Annonce

20. maj 2011 - 23:00

BZ’ere er optimister forud for Sømineaktion

De seneste dage har håndværkere klippet buske ned, rullet pigtråd ud og sat træplader for vinduer og døre samt nymalet en forladt bygning på Refshalevej nær Christiania.

Det sker i et forsøg på at forhindrer en stort anlagt besættelse af bygningen og den tilhørende grund lørdag den 21. maj, som aktivister under overskriften »BZ Søminen« har indkaldt åbent til i ugevis.

Op mod 1.500 mennesker har via Facebook meldt deres ankomst når det gamle søminedepot skal forvandles til et selvstyrende fristed for byens kreative sjæle.

Læs om begivenheden »BZ Søminen!« på Modkrafts kalender.

Læs artiklen »Masseaktion skal omdanne forladt grund til fristed« hos Modkraft.

Læs artiklen »Håndværkere skal holde BZ’ere væk fra hus« hos Politiken.

Politiet på Facebook

Også politiet har været kreative i et forsøg på at komme i dialog med aktivisterne bag aktionen.

JPEG - 78.4 kb
Foto: Morten Rode.

Rødderne fra Refshalevej har fra start meldt ud, at de ikke vil lade politiet stoppe dem, men »på kreativ vis flyve, grave, snige, smutte og sweet talke« sig ind på grunden.

Udmelding har fået politiet til at tage utraditionelle metoder i brug og skrive bekymrede beskeder på BZ Søminens Facebook-profil og gøre opmærksom på at det er strafbart at trænge ind på privat grund.

Læs artiklen »Politiet chatter med BZ’ere på Facebook« hos Politiken.

Læs artiklen »Spændt stemning før Sømine-aktion« hos Modkraft.

Bygger tømmerflåder med et smil

Arrangørerne af BZ Søminen glæder sig over politiet dialog-linje og håber at politiet vil lade tåregassen ligger derhjemme.

– Vi både håber og regner med at politiet og offentligheden vil indse, at det ikke giver nogen mening at bruge ressourcer på at beskytte grunden mod os, siger talsperson Emil Vadhave, da Modkraft fanger ham på mobilen aftenen før den store dag.

Han er sammen med andre aktivister i gang med at bygge tømmerflåder og stylter, som skal bruges til at komme forbi politiet. Udsigten til et eventuelt opbud af kampklædte betjente bekymre ham ikke.

– Vi opfordrer folk til at pakke en taske og komme herud og chille. Der bliver sørget for mad, drikke, kultur og masser af aktivisme hele dagen. Vi har god tid hvis politiet stiller sig i vejen og vil bruge ventetiden på at opbygge en stærk bz-bevægelse, som kan vare hele sommeren, siger Emil Vadhave.

Se tv-indslaget »Konflikt optrappes i sag om Søminedepot« hos TV2 Lorry.

Læs artiklen »Falsk pressemeddelelse giver BZ’ere lov at være på Søminen«
hos Politiken.

Besøg BZ Søminen på Facebook.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce