Kapitalkræfter ser den offentlige sektor som en koloni

150 tillidsfolk og faglige repræsentanter var tirsdag den 7. juni samlet i Fredericia Messecenter til en faglig konference, hvis hovedtema var den offentlige sektor.

Konferencen var den anden i en serie på tre, som 45 lokale fagforeninger og faglige organisationer er gået sammen om under overskriften »Kan det virkelig passe … «.

Den første konference blev afholdt i starten af maj og handlede om efterløn, forsøgerbyrde og mangel på arbejdskraft. Den tredje konference bliver holdt til september og vil handle om markedskræfter, produktion og bæredygtig udvikling.

Læs mere på hjemmesiden kandetvirkeligpasse.dk

Spørgsmålet var i Fredericia præciseret til »… at den offentlige sektor er for stor?«

Kan det virkelig passe-konferencen i Fredericia ønsker et kursskifte fra økonomisk styring af det offenltlige til demokratisk og offenlig styring af økonomien, hedder i en vedtaget resolution.

Blandt oplægsholderne i Fredericia var lederen af den norske velfærdsbevægelse, Alliansen for velferdsstaten, Asbjørn Wahl, der sammenlignende den offentlige sektor med en koloni.

– Der er masser af kapital, der er på jagt efter nye investeringsmuligheder. Den offentlige sektor er en attraktiv mulighed for kapitalekspansion. Den offentlige sektor er en koloni, hvor de private virksomheder ser en mulighed i at tjene profit ved at få lagt tjenesteydelserne ud på et marked. Det er drivkræften og den underliggende strøm bag kravene om åbning af det offentlige til investeringer, sagde Asbjørn Wahl på konferencen.

Velfærdsangreb er svækkelse af demokrati og fagbevægelse

Nordmanden startede sit oplæg med at sige, at der i de sidste tredive år er foregået en omfattende ændring af magtforholdene i hele den vestlige verden.

– Der er foregået en kamp mellem markedsstyring og politisk styring af den offentlige sektor, der har ændret magtforholdene i samfundet. Svækkelsen af velfærdsstaterne er foregået ved at angribe demokratiet og fagbevægelsen. Det er de to søjler, der skulle angribes for at markedsgøre den offentlige sektor, sagde han.

Den offentlige sektor er for stor overalt

Asbjørn Wahl pointerede, at de internationale samarbejdsorganisationer EU, IMF og WTO har spillet en afgørende rolle i angrebene på offentlige velfærd.

– Den offentlige sektor bliver altid opfattet som for stor – overalt, uanset hvor stor eller lille den er. De største angreb er faktisk sat ind i lande, hvor den fylder mindst, sagde han.

Han afviste, at det er ligegyldigt om velfærd foregår i offentlig eller privat regi ved at henvise til hvordan private koncerner er begyndt drive børnehaver i Norge.

– De har lavet en pengemaskine ud af børnepasning ved at jonglere rundt med pengestrømmene imellem selskabsdannelser under den samme ejerkreds, sagde han.

De private firmaers magt blev ifølge Wahl bevist, da det lykkedes at få den norske regering til i vinters at trække en forslag om at lægge loft over det udbytte, der kan trækkes ud af børnehavedrift.

Uansvarlige politikere

Ud over Asbjørn Wahl holdt de to danske universitetsprofessorer Christen Sørensen og Bent Greve også oplæg på konferencen.

Christen Sørensen, tidligere overvismand og nuværende professor på Syddansk Universitet, kritiserede i sit indlæg den borgerlige regering og folketingsflertallet for uansvarlighed.

– Da den danske økonomi var overophedet i 2005-2007, førte regering og folketing en helt uansvarlig finanspolitik, der underminerede den danske konkurrenceevne. Det er de fejltrin, som de nuværende 2020-planer må forsøge at rette op på, sagde han.

Han kritiserede regeringen for ensidigt at fokusere på besparelser i den offentlige sektor.

– Den offentlige sektor er et væsentligt styringsinstrument i økonomien. Den har ikke kun en udgiftsside, men også en indtægtsside, sagde han.

– Hvorfor fremrykker man ikke de offentlige investeringer nu, så man kan sætte gang i økonomien og afhjælpe den nuværende værende arbejdsløshed. Det er da tåbeligt at ville vente med at sætte nødvendigt arbejde i gang til en højkonjunktur, sagde han og kaldte politikerne »dybt uansvarlige«.

Offentlige udgifter er (også) investeringer

Bent Greve, Roskilde Universitetscenter, kritiserede i sit indlæg regeringen for ensidigt at opfatte den offentlige sektor som en udgift.

