Sidste sommers rekord-opbakning til SF i meningsmålingerne er på retur.
Mens næsten hver femte vælger, svarende til 18, 2 procent af de adspurgte, sidste år ville sætte deres kryds ved folkesocialisterne, siger blot 14,4 procent i dag, at Villy Søvndal og co. kan forvente deres støtte.
Det er en tilbagegang på omkring 130.000 vælger, viser beregninger foretaget af Ugebrevet A4.
Politiske eksperter vurderer, at nedturen skyldes partiets holdning til værdipolitiske spørgsmål, såsom pointsystemer for udlændinge, og krigen mod Libyen.
– Selv om SF har oplevet tilbagegang i de seneste mange måneder, har det røde flertal været meget stabilt. Vælgerne er gået fra SF til Enhedslisten og radikale, men hovedsageligt til Socialdemokraterne, og så længe de bliver på fløjen, er det ikke et kæmpe problem, siger politisk ekspert på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen til magasinet.
Læs artiklen »SF har tabt Aalborg på et år« hos Ugebrevet A4.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96