Ballade i Enhedslisten om Libyen-krig

Mens politiske kommentatorer roser Enhedslistens historiske beslutning om at tilslutte sig den FN-sanktionerede militæraktion i Libyen, er modtagelsen mere blandet på venstrefløjen.

Siden partiets folketingsmedlemmer sent fredag aften gav det øvrige Folketing sin støtte, har debatten glødet om de krigsførende landes motiver og Enhedslistens nye rolle som støtte for militære indgreb. En udmeldning, som nu følges op af et krav om fredsmægling.

Læs artiklen» Libyen: SF åbner for landkrig – Ø trækker i land« hos Modkraft

Der er stor intern uenighed om Enhedslistens beslutning om at tilslutte sig den FN-sanktionerede militæraktion i Libyen. Arkivfoto: Mark Knudsen/monsun

Den sværeste beslutning nogensinde

Hos et stort flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse er budskabet klart: Alt skal sættes ind på at hindre et folkemord, og så må den sædvanlige linje om modstand mod krigsdeltagelse vige.

– Folk der ønsker demokrati har ret til deres oprør, det skal vi støtte dem i. Det er ikke hensigten at bombe sig til demokrati – det har vi ingen illusioner om. Men her og nu handler det om at beskytte den libyske befolkning mod en massakre, siger Pernille Skipper fra Enhedslistens hovedbestyrelse til Modkraft.

Hun betegner beslutningen om at angribe Gaddafi som den vanskeligste i partiets historie, men påpeger samtidig at det, under de rette omstændigheder, ikke strider mod Enhedslistens visioner at støtte krigsdeltagelse.

– Selvom vi vil strække os meget langt for at undgå krig, er vi ikke pacifister. Efter
verdenssamfundets manglende indgriben i folkemordet i Rwanda besluttede et årsmøde, at det skulle være muligt at kunne give sin støtte til militær indgriben for at forhindre alvorlige overgreb på en befolkning, fortsætter hun.

Læs »Enhedslistens historiske beslutning – Og vores sværeste« på Pernilles Skippers hjemmeside

Tillokkende oliefelter

Det synspunkt deles dog ikke af hele hovedbestyrelsen. To medlemmer stemte imod beslutningen – én af dem er Mikael Hertoft, som er nervøs for at de krigsførende lande har andre interesser end den libyske befolknings ve og vel.

– Kan man forestille sig, at NATO vil opføre sig pænt i Libyen efter Enhedslistens målestok? Jeg kan ikke. Vesten hungrer efter olie, og det har Libyen. Vesten vil benytte lejligheden til at få kontrol over olieressourcerne, siger han til Modkraft.

Han tilføjer, at Danmark efter alt at dømme ikke vil have meget kontrol over interventionen.

– Det er ikke den danske regering, der bestemmer over konflikten, Danmark er kun en lille spiller. Det bliver USA, Frankrig og Storbritannien, der bestemmer.
Enhedslisten kunne have været en kritisk organisator af krigsmodstanden, den mulighed har vi givet fra os nu.

Pernille Skipper mener, at militæraktionen skal stoppe, når våbenhvilen er sikret. »Libyens fremtid skal formes af landets befolkning, ikke af hverken Danmark eller USA«, siger hun.

Pernille Skipper er ikke enig i det synspunkt, hun påpeger at Enhedslistens gav sin velsignelse på baggrund af en række betingelser.

– Vi har betinget os at kunne afbryde aktionen med øjeblikkelig varsel, når målet, en reel våbenhvile, er nået. Libyens fremtid skal formes af landets befolkning, ikke af hverken Danmark eller USA. Desuden er der et klart FN-mandat bag aktionen og den støttes af blandt andre den arabiske liga, siger hun.

Den forsikring beroliger ikke Mikael Hertoft.

– Vi skal huske på at den Arabiske Liga netop består af de mellemøstlige ledere, som befolkningerne prøver at afsætte, siger han.

Læs artiklen »Enhedslisten stemmer for militæraktion mod Libyen« hos Modkraft

Kan vi stole på FN?

Ikke alle kritikere af krigen har lige stor tilllid til FN. Rådet for International Konfliktløsning betegner den militære intervention for et uigennemtænkt og »potentielt problematisk skridt«. Rådet efterlyser konfliktmægling, som efter deres mening nedprioriteres til fordel for militære løsninger.

»Med et fokus alene på den kortsigtede militære indsats, og uden en klar strategi, herunder en exit-strategi, risikerer man at ende i en situation, hvor en intervention med (europæiske) landstyrker kan blive anset for nødvendig – hvilket kan få alvorlige følger,« skriver rådets bestyrelse i en udtalelse.

Læs hele udtalelsen på rådets hjemmeside

Denne holdning deles af Mellemøstgruppen i solidaritetsorganisationen Internationalt Forum, der mener at det er påfaldende, at verdenssamfundet ønsker at kontrol over Mellemøsten på et tidspunkt hvor folkelige demokratiske oprør kan true »imperialismens interesser« i regionen

»Vesten har ikke seriøst søgt at presse Libyen til en våbenhvile. Man har til gengæld skabt et mediebillede af et Rwanda-lignende folkemord, som er langt fra at være dokumenteret. Når Vesten har haft så enormt travlt med at få oprettet No Flight Zone i forhold til Libyen skyldes det strategiske interesser«

Også Enhedslistens uofficielle ungdomsorganisation Socialistisk Ungdomsfront er uenige i moderpartiets beslutning.

»SUF tager klar afstand fra den militære krigsførelse under påskud af en humanitær indsats. Gaddafi har ikke udviklet sig specielt hen over de sidste par måneder, og vi har siden hans magtovertagelse vidst, hvilken praksis han stod for«, skriver SUF i en udtalelse.

Læs hele udtalelsen på Socialistisk Ungdomsfronts hjemmeside

Socialistisk Ungdomsfront er uenige i Enhedslistens beslutning Arkivfoto: Gabriela Manzur

Holger Terp fra det Danske Fredsakademi går endnu længere. Han mener FN handler ulovligt, da begrundelsen for krigen bygger på en misfortolkning af kapitel syv i FN Pagten. Ifølge ham står der intet om beskyttelse af civilbefolkningen eller deltagelse i borgerkrige.

– Pagtens omtaler kun brud på international fred og sikkerhed, endda hele to gange. Borgerkrige op oprør nævnes overhovedet ikke. Hvis jeg læser FN-pagten korrekt, er der en helt fast køreplan for hvornår FN kan melde krig: Først efter diplomati og boykot, siger han til Ekstra Bladet.

Læs artiklen »Holger Terp: Danmarks krig er ulovlig« hos Ekstrabladet

Bloggen i oprør

Heller ikke Modkrafts eget blog-univers er gået fri for ophedet diskussion om Enhedslistens beslutning.

To af partiets kendte ansigter, folketingskandidat i Odense, Anna Rytter og tidligere folketingskandidat i København, Christine Lundgaard, erklærer sig begge uenige.

»Jeg var imod regeringens indkøb af kampfly. Og jeg vil ikke sende dem på togt i Nordafrika«, skriver Christine Lundgård.

Læs Christine Lundgaards blog »Jeg ville stemme nej til krig« hos Modkraft

Anna Rytter giver hende ret.

»Bevægelsen hen mod demokratiske samfund skal komme fra neden – fra folket – og ikke fra udenlandsk militær indgriben. En militær indgriben overfor Gaddafis overgreb imod befolkningen vil derfor medføre en langvarig krig og måske endda en regulær besættelse«, mener hun.

Læs Anna Rytters blog »Nej tak til endnu en krig« hos Modkraft.

Også andre bloggere blander sig i debatten. Lars Grenaa mener, at Enhedslistens beslutning kan være et pressestunt for at tiltrække SF-vælgere til partiet.

»Jeg frygter at man har valgt at tage slagsmålet til venstre med de sikre vælgere der alligevel ikke har noget stemmemæssigt alternativ (såfremt man stemmer), frem for at skræmme nogle af vælgere man har fået fra SF væk«, skriver han

Læs Lars Grenaas blog »Den farlige folkestemning« hos Modkraft

Pelle Dragsted, der udover at være blogger på Modkraft også er pressemedarbejder for Enhedslisten, har forståelse for kritikken, men mener alligevel at Enhedslistens beslutning var den rigtige. Ikke mindst på grund af FN-mandatet.

»FN er ikke perfekt. Langt fra. Men FN er lige nu det bedste, vi har hvis jungleloven ikke skal råde, og hvis internationale aftaler og menneskerettigheder skal respekteres«, påpeger han.

Læs Pelle Dragsteds blog »Kan man være i mere end syv sind?« hos Modkraft.