– Regeringens nulvækst betyder defacto nedskæringer. Den danske velfærdsmodel er ikke dyrere end andre landes. Den er blot skruet anderledes sammen. Det offentlige system består ikke kun af udgifter, det er også investeringer – uden daginstitutioner ville begge køn eksempelvis ikke kunne være på arbejdsmarkedet og uden offentlig uddannelse og forskning ville der være færre arbejdspladser, sagde han.

Han understregede dog samtidig, at det er nødvendigt at prioritere de offentlige udgifter og at det vil være svært at sætte nye offentlige initiativer i gang, hvis recessionen fortsætter og der ikke kommer økonomisk vækst.

Ingen lysere fremtid på hospitalerne

Bent Greves investeringstese blev bakket op af flere andre politiske og faglige oplægsholdere på konferencen.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, sagde i sin åbningstale at en stærk offentlig sektor er forudsætningen for velstand. Hun udtrykte undren over at statsminister Lars Løkke Rasmussen under Folketingets afslutningsdebat kunne sige, at »fremtiden ser lysere ud for os alle«.

– Det forstår jeg ikke. Det gælder ikke for de mange patienter på de nedprioriterede medicinske afdelinger. Det gælder ikke den nyuddannede sygeplejerske, der kommer ud til arbejdsløshed – i dag går to tredjedele af de nyuddannede ud til dimententsats. Og det gælder ikke den ældre sygeplejerske i arbejde, der nu henvises til seniorpensionsordninger, hvis hun knokles ned, sagde Grete Christensen.

Spar på bureaukrati og meningsløs kontrol

Formanden for FOA Århus, Kirsten Normann Andersen, kritiserede den politiske debat for i alt for høj grad at handle om økonomi.

– De kommunale beskæringer og nulvæksten står i modsætning til det gode samfund, som de fleste ønsker. Men den diskussion er der ingen politisk vilje til at diskutere ud fra. I stedet snakker man om økonomi. Kommunalreformen har omdannet det offentlige til en markedsplads. Og den nye kommuneaftale har ladet den økonomiske dagsorden vinde over velfærdsdagsordenen, sagde hun.

– Men hvis man går ind i den sparedagsorden, hvorfor sparer man så ikke mere på den bureaukratiske administration og meningsløse kontrol og bruger ressourcerne på borgerne, spurgte hun.

Inovation funderet i børn leg

Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPLs forretningsudvalg argumenterede derimod for en mere offensiv faglig strategi, der tog udgangs punkt i faglighed og kreativitet.

– Vi ved ikke om fremtiden vil bygge på high tech- eller green tech-teknologier, men vi ved at fremtiden kræver kreativitet. Og den grundlægges i barndommens leg, derfor er det nødvendigt at investere mere i børns udvikling. Det kræver faglighed, etik og tillid til de ansatte, sagde han.

Stop privatiseringsbølge

Rasmus Prehn, folketingsmedlem for Socialdemokraterne, argumenterede i sit indlæg for at vende regeringens privatiseringsideologi på hovedet.

– En S-SF regering vil bruge det offentlige som et lokomotiv til at skabe vækst, sagde han og opridsede tre hovedpunkter til en velfungerende offentlig sektor.

– Der skal skabes en ansvarlig finansiering af det offentlige – og det koster i skat. Vi skal desuden have genrejst en tillidsdagsorden, hvor demokrati og afbureaukratisering sættes i centrum. Og vi skal stoppe privatiseringsbølgen ved at argumentere for, at det offentlige er godt.

Frivilligt arbejde skal videreudvikle velfærd

Den sidste oplægsholder på konferencen var Preben Etwil fra Socialpolitisk Forening. Han argumenterede for at frivilligt socialt arbejde er et godt supplement til det offentlige system, hvis det ikke bruges i forhold retsbestemte ydelser.

– Frivilligt arbejde må ikke erstatte den offentlige sektors serviceproduktion. Det vil ødelægge den dobbelte glæde, som det giver de frivillige og brugerne af de frivillige tjenester, sagde han.

– Til gengæld vil frivilligt socialt arbejde fortsat kunne være med til at skabe nye ideer og måder at udvikle velfærd – ligesom det har gjort historisk set. Men det kræver at vi fortsat skal til lommerne og betaler skat. Så nej, den offentlige sektor er ikke for stor, sagde Preben Etwil.

Læs også mødeudtalelsen: »Kan det virkelig passe at den offentlige sektor er for stor« på initiativets hjemmeside.

Læs foromtalen af mødet i Fredericia på Modkraft Fagligt