Frihedskæmpere hyldes med fakler og blomster

Flere steder i landet bliver årsdagen for Danmarks befrielse markeret. Den 4. maj 1945 overgav de tyske besættelsestropper i Danmark sig til den britiske hær. Men det er den illegale danske modstandsbevægelse, som står i centrum for flere anti-nazistiske arrangementer, der finder sted onsdag og torsdag.

I København står det tværpolitiske »4. maj Initiativet« bag et traditionelt fakkeltog gennem Istedgade, der under krigen var ramme om mange og blodige sammenstød mellem tyske og danske nazister og lokale beboere. Fakkeltoget begynder på Halmtorvet klokken 19.30.

Besøg 4. maj Initiativets hjemmeside

Manifestationen er vendt mod »nazisme, fascisme og fremmedhad« fortæller talsmand Thomas Warburg til Modkraft.

– Vi vil gerne hylde dem, der tog hænderne op af lommerne og gjorde noget. I dag bliver folkeskoleelver helt tomme i blikket, når man spørger dem om besættelsen. Det er vigtigt at minde om, at krigen var en kamp mod fascismen, og den kamp fortsætter, siger han.

Sabotør: Vi skød danskere, ikke tyskere

Den følgende dag, torsdag den 5. maj klokken 19, står samme netværk bag premieren på en ny mini-dokumentarfilm »Bomben i Boyesgade«, der skildrer en af sabotagegruppen BOPA’s mest dramatiske angreb. Filmens hovedperson er den nu 86-årige tidligere sabotør Per Mortensen.

Se mere om modstandsfilmen »Bomben i Boyesgade«

Per Mortensen mener, at det er en stor misforståelse, at modstandskampen i Danmark i dag bliver opfattet som en krig mellem danske frihedskæmpere og tyske soldater.

– Vi skød stort set aldrig på tyske soldater. Krigen var mellem danskere og danskere. Besættelsen var en social kamp, hvor lønnen var lille og strejkeretten var afskaffet. Vi var unge arbejdere, der ikke ville lave tysk krigsmateriel, og derfor blev vi sabotører, fortæller han til Modkraft.

Læs Mikkel Skovs blog på Modkraft: »Bomben i Boyesgade«

– Vores modstandere kaldte os terrorister, siger den tidligere sabotør Per Mortensen. Han er hovedperson i en ny dokumentarfilm, der har premiere på årsdagen for Danmarks befrielse. Foto: Toke Kristiansen/Jetsam

Ligeledes den 5. maj står veteraner fra modstandsgruppen Amager Partisaner – AMPA – for en mindeceremoni på Christmas Møllers Plads. Det sker klokken 16.

Et dansk blodbad: 7.000 dræbt

I landets næststørste by er det initiativet »Kommunisterne i Aarhus« som markerer den antifascistiske mærkedag den 4. maj med at lægge blomster til ære for nazismens ofre. Klokken 18 foregår det i Mindelunden i Skæring, og klokken 18.30 er det på Vestre Kirkegård ved mindesmærket for de dræbte i kz-lejrene.

Omkring 600 danskere blev dræbt i nazistiske fangelejre. I alt kostede 2. Verdenskrig flere end 7.000 danskere livet.

Tæt ved 900 civile blev dræbt i forbindelse med gadekampe, bombeangreb eller ved attentater begået af nazistiske grupper – og et lignende antal folk fra modstandsbevægelsen blev skudt.

Hertil kommer flere tusinde andre danskere, som blev dræbt i aktiv krigstjeneste eller under sejlads for enten de allierede lande eller for Hitlers Tyskland. Omkring 40.000 danskere blev efter befrielsen arresteret for at have samarbejdet med nazisterne. 46 af dem blev senere henrettet.

Se også lnksamlingen på Modkraft.dk om Besættelsen 1940-45 - og om modstanden

Læs mere om modstandskampen på undervisningsportalen Befrielsen1945.dk

Læs artiklen om sabotageaktionen i Boyesgade »Der skulle bare ske noget« på dagbladet Arbejderen