SF Ungdoms nye formandskab lægger op til en konfrontatorisk kurs imod det borgerlige Danmark, som efter deres mening »udsulter og nedbryder« fællesskabet.
I sin første pressemeddelelse som partileder kræver Gry Möger Poulsen blandt andet klassekampen genoptaget i den politiske debat.
- De nationalromantiske kræfter omkring Dansk Folkeparti opdrager danskerne til at glemme de reelle klasseforskelle i samfundet. De kræfter skal have kamp til stregen, skriver hun blandt andet.

Også borgerlig ideologi - og dens evne til at løse samfundets problemer - kritiseres af den nye formand.
- Ultraliberalisterne i CEPOS og Liberal Alliance belærer os om, at den eneste vej ud af krisen er mindre fællesskab og mere ulighed, Højrefløjens smagsdommere har alt for længe fået fri bane til at opdrage danskerne til at være sig selv nærmest, og nu er der for alvor brug for en ny rød kulturkamp, fortsætter hun.
Gry Möger Poulsen, der læser international økonomi og politik på Copenhagen Business School, har som tidligere formand for Danske Gymnasieelevers sammenslutning blandt andet oplevet at blive skældt ud af Bertel Haarder for at have »misforstået samtlige tal« om danske gymnasieelever.
Læs artiklen »SFU har fået ny daglig ledelse« på SFUs hjemmeside
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96