Annonce

27. april 2011 - 18:59

Aaen: Send jagerflyene retur

Dagen møde om Libyen i folketingets udenrigspolitiske nævn med at regeringen fik grønt lys for benhårdt at gå efter at få landets præsident Muanmar Gaddafi væltet

Udmeldingen markerer et politisk nybrud, da flere partier tidligere har ment, at det ikke er Danmarks opgave at blande sig i, hvem der skal lede Libyen.

Kun Enhedslisten, som ellers lagde ud med at lægge stemmer til den militære operation i Libyen, er uenig i beslutningen, som udenrigsordfører Frank Aaen mener er »i klar strid med FN grundlaget« for operationen.

Efter forslag om at sende missiler til oprørerne og godkendelse af den militære intervention, med heftig debat på venstrefløjen til følge, er hans parti nu modstandere af Danmarks fortsatte tilstedeværelse i Libyen.

FN undergraves

Han kræver derfor, at de danske fly trækkes hjem. Ikke bare til basen på Sicilien, hvor de befinder sig lige nu, men helt hjem til Danmark. Da de ikke skal medvirke til »et NATO-tvunget regimeskift«.

– Regeringen og de øvrige partier siger nu åbent, at formålet med aktionen ikke længere er beskyttelse af den libyske civilbefolkning, Vi ønsker også Gaddafis styre hen hvor peberet gror, men det skal ske gennem en politisk proces, hvor libyerne selv har mulighed for at vælge deres fremtid, siger Frank Aaen.

JPEG - 158.3 kb
Frank kræver jagerflyene retur med det samme. Foto: Maibritt Kerner

Efter hans mening risikerer beslutningen at danne præcedens for, at stærke lande kan bruge militær magt til at fjerne regeringsledere de ikke bryder sig om. Og det vil undergrave FN systemet.

– Danske fly foretager angreb ved byer som Sirte, der aldrig har været på oprørernes side. Jeg har svært ved at se hvordan disse angreb skulle have til formål at beskytte civilbefolkningen, tilføjer han.

Forud for den danske intervension i landet havde Undenrigsminsiter Lene Espersen i øvrigt nægtet at kræve Gaddafi fjernet med henvisning til, at det kan »blive misbrugt til at give det indtryk, at det er Vesten«, der stod bag oprøret, skriver Ritzau.

Læs artiklen »Enhedslisten trækker støtten til Libyen-krig« hos Modkraft

Læs artiklen »Libyen skaber splid blandt trotskister, igen« hos Modkraft

Læs artiklen »Kommunister revser Liste Ø: I støtter imperialismen!« hos Modkraft

Ifølge partiets krigsmodstandere er udmeldingen et udtryk for en holdningsændring hos Frank Aaen i forhold til, hvad han sagde på hovedbestyrelses møde lørdag den 16. april.

– Dengang var Frank uenig i at kræve flyene hjem fra Sicilien, da det ville virke som en indrømmelse af, at Enhedslisten havde handlet forkert ved at give tilsagn til den militære intervension til at starte med, siger Mikael Hertoft til Modkraft.

Han er blandt de seks medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse, der står bag en mindretalserklæring, der fordømmer partiets deltagelse i Libyen-operationen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce