC« hos Modkraft

Det er efter hendes mening regeringens ansvar at gøre de berørte instanser opmærksom på den amerikanske it-virksomhed erstatningsansvar, når de ikke lever op til deres forpligtelser.

Line Barfod (Ehl) kræver CSC stillet til ansvar for de ekstraomkostninger, som staten får på grund af virksomhedens igangværende konflikt med PROSA. Foto: Morten Rode

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er borgernes opgave at betale for CSCs manglende forhandlingsever, mener hun.

– Det er fuldstændig urimeligt, at borgere og virksomheder ikke får de penge de har krav på fra SKAT. Samtidig skal regeringen sørge for at borgere og virksomheder får klar information om at de kan rejse krav overfor SKAT, hvis konflikten fører til at de mister penge eller får ekstra udgifter. SKAT kan så gå videre med kravene til CSC, siger Line Barfod.

Læs artiklen »Millionkontrakt til CSC fra Københavns Kommune« hos Modkraft

CSCs opgaver er for vigtige til at blive udliciteret, efter hendes mening. Så hun opfordrer regeringen til at overveje, om statens IT-sikkerhed ligger trygt nok hos et privat firma, eller om opgaverne skal tilbage i statsligt regi.

– De omfattende problemer viser, at det var en fejl at privatisere statens IT. Derfor må regeringen gå i gang med at se på hvordan man kan tage opgaverne tilbage i statsligt regi. Det nytter ikke, at vores samfund er fuldstændig afhængig af et firma, CSC, som er mere optaget af at bekæmpe fagforeninger, end at sikre at samfundet kan fungere.

Allerede problemer

Ifølge økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har den strejkeramte amerikanskejede it-virksomhed har allerede problemer med at leve op til sine egne forsikringer om at det vikar-indkaldte nødberedskab vil få tingene til at køre gnidningsfrit.

Og det kan medføre fatale konsekvenser for hele det offentlige system.

»På baggrund af den information, der er kommet fra bl.a. SKAT kan vi forstå, at der allerede nu er uregelmæssig drift af en række centrale systemer, som fungerer som fødekilde til sagsbehandlings-systemer hos SKAT, KMD og i kommunerne. Dette omfatter bl.a. CPR-systemet«, skriver Københavns kommunes økonomiforvaltning i en orientering.

Læs artiklen »CSC-arbejdere: Kampen fortsætter!« hos Modkraft

Manglende opdatering af CPR vil ifølge orienteringen medføre, at sagsbehandlingen i kommunen kommer til at basere sig på fejlagtige eller manglende informationer.

»Forsinkelse eller manglende opdatering af CPR data kan få betydning for kommunens kontakt til borgene, herunder for beregning af ydelser og andre forvaltningsmæssige vurderinger. Herudover kan en række andre centrale systemer i kommunen blive ramt af konflikten, hvilket kan få betydning for den service, som kan leveres til borgere og virksomheder« tilføjer de.

Ingen oversenkomst i sigte. CSC har siden februar ligget i konflikt med sine medarbejdere, der er organiseret i PROSA. Foto: Mette Kramer Kristensen

Det bakkes op af KMD (Tidligere kommunedata), der peger på at uregelmæssigheder kan få alvorlige konsekvenser for alt CPR-baseret borgerservice - eksempelvis udbetaling af sociale ydelser.

»De mest sandsynlige konsekvenser i KMD’s fagsystemer ved manglende opdatering af P-data (der indeholder CPR-oplysninger fra CSC, red.) er: Fejl i udbetaling af forskellige sociale ydelser, hvis en persons status har ændret sig. Da opdateringer til CPR-systemet indberettes direkte til CSC, har KMD ingen mulighed for at tilvejebringe data ad anden vej«, skriver KMD i en pressemeddelelse.

Og det er netop disse konsekvenser, som Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører ønsker at stille CSC til ansvar for.

500 it-folk på barrikaderne

Den amerikanske it-gigant CSC opkøbte i 1996 den statsejede Datacentralen, som drev administrative systemer for staten, amterne og kommunerne. CSC har i dag omkring 2500 ansatte i Danmark og administrerer blandt andet it-systemer for Skat, Politi, SAS, CPR, forsikringsselskaberne Codan og Tryg samt TDC. I mange tilfælde funderet i oplysninger om borgerne baseret på CPR-registerets oplysninger.

Konflikten mellem CSCs ledelse og de PROSA-organiserede it-ansatte tog sin begyndelse onsdag den 9. februar, da 120 medarbejdere blev sendt hjem med øjeblikkelig virkning fra deres arbejdsplads på grund af strandede forhandlinger om en ny overenskomst.

Læs artiklen »CSC-blokaden bliver døgnåben« hos Modkraft

Overenskomstudspillet fra CSC indeholdt en række krav, som PROSA fandt uacceptable. Eksempelvis en lønnedgang på 30 procent, en række personale goder samt en fjernelse af en tryghedsaftale, der sikrer en fratrædelsesgodtgørelse og løn i 14 måneder.

De konfliktramte medarbejdere fra afdelinger i hele landet har derfor måttet aflevere adgangskort, parkeringstilladelser og computer - og blev dermed lockoutet fra kunne møde på arbejde. Det har efterfølgende ført til talrige strejker, som den 1 juni førte til massestrejker på omkring 500 PROSA-folk på arbejdspladsen imod CSC.